Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Høns med svage ben - hvad er der galt?  (Læst 5342 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

baggadap

  • Gæst
Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Dato: 27 Februar , 2018, 21:24 »
Hej alle

Jeg har en høne der i flere dage ikke orker at gå, men hun spiser, drikker og afføring ser normal ud.
Ved hjælp fra Finn Jensen har jeg udelukket Mareks. Det bliver hverken værre eller bedre og det undrer mig.

Nu ser jeg så, at en høne mere er svag, hun vralter lidt og sætter sig ned så snart der er mulighed for det.

De er begge fra juli sidste år, og bliver fodret med æglægningsfoder, hvede, byg, samt grønt.
Kan de mangle et mineral eller andet?

På forhånd mange tak
Mvh Mathias

Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 399
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #1 Dato: 27 Februar , 2018, 23:15 »
Hvilken race? Der kan svaret ligge gemt.

baggadap

  • Gæst
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #2 Dato: 27 Februar , 2018, 23:27 »
Sorte Australorps.

Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 399
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #3 Dato: 27 Februar , 2018, 23:51 »
Det vil jeg så lade dem med ekspertise i store race udtale sig mere konkret om.  Mine egne racer vejer 400-500 gram så det er ikke lige min spidskompetence.

MEN: Flere har været inde på, at de store racer er i særlig risiko for at lide af mineralmangel, som manganmangel mm. hvilket netop kan gå ud over evnen til at bevæge sig. Derfor kræver de ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Men lad os afvente hvad de mere erfarne i den retning har at sige om sagen.


Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #4 Dato: 28 Februar , 2018, 07:26 »
Det er mange år siden, jeg sidst havde benproblemer om vinteren i min flok, men det er poppet op igen her i februar. Sidste gang var det mine araucanaer, der begyndte at få 'gummiben' og det er også dem, det er galt med nu.
Jeg fandt i sin tid ud af, at A og D-vitaminmangel kan give stive eller svage ben. Jeg gav derfor de ramte høner tilskud af A+ D og i løbet af under en uge var benene stærke igen.

Først i februar i år, da en araucana igen begyndte at "sejle" eller helst ville ligge ned, gav jeg straks A+D vitamin. Som i de tidligere tilfælde blev benene gode igen efter få dage. For en lille uges tid siden begyndte samme araucanahøne at få symptomerne igen. Hun fik atter A + D vitamin, men denne gang holder jeg vitaminbalancen oppe ved at gentage behandlingen, indtil vi forhåbentlig snart får noget forår.
Jeg har ikke undret mig over, at de her benproblemer dukkede op igen denne vinter, da vi havde en noget udhungret sommer med ret begrænset solskinstimer i forhold til normalen.

Jeg ved ikke, om det kan være samme mangel-problem din australorps lider af, men det det er jo ganske nemt og enkelt at finde ud af.

Husk - både A og D vitaminet er fedtopløseligt og må derfor ikke overdoseres
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

baggadap

  • Gæst
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #5 Dato: 28 Februar , 2018, 13:24 »
Det lyder meget interessant med A + D vitamin, men det burde da forekomme i fuldfoderet?
Hvor købes det ellers og hvordan gives det?

Tusind tak for alle input!

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 271
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #6 Dato: 28 Februar , 2018, 14:23 »
Visputamin produceres for Willab Garden (Det står der på dåsen, men jeg køber det samme sted, som jeg køber andet foder). Det er pulver, som drysses i foderet. Jeg giver gerne en dosis i blødfoderet hver dag i vinterhalvåret. Samtidig får de et mål foderkalk også blandet i blødfoderet.

Egentlig noget helt andet: Jeg har spekuleret på, hvilken betydning hønens farve kan have. Er sorte høns dårligere til at udnytte solens stråler? Bliver hvide og hvide med sort rand lettere taget af høgen? Duehøgen har her hver gang valgt wyandotter, hvid med sort rand, sussex, columbia farvet og lysegrå isbar. En sort høne skulle proppes med vitaminer og kalk for ikke at lægge tyndskallede æg.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #7 Dato: 28 Februar , 2018, 16:29 »
Det lyder meget interessant med A + D vitamin, men det burde da forekomme i fuldfoderet?
Hvor købes det ellers og hvordan gives det?


Jeg giver hele flokken Vispumin i foderet nogle gange om ugen, men de ramte individer med benproblemer får en halv pille i næbbet gemt i et bær hver anden dag i en uge. Vitaminerne kan du købe i supermarkedet. Vispumin kan du finde i mange webshops.

Jeg fodrer ikke selv med færdiglavet hønsemad, så jeg ved ikke, hvordan vitamin og mineralfordelingen er. Mine observationer er blot, at der åbenbart er nogle individer eller racer, der har brug for mere, end det hele flokken får tilbud
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

baggadap

  • Gæst
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #8 Dato: 28 Februar , 2018, 21:08 »
Jeg giver hele flokken Vispumin i foderet nogle gange om ugen, men de ramte individer med benproblemer får en halv pille i næbbet gemt i et bær hver anden dag i en uge. Vitaminerne kan du købe i supermarkedet. Vispumin kan du finde i mange webshops.

Jeg fodrer ikke selv med færdiglavet hønsemad, så jeg ved ikke, hvordan vitamin og mineralfordelingen er. Mine observationer er blot, at der åbenbart er nogle individer eller racer, der har brug for mere, end det hele flokken får tilbud

Tusind tak for svar! Jeg vil helt klart forsøge, for er tæt på en aflivning hvis det ikke snart går den anden vej!
Min foderblanding indeholder både A og D3 vitamin, men det er jo ikke sikkert det er nok..
Vildt at man bare kan bruge vitaminer til mennesker, men selvfølgelig :) Hvilken dosis, for en hel pille må da være alt for meget!

MVH Mathias

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #9 Dato: 01 Marts , 2018, 08:08 »

Vildt at man bare kan bruge vitaminer til mennesker, men selvfølgelig :) Hvilken dosis, for en hel pille må da være alt for meget!


Et vitamin er det samme, hvad enten det er til dyr eller mennesker  ;)

Prøv at give ½ tablet af hver (A og D) hver anden dag i en uge. På den tid skal der der ske en bedring, hvis det er vitaminmangel der er årsagen.
Tidligere gemte jeg pillerne i et blåbær, for at "snyde patienten", men nu tager jeg hønen på skødet og lægger den ½ pille ind i næbbet - det fungerer ok
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Høns med svage ben - hvad er der galt?
« Svar #10 Dato: 01 Marts , 2018, 09:57 »
I vinterhalvåret giver jeg torskelevertran, vispumin, mangan og foderkalk et par gange om ugen. Unghaner får også mens de vokser. Har oplevet store problemer med at unghanerne lagde sig i 3 mdr's alderen, så begynder nu at give tilskud når de er ca 2 mdr.

Mangan kan købes i tabletform og knuses. Nogle putter det i drikkevandet.

 Der er forskel hvor meget mangan der er i planterne. Planter har svært ved at optage mangan i kalkholdig jord så det kan være en forklaring på at vi får mangelsymptomer. Eller måske mangler der mangan i jorden. Kan se at landmændene af og til må tilføre mangan til jorden.

Giver også hvidkål regelmæssigt om vinteren. Der er 'et eller andet' i som har betydning for kalkoptagelsen ( fosfor ?). Har glemt det  :)