Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Eftersyn af høns  (Læst 5066 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Jane V

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Eftersyn af høns
« Dato: 20 Marts , 2017, 16:42 »
Jeg er lige blevet den lykkelige ejer af 3 søde 18 ugers Lohmanns Brown, som ikke er begyndt at lægge æg endnu. Manden og jeg er selvfølgelig meget interesseret i, at de har det godt og så har jeg bl.a. læst, at man skal kigge efter utøj og kalkben. Øhh - ja, utøj er det til at få øje på bare sådan lige ved at tage hønsene op. De vil vel stritte imod? Og kalkben - jo jeg ved godt hvordan det ser ud når de har fået dem, men hvordan opdager man det i begyndelsen. "Uvidende kvindemenneske" tænker i måske - jo, men man skal jo starte et sted og hvor er bedre end her, hvor der sikkert er mange erfarne hønseejere. Og så lige en ting til - nogle skriver om at kalke sit hønsehus og igen øhh, sådan noget man kalker huse med eller noget pulverkalk man spreder i huset?? Jeg synes også der er nævnes mange ting man kan få til sine høns og hønsehus - speciel strøelse, øko ditten datten, men hvor køber man det, hvis man bor i en by der ikke lige har en korn- og foderstof med ALT tilbehør til høns/fjerkræ. Det er så let at sige, at man bare skal have det og det og det, men hvad hjælper det, når man ikke ved hvor man skal købe tingene. Jeg har lige købt byghalm hos en fritidsbonde og så læser jeg at det er bedst med varmebehandlet halm for at minimere risikoen for utøj!!?? Uha, det ender jo med at det bliver en helt videnskab at holde høns. Vi har dem bare for hyggens skyld og forhåbentlig også får nogle æg. Madrester vil de ikke spise. De har aldrig været vant til andet end fuldfoder hvor de kommer fra. Jo, græs elsker de - sådan en græstørv overfalder de med det samme. Håber i kan hjælpe med lidt sund fornuft vejledning. Vh Jane

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #1 Dato: 20 Marts , 2017, 17:31 »
Hejsa :)

Jeg vil anbefale dig at købe hemexcide som forebyggelse mod utøj, du strør bare et let lag med en kop eller ligende ud over det du bruger som strømatriale og lidt i redekasserne. Det kan købes online på land og fritid, hvis du ikke har en butik i nærheden :) Jeg bruger halm fra marken og spåner til strømatriale, og afklippet græs i redekassen, uden problemer med utøj efter jeg begyndte at bruge hemexcide hver gang jeg gør rent.

 https://www.landogfritid.dk/Landbrugsartikler/Hemexcide_5_Kg/941568?gclid=CKKVvJa-5dICFREbGAodKDML3Q

Kalkede vægge i hønsehuset er bare almindelig kalk som man kalker hus med. Hvis de ikke har prøvet at få madrester før, kan det godt tage lidt tid før de får smagen for det. Har du prøvet med majs? høns er vilde med dem :) Jeg købte nogle Isa brown høniker som kom fra et hønseri engang, til at begynde med turde de ikke at gå udenfor, og ville heller ikke have det jeg kom med, ud over hønsefoder. Der gik dog ikke lang tid før de faldt til og følte sig helt hjemme både ude og inde + at de spiste lystigt af det jeg kom med. De blev så tamme at de satte sig på min skulder hvis jeg satte mig på hug. :)

Når du tjekker dem for utøj, er det lettest at gøre det om aftenen når de har sat sig til ro. De vil nok helt sikkert stritte lidt i mod, men det er der de er mest rolige.

Held og lykke med dit hønse projekt :)
« Senest Redigeret: 20 Marts , 2017, 17:33 Fra Lilli »
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Jane V

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #2 Dato: 27 Marts , 2017, 19:25 »
Hej Lilli
Jeg ved ikke om du får dette svar, da jeg ikke rigtig kan hitte ud af at finde rundt i det her forum. Bare at finde en svarknap så jeg kunne svare dig, var svært.

Men tak for svarene. Jeg har købt det der pulver hemexide. Jeg har dog ikke badet mine høns i det, da de først skulle have lov til at være lidt trygge. Og det er de nu. Lige så snart vi kommer hen til hønsegården, står de næsten på nakken af hinanden for at blive snakket med og de håber vist også meget, at vi vil lukke dem ud i haven. Men det vil vi ikke, da jeg så ikke har mere grønt i haven. Vi pusler lidt med en løbegård, for det er græsset de gerne vil ud på. Når vi kommer med en græstørv til dem, himler de op indtil den er indenfor i gården. Jeg havde fat i to af dem i dag fordi en af dem eller måske dem alle sætter sig sommetider ned, lige som om de skal af med noget men ikke kan, eller som om de vil sætte af til at hoppe hen over mig. Men min mand siger, at de gør sådan, fordi de gør sig klar til hanen??? De ligesom trykker sig ned bagtil. Jeg var så bange for, at den eller de havde svært ved at komme af med afføring, og derfor ville jeg lige tjekke. Fik tjekket 2 af dem, men så kunne jeg selvfølgelig ikke se, hvem jeg havde haft fat i, da de er ens, og så var det manden sagde dette. Har han ret? Og er det forstadie til at lægge æg, det er de nemlig ikke begyndt på endnu. Tror de er omkring 19-19½ uger nu. De fandt sig rimeligt i at blive indfanget, så de bliver da mere og mere trygge ved os. Vi snakker også meget med dem og håndfodrer indimellem.

Venlig hilsen
Jane V

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 967
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #3 Dato: 27 Marts , 2017, 21:45 »
Tillykke med hønsene - mange opdager at det er en fornøjelig og hyggelig hobby at tage sig af et lille hønsehold og hente egne æg ind i køkkenet til blødkogt og kager og andet guf.

:-) Din mand har ret, høns har sådan en reaktion på når det store stærke skaffedyr kommer - så sætter de sig klar. Jeg har altid aet mine lidt, når nu de alligevel sad stille. Høns er dejlig bløde og glatte at ae på.

Angående bad - høns holder af at tage et støvbad i tør, løs jord. De lægger sig i det og basker det ind under fjerene og rundt om kroppen med vingerne. Det er tydeligt at se at det er en nydelse for dem - det er i deres løse sand-og-jordbad man smider en kop hemexcide, så det indgår i 'blandingen'. Hemexcide virker meget udtørrende, og det er lus og mider og andet kravle ikke så begejstret for. Man skal ikke som sådan bade hønsene med det. Og man kan overdrive det -

Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #4 Dato: 28 Marts , 2017, 14:57 »
Dem der svarer i en tråd, får en mail om at der er kommet et eller flere svar i tråden efterfølgende, så det er let at følge med i :) (hvis man da lige tjekker mailen) ;)

Dejligt at dine høns er blevet så tamme, og ja de vil gerne have alt grønt :) Der var et år hvor jeg tænkte at NU skulle jeg til livs med mælkebøtterne - totalt håbløst, men gjorde forsøget. Da trak jeg 5 trillebørfulde mælkebøtter op og gav til hønsene. Har aldrig fået så gule æggeblommer. Når jeg lavede pandekager af dem, så det ud som om at jeg havde taget gul farve i :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Jane V

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #5 Dato: 30 Marts , 2017, 18:16 »
Hej
Tak for svar. Ja, mine høns er så tamme, at de efterhånden lader sig ae lidt. Men de er totalt vilde med at komme ud af hønsegården. De kan jo se alt det grønne vi har i haven incl. en for dem mægtig stor græsplæne. De står nærmest på nakken af hinanden, når vi åbner en af lågerne, men vi kan ikke have dem fritgående. Dels er haven ikke hegnet ind m.h.t. naboerne og dels har vi så meget i haven de ikke må hapse af. På den anden side, ville det være dejligt at de går ude, mest for deres egen skyld, men jeg har bare ikke lyst til, at de æder alle mine afgrøder, når de nu kommer i køkkenhaven og heller ikke mine blomster. Vi har talt om en form for løbegård vi kan flytte rundt på græsplænen, men det indbefatter, at vi skal indfange dem hver dag for at sætte dem derind og så tilbage igen. Manden har også talt om en man kan lukke dem ind i og så trække dem ud på græsplænen, altså at de selv går ind i løbegården og så måske hjul under. Vi har fliser hele vejen fra hønsegården til græsset. Men de må jo faktisk heller ikke gå frit ude uden tag over. Men en dag slipper en af dem ud og så ved jeg jo ikke hvor den havner. Vores naboer bryder sig ikke om dyr, en har panik over alt med "pels" på og hønsegården kan ikke udbygges hvor den er nu. Åh ja, store problemer for hønseholderen, når man nu godt kan forstå hønerne. For øvrigt fik vi i dag det første lille fine brune æg, 43 gram  :D

Venlig hilsen
Jane V

Offline Stella Reece

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 605
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #6 Dato: 30 Marts , 2017, 20:25 »
Til lykke med dem.
Hvis de ikke må komme ud, så giv dem i al fald alt det, som I får til overs i køkkenet, alt hvad I luger i haven, græsafklip,hækafklip etc  ( hvis altså det ikke er en tjørnehæk).
Hvor stor er haven? Hvis det ikke er uoverkommeligt at hegne den ind, kan de i al fald komme ud i den kolde sæson, hvor der ikke er køkkenhave etc.
Jeg brugte vildthegn  på rundstokke helt ind mod en godt tilbageskåren hæk og lod så hækken vokse ud i hegnet, så blev det helt usynligt. Dog skal I måske have noget med lidt mindre maskestørrelse til jeres lettere høns for at de ikke kan smutte igennem.
Et eller andet sted herinde tror jeg også, at der er billeder af en smal løbegård - måske kun 60 cm - hele vejen rundt langs hækken, bare i højde med en hønsefræser men til gengæld mange meter lang ( perfekt mod indvoksende skvalderkål), ville dèt mon passe jer bedre? De ville elske det.
Hvis der ikke er for stor afstand fra hønsegården kan en flytbar tunnel give dem adgang, når de godt "må", fra en låge i deres hønsegård.Det kan da laves i dele, der kan stables når ikke i brug ... eller bøjler a la grøntsagstunneller med net over og noget til at holde det nede i siderne...
Man kan da også få flytbare elhegn til høns på 25 eller 50 meter...Så bliver ræve, omvandrende hunde etc ude og hønsene inde.

Offline Jane V

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #7 Dato: 26 April , 2017, 12:58 »
Hej. Og tak for svaret som jeg desværre først ser nu. Jeg kan ikke rigtig finde ud af denne hjemmeside. Jeg kan godt finde egne indlæg, men ikke de svar jeg får. Jeg opdagede det ved, at jeg åbenbart har fået en mail om at der var et svar, men den mail har jeg så overset. I mellemtiden har min mand lavet en løbegård til de kære høns, ca 2 m. lang og 1 m. bred også med net over, så de ikke kan komme ud. Vi har også fået hegnet haven ind, men det var i første omgang mest fordi vi passede en hund og så var det også gjort, hvis vi beslutter at hønsene må komme ud. Men der er nogle gode fiduser fra dig, som jeg vil vise til min mand, for vi vil jo helst have dem gående frit. Men på den anden side, så bliver de helt balstyriske når de ser os, "har i en godbid til os??", så uanset om de går frit eller er i gård, vil de forfølge os, når vi går ude hos dem i håb om at vi har noget guf til dem. Det er de jo desværre blevet vant til :). Men endnu engang tak.

Offline Soria

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 49
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #8 Dato: 27 April , 2017, 20:20 »
Hej. Når du kommer ind på Dansk Fjerkræ Forums side er der en bjælke øverst, hvor man kan vælge "Hjem". Hvis Hjem er valgt på forhånd er det farvet med orange. Så går du helt over i højre side. Under Kommentarboks er der en rubrik med navnet Nyeste. Her kan du se hvilke nye indlæg, der er kommet og svar på tidligere indlæg. Så her kan du følge med i om du har fået svar på dit indlæg.

Offline Jane V

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #9 Dato: 28 April , 2017, 08:43 »
Hej Sorria

Tak for tippet. Det tog lidt tid at finde det, men håber det er fundet. Så håber jeg bare at en erfaren hønseejer kan fortælle mig, hvorfor min ene høne pludselig er holdt op med at lægge æg. Foder ikke ændret og de ser alle 3 ud som om de har det fint. Jeg ved ikke hvem af dem der ikke lægger et æg, de er jo ens at se på og når jeg henter æg, ligger der 2 æg, så hvem har lagt æg. Så skal man jo til at separere dem og det har vi ikke rigtig mulighed for. De er ca 30 uger gamle og de har alle 3 lagt et æg i næsten en måned, hvor der pludselig kun er 2 æg nu. Jeg fandt et vindæg i hønsegården, så jeg ved ikke rigtig hvad der sker..
Venlig hilsen
Jane V.

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #10 Dato: 28 April , 2017, 13:09 »
Eftersom det er æglægningshybrider burde der vel komme 6-7 æg pr høne pr uge. Jeg har ikke rigtigt noget bud på, hvad problemet kan være.
Vindæg forkommer af og til, det er ikke nødvendigvis, fordi der er noget galt, men kommer der mange, er det selvfølgelig noget galt.
Men i øvrigt er det helt normalt, at voksne høns stopper med at lægge æg, når de er blevet flyttet.
Der kommer som regel æg de første dage, for de æg er jo allerede "undervejs", men så kan der godt gå nogle uger, inden hønen begynder at lægge æg igen. Det er så IKKE tilfældet her.

Du skal nok ikke skille den ad, for det vil stresse mere end det gavner, giv dem lidt godt at spise, og se om ikke det er noget forbigående, hvis ellers damerne ser ud til at have det godt.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Eftersyn af høns
« Svar #11 Dato: 28 April , 2017, 15:25 »
Mht æglægning - så kan det jo være at hønerne lidt på skift springer en dag over. Det gør alle mine høner -også en 'industrimaran' ( Isa/Maran). Synes egentlig kun det er en god ting at hønsene ikke bliver helt udpint, men gemmer lidt energi til deres egen trivsel. Kan forestille mig at industrihønsene fodres hårdt med proteiner for at få ydelsen op - det er nok svært at leve op til i vores hønsehold, hvor dyrene får et mere alsidigt foder - der også veksler hen over året alt efter hvad de nu kan finde udendørs.

Prøv evt at give dem noget røræg eller kød. Hvis det hjælper har de måske brug for lidt mere protein.
« Senest Redigeret: 28 April , 2017, 15:28 Fra Lene Skelmose »