Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hønen er ikke sig selv  (Læst 1988 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Louis0410

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
Hønen er ikke sig selv
« Dato: 28 Juni , 2017, 18:48 »
Vi HAVDE indtil for 4 uger siden en orpingtonflok på 6 høns (1 år gamle) og 9 kyllinger som gik med "morhønen",- men så gjorde ræven et solidt indhug i bestanden i løbet af 3 dage.....og efterlod os med 3 høns. En af hønsene, der blev taget var moderen til kyllerne,- men de var 6 uger, og hun havde sluppet dem, så de klarer sig fint. Ud af de 3 vi har tilbage går endnu en høne rundt med kyllinger (14 dage gamle) - nr. 2 har ligget skruk i 14 dage nu...og den sidste er hende der er "problemet"

Vi hentede for 14 dage siden 2 maranhøns og en orpingtonhane for at få lidt æg igen, og for at få en flokfører til truppen. Familiesammenføringen er gået over al forventning,- ingen slåskampe overhovedet.....der er fred og ro i hønsegården.

MEN vores orpingtonhøne er ligesom lidt alene i forhold til den flok hun oprindeligt var en del af. De sidste par dage har hun været den sidste til at hoppe ned fra pinden om morgenen. Hun spiser og drikker, men ligger meget for sig selv. Hun er glad for hanen og de to nye høns,- men er som sagt ikke sig selv. I dag løftede jeg hende op, for at tjekke hende nærmere. Hun er fuldstændig fjerløs under bug/mave. Er det ikke tidligt at fælde?? Hun har ikke utøj. De får hønseguf,- vitaminer i den daglige kost...får æglægningspiller blandet med div korn...samt alt grønt fra husholdningen. Derudover har de adgang til kæmpe udeareal.

Det skal også nævnes, at hun ikke har lagt æg de sidste 14 dage,- faktisk ikke siden den dag vi hentede de 2 nye høns og hanen. Jeg ved godt, at høns er sarte mht forandringer og daglige vaner......men er dette mon årsagen? Eller ligger der sygdom til grund? Hendes klatter er helt normale, kammen er rød...men hun er slap og trist.

Nogen der har et bud på "damens" tilstand?


Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Hønen er ikke sig selv
« Svar #1 Dato: 28 Juni , 2017, 20:35 »
Jeg tror, du kan udelukke sygdom.
Din høne har været ude for nogle dramatiske oplevelser, hvor hendes venner er blevet ædt af ræven èn efter èn og siden hen store omskiftninger med en reduceret flok og herefter to nye medlemmer i flokken.  Hendes 2 veninder fra den oprindelige flok, som hun kender ud og ind, er optaget med kyllinger og æg. Man skal absolut ikke undervurdere en hønes "følelser" og lige nu kan hun måske både sørge over tabet af en bedste-veninde - savne det trygge liv, som var før - kede sig lidt, fordi 2 'gamle' venner har nok i sig selv og deres og være utryg ved den nye uvante situation med nye venner. Kort sagt - hun er helt på spanden, den lille stakkel.
Den fjerløse mave kan give et prej om, at hun enten er ved at lægge sig skruk - eller at hun var på nippet til det, dengang ræven begyndte at gøre sit indtog. De fleste skrukker plukker deres fjer af maven, lige inden de lægger sig skruk.
Hold øje med hende - men hun skal nok blive sig selv og glad igen - men ting ta'r tid ....også for vores høns.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Louis0410

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
Sv: Hønen er ikke sig selv
« Svar #2 Dato: 28 Juni , 2017, 21:08 »
Kære Helle

Tusind tak for dit input. Det du beskriver, er også det jeg hele tiden har tænkt. Hun har været en del af en glad, trivelig og meget tillidsfuld flok, der har trasket os i hælene, og som er kommet løbende hver gang de har fået øje på os. Der er sket store omvæltninger i hendes lille hønseliv på det seneste - bla har de som følge af rævebesøget ikke længere adgang til "fri leg" på matriklen. Vi bor ellers på en lille gård, hvor de har trasket glade rundt dagen lang i krat og ved vores sø.

Vi giver hende ekstra opmærksomhed og masser af kærlig pleje, og håber, at hun snart kommer lidt til hægterne og bliver glad igen. Og ja,- det kan godt være, at hun også er på vej til at lægge sig skruk...vi må se :-)