Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Tak for tips  (Læst 3510 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline klokke

  • Bruger
  • Indlæg: 1
Tak for tips
« Dato: 16 ſeptember , 2017, 10:38 »
Efter at have suget viden og kneb i dette forum, på facebook og i diverse hønse-bibler, må det være tid til at give lidt tilbage. Måske det kan komme nogle helt grønne opstarter - som mit eget - til gavn.

For 14 dage siden flyttede Ulla, Anne, Bruno, Putte og Snehvide ind i mit hjemmebyg, i et villakvarter på Vestegnen.

Der er lidt billeder af det hele her:
https://photos.app.goo.gl/9VacB9kNXcyWCqgy2

Og lidt erfaringer fra projektet her:

* Køb færdigt, køb brugt eller byg selv? Jeg valgte det sidste, da jeg blev for nærig til de færdigbyggede, og ikke synes udbuddet af brugte huse i den billige ende er særligt stort. Men mest af alt fordi jeg gerne ville udnytte en bestemt delt af haven, så det passede ind.

* “Det klarer jeg for et par tusinde”, var mit første overslag. Det kunne jeg ikke. Her er materialer for 4000,- + høns, foder og inventar for 1000,-. Men så er der også 2 m2 hus og 8 m2 lukket gård. Så jeg tror stadig det er en del billigere end de færdige løsninger.
* Men det er alt sammen glemt når man ser damerne flytte ind. Det er en stor fornøjelse. Større end jeg havde regnet med.

* Har købt hos Bangs hønseri i Uggerløse. Overvejede varmefri kyllinger, men valgte efter snak med dem at starte ud med 5 piger på 15-20 uger. Så var der jo også æg med det samme.

* Særligt glad er jeg for at jeg har overdækket og aflukket gården. Og det har også været populært hos beboerne, som har søgt ly i den sidste uges massive nedbør. Også at foder kan stå ude, og jeg ikke skal ud og lukke høns ud hver morgen. Der er bare åbent mellem hus og gård.

* Jeg læste i en af bøgerne at en halmgård var en mulighed. Og det er nok det bedste tip jeg har fået. Det er genialt. Når jeg åbner døren til haven et par gange i løbet af dagen, kommer de springende og skal hurtigt hele haven rundt. Men efter en halv times tid vil de lige så gerne gå og rode i hønsegården. Og så er der lidt bedre samvittighed når man er væk i et par dage. Jeg drysser en kop hvede ud i gården med mellemrum, så der er altid godter når de går og skraber.

* Et par gange om ugen, skal jeg lige gøre rent, troede jeg. Men det skal være dagligt har jeg nu lært. Damn de skider de fugle. Så to dages lort er max, synes jeg. Det er vigtigt at der er rart i huset.

* De majskolber jeg hængte op for at undgå kedsomhed er ikke interessante - åbenbart.

* Overraskende hurtigt at de bliver tamme. I hvert fald dem vi har fået. Efter at have lokket med lidt havre, kunne de ret hurtigt håndfodres. Og nu kommer de løbende straks de ser mig eller ungerne. Efter en uge kunne vi kæle lidt med dem. De to ISA er mindst håndsky.

* Skal haven hegnes af? Jeg gav det et skud uden. Der er en hullet ligusterhæk og et par havelåger der nemt kan forseres. Men de virker ikke interesserede i at komme ud af haven, og kan gå en hel dag med periodisk opsyn. En enkelt gang har en forvildet sig ud på fortorvet og en anden ind til naboen, men jeg tror egentlig at det har været et uheld, og ikke nysgerrighed.

Så tak for et super godt forum. Det er guld værd.


Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Tak for tips
« Svar #1 Dato: 16 ſeptember , 2017, 10:57 »
Hvor der det fint, og hvor får du meget ud af relativt lidt plads.
Og dejligt med den grundige beskrivelse af forløbet.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Tak for tips
« Svar #2 Dato: 16 ſeptember , 2017, 12:21 »
Respekt  /o
Det hele ser virkelig så perfekt, gennemtænkt og gennemført ud
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Sv: Tak for tips
« Svar #3 Dato: 04 November , 2017, 20:24 »
Super fint! Er misundelig på din overdækkede gård. Det skal vi også have lavet!  /o

Er gården rottesikker! Har du gravet net ned eller hvordan?
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster