Tirsdag 26. februar 2013 mødtes vi en lille skare mennesker i Aarhus for at diskutere de til tider uvirkeligt elendige rammer for at arbejde med æg og fjerkræ i Danmark. I fjerkrægruppen sad repræsentanter for de små hobbyavlere, deltidslandbrugerne, erhvervsnetværk, gårdbutikker og slagterier.
Mødet var lavet nærmest i desperation.
Hele den danske branche for fritgående fjerkræ er under et hårdt pres. Producenterne, slagterierne og rugerierne opgiver på stribe herhjemme.
Hobbyavlerne har det heller ikke let. Det er ikke let at få lov til at sælge konsumæg, slagtet fjerkræ er der også stramme krav for. Der er mange af Forums medlemmer der gerne ville sælge æg, og slagtede kyllinger og ænder men som lille producent er det nærmest umuligt at begynde og slet ikke muligt at vokse sig større.
Kærsgården
http://www.kaersgaard.net har derfor taget initativ til dette i samarbejde med andre fjerkræproducenter og interessenter (Forum er en af dem) og Joachim Hjerl og David Mouritzen fra Konvers
http://konvers.dk gået i gang med at udarbejde et projekt, så danske produktion af fritgående fjerkræ kan få bedre vilkår
Det er et upolitisk projekt, for den ene regering er ikke bedre end den anden, hvad angår det her.
Faktum er :
- at produktionen af fjerkræ herhjemme er halveret inden for ganske få år.
- mange initiativer opgives, fordi det er fuldstændig håbløst at finde rundt i reglerne, som ikke er samlet nogen steder
- kontrollen foregår uden retssikkerhed for hverken producent, slagteri eller rugeri
- det fjerkræ der findes på markedet er af dårlig stand, så dødeligheden og sygdomme i besætningerne er meget stor. Det er blevet en ensartet flok fjerkræ, der er fremavlet.
Formålet er at starte en interesseforening, der kan arbejde på at forbedre vilkårene for fritgående fjerkræ i Danmark dels med at samle oplysninger og dels med at påvirke beslutningstagere INDEN reglerne bliver skrevet i bekendtgørelser og vejledninger. Så ved vi vist alle hvor svært det er at lave om....
Konvers har et sekretariat for fiskehandlerne der netop har den funktion og det er dette koncept de kan lave for fjerkræproducenter og avlere også. Men for at komme igang med en forening, så kræves der nogle penge.
Efterfølgende vil der så være en forening som man kan melde sig ind i, og afhængig af ens størrelse (produktion/hobby/etc..) vil der være et kontingent. Men først skal der altså laves rammerne for foreningen.
Hver en flad femmer er velkommen på kontonummer: 0575795 129 4467 – mærket ”Projekt Fjerkræ”. Det er Kærsgårds konto og pengene går naturligvis ubeskåret til projektet. Jette fra Kærsgård står til regnskab for hver eneste krone.
Vi har fra Forums side besluttet at gå med i dette her. Det virker rigtigt og nødvendigt at slå sig sammen og arbejde på den måde.
Er der medlemmer af forum som på egen hånd vil gå ind i dette her, er de mere end velkomne. Tag en snak med Jette (eller mig, men Jette ved mest
) Spred gerne budskabet, hvis der er producenter af fjerkræ i jeres omgangskreds som kunne være interesset.
Jeg har vedlagt en lille præsentation om visionen, som gerne må bruges. Jeg har også en større præsentation, primært om Konvers, men den er for stor til at vedlægge. Kan sendes på foranledning.
Kom frisk..