Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hvad skal jeg gøre ??  (Læst 2222 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline hrhanegal

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 64
Hvad skal jeg gøre ??
« Dato: 20 April , 2014, 20:39 »
Hej,

Jeg har en høne som først var skruk, så var hun en ting midt imellem og nu, ja så ved jeg ikke helt hvad hun er ?

1: Hun lægger ikke æg, hun ligger sorte skruk klatter.

2: Jeg flyttede hende for sig selv i et lille aflukke i hønse gården, da hun blev forstyrret af de andre høner når de skulle lægge deres æg. Men da hun var kommet til sit lille aflukke, så ville hun meget hellere ligge i solen end på  æggene, så jeg tænkte at hun ikke var skruk mere. Så efter nogle dage lagde jeg hende tilbage på æggene i redekassen.

3: Nu er hun så et eller andet sted midt imellem, hun kommer næsten ikke ud af huset, men hun ligger ikke på æggene hele tiden, hun bruger også meget tid på bare at lægge i bunden af hønsehuset.

4: Når hun kommer ud får hun så meget skæld ud af hanen, når straks han ser hende løber han efter hende og jager hende ind i huset, og så lægger hun igen pænt på æggene...
Det er første gang jeg nogensinde ser ham sådan, han er ellers en meget venlig og omgængelig hane :)

5: Så nu tænker jeg om hun stadig skruk, eller om hun måske først er ved at blive det "helt rigtig nu "?
Og om jeg skal putte hende over i et lille kaninbur som jeg har og så se om hun bliver liggende... Hvad ville i gøre ?? :)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Hvad skal jeg gøre ??
« Svar #1 Dato: 20 April , 2014, 21:02 »
Jeg ville overhovedet ikke blande mig eller flytte hønen, før jeg var helt sikker på, at hun var skruk...for alvor. Du er som regel ikke i tvivl, når det sker: oppustet fjerdragt, skrukgokkerier og skrig, når hun går rundt - afvisende adfærd når hun ligger på reden og ofte et hak i hånden.

Når du flytter rundt på hende, så kan det have en afskrukkende virkning.

Hold øje med hende på afstand i nogle dage - og hold også lige øje ned, at hanen ikke mobber hende for meget...ud over at smide hende på rede
« Senest Redigeret: 21 April , 2014, 05:45 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline hrhanegal

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 64
Sv: Hvad skal jeg gøre ??
« Svar #2 Dato: 20 April , 2014, 21:16 »
Tak Helle for det hurtige svar :)

Som du skrev:
" Du er som regel ikke i tvivl, når det sker: oppustet fjerdragt, skrukgokkerier og skrig, når hun går rundt - afvisende adfærd når hun ligger på reden og ofte et hak i hånden."

Alt dette gør hun i stor stil!!!
Hun begyndte bare at nyde solen lidt for meget og gå længere ude og sove i bunden af huset i stedet for på æggene:)

Hanen han mobber hende ikke på andre måder, end at smide hede på reden, er det endeligt normalt ??

Jeg må lige se tiden lidt an så :)



Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Hvad skal jeg gøre ??
« Svar #3 Dato: 21 April , 2014, 06:16 »


Som du skrev:
" Du er som regel ikke i tvivl, når det sker: oppustet fjerdragt, skrukgokkerier og skrig, når hun går rundt - afvisende adfærd når hun ligger på reden og ofte et hak i hånden."

Alt dette gør hun i stor stil!!!
Hun begyndte bare at nyde solen lidt for meget og gå længere ude og sove i bunden af huset i stedet for på æggene:)

Hanen han mobber hende ikke på andre måder, end at smide hede på reden, er det endeligt normalt ??

Jeg må lige se tiden lidt an så :)

Når din skruk har tid til at nyde solen og sove andre steder end på æggene, så er hun ikke helt "gennemstegt" skruk. Det bedste du kan gøre, for at hjælpe hende helt ind i sin tranceverden er...at lade hende være.

Jeg har p.t. en mega skruk maran liggende - hun startede på samme måde, som du beskriver...med tid til lidt udesysler ind imellem, selv om hun lignede en oppustet kalkun og sagde skruklyde. Jeg var ret lige glad med om hun ville lægge sig for alvor, så der der blev ikke taget nogen form for hensyn - heller ikke i form af at give hende ro fra de andre nysgerrige. Halvskrukken havde også udvalgt en redeplads, som jeg ikke ville acceptere, så den blev lukket, og hendes æg lagt i et lille skrukhus, hvor hun så kunne fortsætte...hvis hun ville - og tak skæbne :o det ville hun og har nu været totalt tabt for omverdenen i 14 dage

Jeg fornemmer, at du meget gerne vil have hende skruk med et hold kyllinger, og jeg er sikker på, at du får den bedste skruk ved at lade hende selv følge sine drifter og lade det tage den tid det nu tager inden hun punkterer for alvor.

Nogle/mange skrukker kan man så flytte til et egnet udvalgt rugested, og andre kan man ikke. Mine egne to araucanaer vil IKKE flyttes, når de er skruk. Sidste sommer havde den ene valgt at lægge sig skruk en rosenbusk i haven - det ville jeg ikke finde mig i - og hønen ville ikke finde sig i at blive flyttet, så enden blev, at hun rugede ihærdigt om dagen i sin busk, og om aftenen blev hun båret ind på pind i et lukket hønsehus sammen med de øvrige høns for natten. Hun 'dagrugede' seriøst i 27 dage - selvfølgelig på ...ingenting. Der er altså nogle ting, vi ikke altid kan blande os i...med godt resultat.

Jeg har hørt om haner, som ihærdigt følger med i skrukkens adfærd, men her har jeg ikke noget at byde ind med. Min hane forstår i hvert fald ikke, hvad det hele går ud på - og han står måbende og glor på, når 'skruktossen' er på sin daglige havetur, og kan ikke forstå, hvorfor hun opfører sig så mærkeligt....men han gør ikke noget for -eller ved hende.
« Senest Redigeret: 21 April , 2014, 06:19 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14