Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Bløde æg og høne uden gnist.  (Læst 2877 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Toni

  • Bruger
  • Indlæg: 8
Bløde æg og høne uden gnist.
« Dato: 13 Juli , 2017, 06:31 »
Hej,
Jeg har 3 Isa Brown høns. De har trofast lagt 3 æg om dagen indtil for en måneds tid siden. En af dem har haft tendens til at lægge store æg. Engang imellem kom der så et lille æg uden blomme.
I går var der igen "kun" 2 æg til morgen men hønsene virkede som altid friske og glade.
Ved 19'tiden, da min mand var i haven var det kun to af dem som kom spurtende. Og vi måtte kalde et stykke tid før den dukkede ud af en busk. Den virkede lidt groggy så vi tjekkede den for at se om der var utøj eller andet. Det løb fra måsen med en blanding af klart og gult og måsen virkede lidt udspilet. Jeg kunne ikke se utøj. Jeg kunne heller ikke mærke et æg.
Den blev ved med at virke træt så jeg tænkte at den nok var rigtig dårlig og syntes ikke at den skulle dø af sig selv, så fik manden til at finde øksen frem. Jeg tog den op og mens vi gik mod huggeblokken kom der et æg. Et af dem med blød skal. Måsen så nu mere almindelig ud, men hønen virkede stadig træt. Vi syntes alligevel at den skulle have chancen. De fik noget A38 med havregryn og den spiste men ikke så ivrigt som de andre. Da vi gik i seng var der endnu et æg med blød skal.
Her til morgen kl 5 sad den på pinden og strakte ben  :)
Jeg mistænker at det jo nok er den som har haft uorden i æglæggeriet hele tiden. Er der noget jeg kan gøre for den?
Mvh Toni
1,4 Australorps
1,4 Brahma
0,2 Grünlegger
1,0 Kat
4,2 Børn.... Jeg har ikke udruget dem alle selv - og nogle er fløjet fra reden.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Bløde æg og høne uden gnist.
« Svar #1 Dato: 13 Juli , 2017, 11:36 »
Hold lidt igen med øksen næste gang - og det var godt, I ikke fik brugt den i går.
Hønen har haft læggenød. Det er desværre ret almindeligt for Isa'erne. Jeg ved hvad jeg taler om, da jeg har haft Isa'er i 10 år og oplevet utallige tilfælde af læggenød hos dem, hvor imod jeg meget sjældent har oplevet læggenød hos mine racehøner.

En høne med læggenød kan se meget, meget sølle og nedstemt ud, hvilket nemt kan forveksles med alvorlig sygdom. Læggenød kan også ende faltalt, men med de utallige tilfælde, jeg har oplevet, har jeg dog aldrig mistet en høne til læggenød. Det kan tage mange timer for hønen at komme af med ægget, når der er problemer, men det bedste man kan gøre er at sørge for, at hønen står et trygt sted i sine vante omgivelser og så ellers lade den være i fred, men under hyppig opsyn, uden at tage den for meget op til undersøgelse. Når man forstyrrer hønen, så bryder man dens dybe koncentration om at komme af med ægget - når ægget så langt om længe er ude, vil hønen ofte være dødtræt og måske lidt øm i adskillige timer efter.
Min erfaring er, at det kan være sværere at komme af med et vindæg kun med hinde eller et meget tyndskallet æg - sikkert fordi den bløde "bold" ikke selv hjælper til med at smutte ud på samme måde som et æg med hård skal vil gøre, når musklen klemmer på det.
Det er meget sandsynligt, at din høne vil komme ud for læggenød igen. Når hønen bliver lidt ældre plejer problemerne at forsvinde
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Toni

  • Bruger
  • Indlæg: 8
Sv: Bløde æg og høne uden gnist.
« Svar #2 Dato: 13 Juli , 2017, 18:13 »
Tusind tak for forklaringen!
De får fuldfoder til æglægning, korn, skaller (som de ikke rigtigt rører) og har adgang til ca 400 m2 have hver dag. Kan jeg gøre noget for at undgå vindæg?
1,4 Australorps
1,4 Brahma
0,2 Grünlegger
1,0 Kat
4,2 Børn.... Jeg har ikke udruget dem alle selv - og nogle er fløjet fra reden.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Bløde æg og høne uden gnist.
« Svar #3 Dato: 13 Juli , 2017, 18:31 »
Nej - vindæg kan du ikke forebygge. De kommer når der har været for meget fart på igennem æggelederen, så der ikke er fortaget skaldannelse. Vindæg lægges oftest af unge høner og gamle høner lige før æggepensionsalderen. Tyndskallede æg kan delvis forebygges ved at give et tilskud af levertran i foderet, da D-vitaminet hjælper med bedre kalkoptag i kroppen.
Jeg tror, dine høner forsyner sig med de skaller, de har behov for. Der skal ikke så mange til, så man nipper lidt en gang imellem. Sidste år løb jeg tør for skaller og tænkte, at min flok sagtens kunne klare sig uden i den uges tid, det tog mig at få en ny sæk hjem. Da skallerne kom, smed jeg et par håndfulde ud ved hønsegården og de blev simpelthen overfaldet af hønsene og var absolut den dags bedste "godbid". Høns ved instinktivt, hvad deres organisme har brug for og de skal nok få de nødvendige skaller indenbords
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Toni

  • Bruger
  • Indlæg: 8
Sv: Bløde æg og høne uden gnist.
« Svar #4 Dato: 13 Juli , 2017, 18:57 »
Mange tak. Godt at vide at jeg ikke gør noget forkert   ;D
Mvh Toni
1,4 Australorps
1,4 Brahma
0,2 Grünlegger
1,0 Kat
4,2 Børn.... Jeg har ikke udruget dem alle selv - og nogle er fløjet fra reden.