Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?  (Læst 6532 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline JensPedersen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1
Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?
« Dato: 04 Februar , 2018, 10:30 »
Jeg er blevet træt af at se mine høns gå rundt med bar hale her i vinterens kulde, fordi de piller fjer. Derfor har jeg anskaffet en pakke briller. Desværre kom de uden brugsanvisning, men jeg tænkte at det vel ikke kunne være så svært. Problemet er bare at madammerne ikke vil holde næbbet stille. Det gik nogenlunde med den første, men den anden døde i hænderne på os, måske fordi jeg holdt næbbet sammen lovligt længe, så hvordan får man lige ordnet den lille sag, uden at tage livet af hønsene?

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 955
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?
« Svar #1 Dato: 04 Februar , 2018, 14:59 »
Der er mange delte meninger om hønsebriller. Jeg er ikke tilhænger af dem. Jeg synes det er bedre at finde ud af hvorfor hønsene piller sig selv. Har de nok at beskæftige sig med? Har de adgang til haven? Det er ofte kedsomhed der starter pilleriet. En balle halm i gården, en tentorpæl med kål og frugt og adgang til det fri, er gode tips til at få hønsene til at interessere sig for andet end at pille hinanden.

Hønsebriller sættes på ved at man perforerer brusken i næbbet. Det skulle gøre ondt og være temmelig ubehageligt for hønen.

Du kan også købe en spray med hjortetaksolie og give hvert høne et pift med dette i rumpen. Det både lugter og smager fælt. Det vil jeg klart anbefale frem for brillerne.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?
« Svar #2 Dato: 05 Februar , 2018, 16:47 »
Da vi sidste vinter var tvunget til at indskrænke hønseflokkenes plads og udfoldelsesmuligheder pga kravet om delvis indespærring i forbindelse med fugleinfluenzaen, fik mange problemer med at hønsene plukkede hinanden af kedsomhed, stress og frustration.
Manglende plads og kedsomhed er nok også problemet hos dig. Kig på - og gør noget ved det, i stedet for at forsøge at løse problemet ved at gøre hønsene synshandicappede.
At udstyre hønsene med briller er ikke nogen "lille ting" - og dyrevelfærd er det i hvert fald ikke.
Jeg må indrømme, at jeg bliver harm over din historie, men du er da ærlig, hvilket du skal have ros for.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?
« Svar #3 Dato: 07 Februar , 2018, 08:45 »
Fjerpilning / kannibalisme kommer af ubalance i forholdene, mangler i foderet eller dårlig avl af høns (temperament). Så kig lidt på dette i stedet for at sætte briller på.
 
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline anna.s.frederiksen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2
Sv: Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?
« Svar #4 Dato: 28 Februar , 2019, 10:33 »
Hej, jeg har også et problem med høns der plukker fjer af hinanden. Dette problem har for mit vedkommende intet at gøre med manglende plads eller underholdning til hønsene, fordi de går frit i en stor hønsegård med træer og buske( har mindst 10 m2 til hver) samt har daglig adgang til et stort område med krat og frugthave. Jeg har skiftet fra udelukkende kornblanding ( majs, hvede, solsikker) til blanding mellem æglægningsfoder, ærter og kornblandingen uden effekt. Har 6-10 høns, aldrig flere.
Mine høns Dorking stammer fra en anerkendt avler der kun havde dette problem i kortere periode, dengang hønsene skulle spærres inde pga fugleinfluenzaen. Hos mig har problemet så at sige bidt sig fast. I mine over 25 år som hønseejer er det første gang jeg oplever dette.
Jeg har prøvet med hjortetaksolie uden effekt. Olien må forresten ikke komme på den bare hud, da den kan ætse den.
Jeg holder høns for hyggens skyld og vil helst ikke slagte dem. Det jeg gør nu er at isolere de 2 der er syndere hver for sig, idet den ene plukker og hakker på den anden.
Så den der med at fjerplukkeri kun hænger sammen med dårlige vilkår, den passer altså ikke altid.
Der mangler helt klart en human løsning på problemet, som en hønsebrille kunne have været, hvis man kunne sætte den fast uden at påføre dyret lidelse.

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?
« Svar #5 Dato: 01 Marts , 2019, 07:24 »
I min hjernemasse ligger (fra en tidligere omtale af problemet fjerspisning) et tip om, at havre hjælper. Hvorfor vidste bidragsyderen ikke, men det er da nemt (og mere behageligt for hønsene)
Jeg er bestemt heller ikke tilhænger af hønsebriller!
Købte i min uvidenhed en gang en pakke hos America - der var brugsanvisning med - og da jeg havde læst den, droppede jeg den ide. Ikke om jeg ville udsætte mine høns for det.
Her virkede hjortetakolie, sprøjtet på fjerene, men husk det skal gøres ofte, så det er frisk.
Måske mangler hønsene noget her efter en lang vinter, som vi ikke ved noget om?
Og levertran er perfekt at blande i en portion havregryn, hvis man prøver med havretipset  /o
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline anna.s.frederiksen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2
Sv: Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?
« Svar #6 Dato: 11 Marts , 2019, 21:03 »
Svar til Lone.
Jeg har nu med nogen effekt afprøvet rådet med levertran ( fra Matas) som jeg daglig blander med nogle rester som ris og havregryn og giver dem til hønsene. De får nok ca ½ tsk hver af levertranen. Jeg synes, at den mest aggressive høne, som før kunne finde på at jagte andre for at plukke fjer af dem, er blevet mere rolig og gør det kun sjældent nu efter godt en uges forsøg. Så det har jeg tænke mig at fortsætte med  :)

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Hønsebriller, hvordan sætter man dem på?
« Svar #7 Dato: 12 Marts , 2019, 06:58 »
Hej Anna, det lyder dejligt, hvis havregryns/levertran-kuren har en gavnlig effekt, så vil jeg lægge tippet i en opdateret version i min hjernekiste  /o
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)