Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: En skillevej i hønseholdet  (Læst 5033 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
En skillevej i hønseholdet
« Dato: 09 Juli , 2017, 10:16 »
Jeg er ked af, hvis jeg spammer forum med alle mine spørgsmål, men jeg står ved en skillevej, når det kommer til høns, og har brug for at vende nogle ting med andre hønsefolk.

Mine danske landhøns med blandet afkom, der har været en engelsk araucana hane ind over, har overtaget hele min have.
De er fritgående, og det skal mine høns fortsat være. Masser af plads, marker til alle sider og søde naboer, der gerne lægger jord til. Selv har jeg ikke så meget.

Samtidig insisterer jeg på, at have en lille del for mig selv til blomster og køkkenhave.
De sidste 2 somre har jeg brugt oceaner af tid og penge på at hegne 'mine' områder ind. Højere og højere, mere og mere finmasket. Stort set uden effekt. Selv voksne høns hopper nemt 60 cm lige op i luften, og skal de højere op, basker de lidt med vingerne og forcerer uden problemer over en meter.

Det næste jeg har det svært med, er at de er rædselsslagne for mig.
Jeg er rigtig meget i min have hvor jeg går ude iblandt dem. Jeg snakker stille og roligt med dem, og giver dem ofte godbidder. Alligevel er det fuldstændig umuligt at komme i nærheden af dem. SKAL jeg have fat i en, er det et helvede med net og skrigende høns. Den der med at tage dem om aftenen går slet ikke. Bare jeg åbner døren til hønsehuset farer de op og ned af pindene, og det hele ender i et ragnarok af høns, der flyver rundt i mørket og slår sig.
I foråret udrugede jeg et par 'gæsteæg' af Isa Brown og en stor blandingshane. De var klart mere tillidsfulde og rolige, og ses ikke nær så tit i mine indhegnede bede. De er ikke tillidsfulde mere, tænker at de er blevet påvirket af de andre.

Det gode ved landhønsene er, at de er hårdføre og smukke. De skrukker (næsten for meget) og er gode mødre.

Når jeg hører, at I andre har kælehøns, som man kan undersøge for lus og lopper, uden de kommer til skade, bliver jeg så misundelig.

Kan det være min egen skyld, eller har jeg simpelthen de forkerte høns?


Offline Anne Grethe

  • Bruger
  • Indlæg: 113
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #1 Dato: 09 Juli , 2017, 11:40 »
Der findes hønseracer som er nemmere at gøre tamme end andre, bl.a. de engelske dværgkamphøns. De hører jeg mange sige. Egen erfaring siger, at kyllinger fra rugemaskine er de eneste der bliver helt tamme, og kun hvis de håndteres mange gange om dagen lige til de lukkes ud til fri leg. Kyllinger fra rugehøne bliver aldrig helt tamme, da hønen vil sørge for at holde dem væk - med mindre hun selv er helt tam.


Sent from my iPhone using Tapatalk
"Det er da en syg høne, der har lagt det der æg..." (Blinkende Lygter)

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #2 Dato: 09 Juli , 2017, 17:22 »
De store tunge racer er roligere, ikke så sky og hopper ikke over hegn. Så jeg synes du skal skifte race.

« Senest Redigeret: 09 Juli , 2017, 17:25 Fra Finn Jensen »
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #3 Dato: 10 Juli , 2017, 09:49 »
Jeg har lidt forskellige høns, to af dem er dansk landhøne blandinger, den ene af dem er rolig og den anden er flyvsk, hun kan flyve over et hegn på 1,8 m., og er som dine ikke til at komme i nærheden af. Kan dog komme til hende når hun ligger i redekassen for at lægge æg, og hvis jeg er hurtig når hun er på pinden om aftenen. Tror ikke du gør noget forkert, det er nok bare racen der er sådan.
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #4 Dato: 10 Juli , 2017, 12:44 »
Høns kan man skille op i let race og i svær race. Og det har ikke noget med at gøre om de er svære eller lette at holde.
Men om de typemæssigt er lette eller svære.
De lette racer, er f.eks. danske landhøns, italienere og mange flere og de er fra naturens side mere livlige og kan også flyve udmærket- de svære race er f.eks. sussex, new Hampshire og hel masse flere. Og de er kendetegnet med at have en kraftigere type, kortere vinger og er af natur mere rolige og mindre flyvedygtige/lystne.

Men dermed kan man ikke sige og konkludere at de lette racer bare er mere hysteriske/vilde for her kommer det meget an på hvad man avler med, for temperament hysterisk såvel som aggressivt er i høj grad arveligt.

Jeg har selv for nogle år siden haft lidt danske landhøns og selvom jeg ikke ligefrem går og kæler med mine høns, så var de yderst fortrolige og en af hønerne ville endda også sidde på skødet, hvis jeg satte mig ned på hug.

Så med høns med tendens til hysteri, der hjælper det nok ikke at have dem på friland, for det bliver de nok ikke tammere af.

Se f.eks. racer her på www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk

« Senest Redigeret: 10 Juli , 2017, 12:45 Fra Lene Lestat »
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #5 Dato: 11 Juli , 2017, 14:45 »
Jeg vil anbefale, du skifter til en "svær" (tung) race,  jeg har selv maran, både store og dværge. De er alle meget tillidsfulde, jeg skal passe på, hvor jeg træder. De går på et indhegnet område på flere tusinde kvadratmeter, nogle er maskinudrugede andre er skrukudrugede. Jeg har enkelte andre høns af andre  racer, som jeg oplever det, er det racen snarere end udrugning eller hønsegård/fritgående, der afgør, hvor tillidsfulde de er.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #6 Dato: 11 Juli , 2017, 15:06 »
Tak for alle jeres svar.
Der er vist ingen tvivl om, hvad vej det går.

Så nu skal jeg bare beslutte hvilken race. Der er, så vidt jeg kan læse mig til, mange muligheder, mange gode muligheder.

Det allervigtigste er stadig at have høns, der trives. Og det gør de hos mig på friland. Ihvertfald er de høns, jeg har nu ved at gatecrashe, når jeg kommer om morgenen og lukker dem ud.

Det næstvigtigste er æggene, men skal jeg slagte, gør det da ikke noget, at der er lidt kød på.

Og så ville det være dejligt, hvis jeg også selv må være her  ;D ;D

Jeg vil læse noget mere om maraner, og hører gerne om andre rolige tunge racer.

Offline William

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 194
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #7 Dato: 11 Juli , 2017, 15:44 »
Orpington eller Kochin kunne måske også være en mulighed. De flyver overhovedet ikke og Kochinerne skraber ikke rigtigt.
Venlig hilsen
William

En flok isa'er

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 271
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #8 Dato: 13 Juli , 2017, 22:40 »
I har helt sikkert ret i, at de tunge racer er roligere, men der er store individuelle forskelle; hver høne har sin egen personlighed.
 
Min erfaring er, at godbidder virker. Mine høns er vilde med hampefrø, og alene prisen gør, at de ikke bliver fede af dem. De ser på hinandens adfærd, og når én har succes, så efterligner de andre, men nogle er bestemt mere geskæftige end andre. Hampefrø i foderskeen frister de allerfleste til at komme helt tæt og spise næsten af hånden.

Men notoriske hystader er der ikke meget at gøre ved. Jeg har haft meget rolige welsumere, som fik vasket fødder og fik hønsedækken på, da det desværre blev nødvendigt, men nu har jeg et par stykker, som baskede, kaglede og skreg, som skulle de slagtes, fordi de skulle have en lille plastikring om benet.

Jeg har haft ret uintelligente og flyvske wyandotter, men de nuværende er rolige og ret kvikke.

Offline anneke

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #9 Dato: 13 Juli , 2017, 23:52 »
Ja de er forskellige også indenfor racen, men hvad de oplever som kylling er meget vigtig. Jeg ruger ud i maskinen, temmelig tidligt om året. De første hold kan ikke komme udenfor når de bliver gammelt nok til det, så  dem laver jeg plads til i drivhuset når de trænger til at komme ud. Drivhuset er en stor plastik tunnel så de kan ikke blive der om natten, så jeg bærer dem ind og ud hver dag i en gennemsigtig plastik kasse. Gennemsigtig fordi de så vænner sig til at der ikke sker noget selv om man bevæger sig uden at bruge sin egen ben.
Og det at de bliver fanged to gange om dag og bæret til et sted hvor de godt kan lide at være gør at de bliver de tammeste af alle dyr fra den årgang. Dem der bliver ruget ud ved skruk bliver aldrig så tamme simpelthen fordi man ikke tager dem op, og hvis man gør det alligevel bliver de forskrækkede fordi moren giver alarm. Det at de bliver så tamme har så den ulempe at jeg har svært ved at fodre om morgenen. De vil alle sammen stå tæt ved mig og foderet, nogle hopper op i spand og de andre står bare i vejen. Jeg er nødt til at kaste en halv dåse foder lidt længere i huset for at kunne komme videre.
mvh. Anneke
Barnevelder, moskusænder, svanegæs.

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #10 Dato: 14 Juli , 2017, 09:39 »
Jeg ved ikke om det som sådan har noget med racen at gøre at de er vilde. I Den Fynske Landsby har de Danske Landhøns, og de er IKKE bange for at komme tæt på, især ikke hvis der er mad. Men de er jo også vant til at der kommer MANGE mennesker, selvom de går frit.
Jeg tænker måske at dit "problem" er at dine høns har fantastisk meget plads, i forhold til mine der bor i en villahave. Når vi er ude i haven er går vi lige op og ned ad hønsene, og børnene har legetårn og trampolin i samme ende af haven som hønsene. Dine høns render måske rundt ude på en mark, og har måske ikke specielt meget menneskekontakt selvom du er udenfor?

Sidste år udvidede jeg min hønsegård fra 10, til 20 m2. Det gjorde jeg i starten ved blot at lave et hegn med hegnspæle og en rulle hønsenet på 60 cm. Samtlige høns blev bag det. Når de går frit i haven har jeg dog før set hanen hoppe op på et 120 cm plankeværk for at gale. Og deres siddepind er også i ca. 60 cm- højde inde i huset.

Min race er i øvrigt Sussex. De er fantastisk dygtige æglæggere, og de smager helt fantastisk.

Så konklusionen må være at de sagtens kan hoppe over et hegn, men de vil hellere blive på jorden. Derudover er mine høns fantastisk rolige og kan håndfodres. Når skrukhønerne går med kyllinger kan både børnene og jeg gå hen og snakke med dem uden der er fare for at blive hakket.

Derudover kan man også avle sig til rolige høns. Jeg frasorterer f.eks. konsekvent aggressive høns. Sidste år havde jeg en særdeles aggressiv hanekylling, og det var galt fra da den var et par uger gammel, både over for mig og sine søskende (de var fra rugemaskine). Den fik en rød strips om benet, og blev slagtet som den første ved 4 mdr. alderen - og den smagte fantastisk som grydestegt med agurkesalat til!
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #11 Dato: 14 Juli , 2017, 09:42 »
Ja, det er lidt et dilemma, om man skal ruge dem ud selv, eller om de skal have en skruk.
Jeg har ruget et par hold moskusænder ud selv, og håndteret dem rigtig meget. De holdt aldrig op med at være bange for mig, og da de kom ud i haven, var der ikke forskel på dem og og de ællinger, der havde haft en 'rigtig' mor.
Sjovt nok er mine voksne moskusænder ikke bange for mig, de er faktisk så tamme, at det er svært at grave og lignende, for de står i hullet, på fødderne af mig og ovenpå skovlen i deres iver for at få orm.

Grundlæggende tænker jeg nok, at det må være det bedste for ællinger og kyllinger at have en mor at deres egne art. Som kan lære dem en masse om adfærd, hvad der kan spises og den slags.

Jeg ved ikke, om mine høns kan beskyldes for at være hysteriske. Selvom jeg også synes, at de skal lade være med at skabe sig ;D Det er vel en naturlig adfærd for fugle, at være nervøse og på vagt. Det er bare irriterende og upraktisk for mig. Og også lidt sårende, når jeg nu vil dem det så godt  ;D :P ;)

Min grundstamme af høns kommer fra et sted, hvor man ikke just kæler for dem. De passer sig selv, selvfølgelig med foder og den slags. Det betyder måske også noget for, hvordan hele flokken ter sig.

Men nye høns skal jeg have, for jeg gider ikke, at de er så bange for mig. Om de så har en god grund eller ej.
Inden skal jeg dog have en afklaring og udførelse af faciliteterne, og det arbejdes der på, intenst. Skifter mening flere gange om ugen ???

Med hensyn til racen, så synes jeg, at Barnevelder er vildt flotte, og de mørkebrune æg tiltaler mig også. Men på wikipidia står der, at de er stridbare og kamplystne? Er det samme problematik, at nogle stammer er og andre ikke?
Wyandotter kunne også være en mulighed.
Ja faktisk er der masser af gode muligheder.



Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #12 Dato: 14 Juli , 2017, 09:53 »
Ja, det er Lene også inde på, at de måske har for 'meget' plads.
Men hos mig er der ikke rigtig nogen mellemvej, enten mistrives de en hønsegård, (de så jeg tydeligt under fugleinfluenzaen), eller også er de helt fritgående.
Det er egentlig ikke fordi, de går så meget udenfor matriklen, men ind imellem gør de da. Og det er heller ikke fordi de flyver skrigende væk, når jeg komme ud i haven. Men jeg kan ikke få fat i dem uden net. Og det hader vi alle sammen  ::)
Når jeg kommer med godbidder kommer de stormende fra alle sider. Men de spiser ikke, før jeg har trukket mig lidt tilbage. Bare et par meter.

Jeg har også et par hanekyllinger, der meget snart skal i gryden. Det er faktisk ikke fordi, de er decideret aggressive, men de er laangt fremme i skoene. Prøvede allerede fra 8 uger at parre sig med de voksne høns. De fik de nu ikke andet end røvfuld ud af.
Og de galer og galer.


Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: En skillevej i hønseholdet
« Svar #13 Dato: 14 Juli , 2017, 11:47 »
Ja, det er Lene også inde på, at de måske har for 'meget' plads.
Men hos mig er der ikke rigtig nogen mellemvej, enten mistrives de en hønsegård, (de så jeg tydeligt under fugleinfluenzaen), eller også er de helt fritgående.
Det er egentlig ikke fordi, de går så meget udenfor matriklen, men ind imellem gør de da. Og det er heller ikke fordi de flyver skrigende væk, når jeg komme ud i haven. Men jeg kan ikke få fat i dem uden net. Og det hader vi alle sammen  ::)
Når jeg kommer med godbidder kommer de stormende fra alle sider. Men de spiser ikke, før jeg har trukket mig lidt tilbage. Bare et par meter.

Jeg har også et par hanekyllinger, der meget snart skal i gryden. Det er faktisk ikke fordi, de er decideret aggressive, men de er laangt fremme i skoene. Prøvede allerede fra 8 uger at parre sig med de voksne høns. De fik de nu ikke andet end røvfuld ud af.
Og de galer og galer.

Jeg har Australorps - stor. Nogle af dem er meget tamme. Kommer selv hen og gør tegn til at de gerne vil snakkes med eller tages op. Hvis jeg ikke tager dem op når de vil - kan de finde på at flyve op i favnen på mig og så satse på at jeg griber dem. MEN... hvis jeg vil have fat i dem i haven stikker de af - så det forsøger jeg ikke på mere. Skal jeg have dem op tager jeg op når de er i hønsehus eller gård. Det går an. Ser det som en naturlig adfærd for flugtdyr. Tror i det hele taget det gælder om at undgå paniksituationer.

Jeg har også en periode i foråret hvor kyllingerne dagligt bliver båret til og fra drivhuset. Når først de har vænnet sig til det står de nærmest i kø for at blive løftet op. Tror aldrig de glemmer den fornemmelse. Som voksne kan de godt protestere over det men falder hurtigt helt til ro.

Har dog også haft enkeltindivider i kategorien 'håbløse'. Men selv de bliver tammere med tiden.