Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Lene Skelmose efter 08 Juli , 2018, 09:43

Titel: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Lene Skelmose efter 08 Juli , 2018, 09:43
Kan en skrukhøne finde på at æde sine nyudklækkede kyllinger?

I går var der 3 æg med pip og stjerne og masser af liv. I dag tomme skaller og ikke spor af kyllinger. Skallerne ser ud som om de er klækkede på sædvanlig vis.

Rovdyr kan ikke komme ind i hønsehuset.

Godt nok nedslående. Øv altså.
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Hans-Kurt efter 08 Juli , 2018, 12:33
Det kan den godt finde på. For en del år siden rugede jeg fasankyllinger ud. Den morgen jeg så/hørte de første kyllinger, havde hønen en kylling i gabet og var ved at sluge den.
Jeg havde en anden skruk, der overtog æg og de kyllinger hun ikke havde ædt.
Lidt makabert, dengang troede jeg det måske var lyden af fasankyllingerne der gjorde hun åd af dem, men det er jeg senere blevet i tvivl om.
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Gerda efter 08 Juli , 2018, 12:58
Øv når man sådan regner med små kyllinger
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Helle K. efter 08 Juli , 2018, 14:02
Hans-Kurt har oplevet et tilfælde, så det må ske, men det må være meget, meget sjældent.
Skrukker, der hakker æggene i stykker eller myrder de nyklækkede kyllinger, det kender vi til, men jeg har aldrig nogensinde hørt om skrukker der æder kyllingerne
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Lene Skelmose efter 08 Juli , 2018, 14:48
Jeg har en mistanke om at hønen har været ret sulten. Måske har hun ikke fundet ud af at bruge den rottesikrede foderautomat. Jeg var nødt til at omrokere i hønsehuset for at på plads til redekasser på gulvet og for at få plads måtte jeg fjerne en alm foderautomat, der kom op til natten. Det kan jo være hun kun har spist ved den. Hønen har været meget ivrig om morgenen for at komme ud og få korn med de andre, og det foder jeg satte ind til kyllingerne åd hun med det samme.

Man kan da hurtigt få dårlig samvittighed!
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Helle K. efter 08 Juli , 2018, 17:48
Skrukperioden er nok ikke det bedste tidspunkt at lære, hvordan man bruger en rottesikret automat  :-[
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Lene Skelmose efter 08 Juli , 2018, 19:49
Mysteriet er løst!!! Og det er pinligt - for mig. Kyllingerne var ikke blevet ædt DE VAR STJÅLET!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig at kronprinsessen ville stjæle dronningens børn. Men det har hun gjort.

Da jeg her til aften gik ud for at tjekke den anden skruks vand og foderbeholdning til to stk kyllinger stod der fire små pippende væsner hos hende - og mon ikke også den femte er der.

Takker nu alligevel for jeres deltagelse :-[
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Gerda efter 08 Juli , 2018, 20:05
Hurra selv om man ikke må stjæle
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Hans-Kurt efter 08 Juli , 2018, 21:41
god udgang på den sag. Kannibalisme er ikke et kønt træk, heller ikke hos høns. ;D
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Helle K. efter 09 Juli , 2018, 05:21
Jeg tror, du var glad - meget glad  ;D

 <L <L <L <L <L <L
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Lene Skelmose efter 09 Juli , 2018, 16:20
@Helle - Det har du så evig ret i !
Titel: Sv: Skruk ædt kyllinger?
Indlæg af: Lene Skelmose efter 12 Juli , 2018, 14:10
Nå - der var kun fire kyllinger. Den femte lå død i halmen. Sikkert gået til i ‘klodernes kamp’. Øv. Kronprinsessen har i dag blod i kammen. Overvejer at flytte hende og de resterende kyllinger i eget hus så de får fred. Også lidt svært at få foder og vand til kyllingerne til at fungere når de andre æder af det. Er lidt i syv sind om det er klogt.


Sent from my iPhone using Tapatalk