Vi HAVDE indtil for 4 uger siden en orpingtonflok på 6 høns (1 år gamle) og 9 kyllinger som gik med "morhønen",- men så gjorde ræven et solidt indhug i bestanden i løbet af 3 dage.....og efterlod os med 3 høns. En af hønsene, der blev taget var moderen til kyllerne,- men de var 6 uger, og hun havde sluppet dem, så de klarer sig fint. Ud af de 3 vi har tilbage går endnu en høne rundt med kyllinger (14 dage gamle) - nr. 2 har ligget skruk i 14 dage nu...og den sidste er hende der er "problemet"
Vi hentede for 14 dage siden 2 maranhøns og en orpingtonhane for at få lidt æg igen, og for at få en flokfører til truppen. Familiesammenføringen er gået over al forventning,- ingen slåskampe overhovedet.....der er fred og ro i hønsegården.
MEN vores orpingtonhøne er ligesom lidt alene i forhold til den flok hun oprindeligt var en del af. De sidste par dage har hun været den sidste til at hoppe ned fra pinden om morgenen. Hun spiser og drikker, men ligger meget for sig selv. Hun er glad for hanen og de to nye høns,- men er som sagt ikke sig selv. I dag løftede jeg hende op, for at tjekke hende nærmere. Hun er fuldstændig fjerløs under bug/mave. Er det ikke tidligt at fælde?? Hun har ikke utøj. De får hønseguf,- vitaminer i den daglige kost...får æglægningspiller blandet med div korn...samt alt grønt fra husholdningen. Derudover har de adgang til kæmpe udeareal.
Det skal også nævnes, at hun ikke har lagt æg de sidste 14 dage,- faktisk ikke siden den dag vi hentede de 2 nye høns og hanen. Jeg ved godt, at høns er sarte mht forandringer og daglige vaner......men er dette mon årsagen? Eller ligger der sygdom til grund? Hendes klatter er helt normale, kammen er rød...men hun er slap og trist.
Nogen der har et bud på "damens" tilstand?