Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: 2 skrukhøns deler rede !?  (Læst 5184 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Redneck

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 19
2 skrukhøns deler rede !?
« Dato: 05 Juni , 2017, 11:08 »
Endeligt er der kommet skrukhøns i hønsegården 😊 3 af mine høns er blevet skrukke, den ene (maran) har ligget fast på reden i 19 dage..👍😁
Men de 2 andre (sort australorp og sølvgrå sussex) har ligget på skift på samme rede i nu 3 dage.
Dvs. At australorpen ligger på reden om aftenen og natten, men så snart den skal ud og gøre sine daglige gøremål, så hopper den grå sussex på reden, og bliver liggende indtil aftenen kommer. Der hopper den så ind i hønsehuset på sin pind, hvorefter australorpen så kan komme til sin rede igen.

Kan sådan et delt rugearbejde godt fungere, eller skal jeg foretage mig noget for måske at holde den grå sussex væk fra reden, så australorpen kan passe sin rede i fred og ro ?

Håber i kan hjælpe..
Med venlig hilsen Thomas

0,3 lys sussex
0,3 maran sort kobber
0,3 australorp
0,2 blomsterhøns
1,0 tværstribet hane
1,2 Jumbo vagtler
Hest, Gris, Parakitter, skildpadder og katte.

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #1 Dato: 05 Juni , 2017, 13:36 »
Må sige at det lyder lidt specielt, men sikkert ikke så hårdt for hønsene at være skruk på den måde :) Jeg havde to der lå i samme redekasse og deles om æggene og kyllingerne da de kom, men aner ikke om de kan deles på den måde dine gør.
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline MargitIngrid

  • Bruger
  • Indlæg: 28
  • Lidt bedre hver dag
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #2 Dato: 05 Juni , 2017, 17:51 »
Troede efter at have læst det at Australorps ikke blev skruk at den evne nærmest var avlet væk😀
0,2 Sussex
0,1 Australorp
0,2 Plymouth Rock
0,1 Wyandotter
0,1 Maran

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #3 Dato: 06 Juni , 2017, 07:54 »
På et tidspunkt havde jeg tre høner, der var skruk, dog i hver sin rede. Æggene klækkede samtidig, og hønerne passede kyllingerne sammen i kærlig forening.


Jeg har dog også oplevet en skruk hakke en anden skruk, så hun lignede en bokser, der havde tabt, fordi skrukken ville have samtlige kyllinger (over 20 stk) for sig selv, så de blev skilt ad. Den sårede skruk var ikke særlig frisk de første dage bl.a. var det ene øje helt lukket, men hun lå bare og kom sig, kyllingerne søgte ind under hende, når de ville varmes, jeg sørgede selvfølgelig for pleje og mad og drikke tæt på. Og historien endte godt.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #4 Dato: 06 Juni , 2017, 08:26 »
Troede efter at have læst det at Australorps ikke blev skruk at den evne nærmest var avlet væk😀

MargitIngrid - det troede jeg også, så vi købte 5 stk. for et par år siden så vi var sikre på at få æg, og ikke miste uger med skrukkeri, men 2 ud af de 5 gik skruk sidste år, og den ene af de to gik skruk igen i går (den anden er desværre taget af ræven).
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Redneck

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 19
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #5 Dato: 06 Juni , 2017, 19:27 »
Hmm.. mønsteret fortsætter. Sussex tager dagvagten, og australorp tager aften og nat.
Den der ikke ligger på reden, traver utålmodigt rundt foran redehuset, indtil den kan komme til.
Kan næsten ikke tro det kan køre sådan til æggene klækker - overvejer om jeg skal prøve at lukke den ene inde, ved en anden rede med æg..?

Modtager meget gerne gode råd..😳
Med venlig hilsen Thomas

0,3 lys sussex
0,3 maran sort kobber
0,3 australorp
0,2 blomsterhøns
1,0 tværstribet hane
1,2 Jumbo vagtler
Hest, Gris, Parakitter, skildpadder og katte.

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #6 Dato: 06 Juni , 2017, 20:01 »
Det er altså lidt komisk at de deles på den måde, men ikke vil ligge der sammen. Bare du ikke risikere at de opgiver at ruge hvis du bryder ind. Mine to der deles, lå i samme kasse med kyllingerne om aftenen til at begynde med, men efter nogen dage hoppede den ene op på pinden om aftenen og blev der til om morgenen, hvor hun så hoppede ned og var sammen med kyllingerne og den anden skruk.

Traver de uroligt frem og tilbage hele tiden, eller er det kun ved bytte tid?  Høns har nogle mærkelige idéer ind i mellem, og det er ikke sikkert at den ene sådan lige godtager en ny redekasse, og den som har "fri" om dagen/aftenen ikke ønsker at miste den frihed. Men hvis de virker stressede over det at deles, så kan det måske være en idé at lokke den ene til et andet sted.
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Redneck

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 19
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #7 Dato: 07 Juni , 2017, 16:20 »
Så er der kommet styr på tingene, de 2 skrukker har åbenbart besluttet sig for at dele reden (13 æg), således at de nu begge ligger på den samtidigt, og døgnet rundt.👍
Det ser mig lidt trangt ud, men de hygger sig vist med det 😂😂
Håber derfor på kyllinger d. 24/6 😊

Vores maran rejste sig fra reden idag, de 9 æg gav 7 kyllinger og 2 uklækkede..😁
De 2 uklækkede er vel ikke blevet befrugtet eller..?
Med venlig hilsen Thomas

0,3 lys sussex
0,3 maran sort kobber
0,3 australorp
0,2 blomsterhøns
1,0 tværstribet hane
1,2 Jumbo vagtler
Hest, Gris, Parakitter, skildpadder og katte.

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #8 Dato: 08 Juni , 2017, 08:38 »
Dejligt at de er blevet enige om at deles hele tiden  /o Mine to hyggede sig rigtig meget med at ligge der sammen, og efter kyllingerne blev så store at de blev vendt fra, gik de sammen konstant. Den ene af dem har så langt sig skruk igen, så den anden går nu meget sammen med de halv store kyllinger, og ikke så meget sammen med de andre høns.

Har du prøvet at lyse æggene der ikke blev klækket? det er meget let at se med en LED lommelygte, man lyser ned på det i den buttede ende med lommelygten helt tæt på ægget. Det kan man også gøre med de æg der bliver ruget på, spændende af følge udviklingen i dem :) Men så skal man bare beskytte ægget med hånden når man tager det og lægger det tilbage, så hønemødrene ikke hakker efter hånden og rammer ægget  :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Redneck

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 19
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #9 Dato: 08 Juni , 2017, 12:40 »
Ja jeg har lyst begge æg, og derefter klækket dem da der ikke var noget i (det ene var rådent).

Men skal da ellers love for at det smitter det der skrukkeri. Nu har min anden maran lagt sig på 8 æg 😁
Og det var mig der var bekymret for om mine høns kunne blive skrukke 😂😂

Tak for jeres svar 😊
Med venlig hilsen Thomas

0,3 lys sussex
0,3 maran sort kobber
0,3 australorp
0,2 blomsterhøns
1,0 tværstribet hane
1,2 Jumbo vagtler
Hest, Gris, Parakitter, skildpadder og katte.

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #10 Dato: 08 Juni , 2017, 15:32 »
Hehe ja det kan godt smitte   /o

To af mine lagde sig skruk et par uger efter jeg fik det sidste hold kyllinger (købte 4 dage gamle, da jeg ikke syntes at hun skulle gå igennem en skruk periode til). Den ene af dem gik af reden igen efter et par dage, men den anden (en sort australorps) der opførte sig som en skruk 3 dage før hun lagde sig - gik og pustede sig op, kroppen lidt ned og klukkede hvis nogen kom i nærheden - ligger fast, hun får nu ikke nogen æg i år, for vi har kyllinger nok.

Held og lykke med rugeriet  :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Monrath

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 26
  • Skruk nybegynder der forsøger at blive klogere :)
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #11 Dato: 10 Juni , 2017, 23:18 »
Jeg har en der har ligget i en uge.
Nu har 2 andre høner lagt sig hos hende. Så nu ligger de 3 meget trængt og de ligger der også nu efter Solen er gået ned.
De er gode veninder (dv. wyandotter), jeg er meget spændt på hvad der sker de næste dage og håber nu at der ikke kommer flere æg i reden.

Sendt fra min SM-G920F med Tapatalk

Søger viden 😊

Offline Monrath

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 26
  • Skruk nybegynder der forsøger at blive klogere :)
Sv: 2 skrukhøns deler rede !?
« Svar #12 Dato: 14 Juni , 2017, 11:31 »
De ligger stadig sammen de tre og det ser ud til at det er meget seriøst.
Sjældent har kyllinger været så godt dækket  :)
Søger viden 😊