Kyllingerne vil ikke ud.

[Ann E]

Vi hentede i søndags 15 små 4 uger gamle kyllinger. De flyttede ind i vores nye hønsehus og har så været derinde siden, for de går ikke udenfor. Huset er på ben, men der er en fin lille altan og en hønsetrappe derop. Faktisk går de ikke engang ud på "altanen". Avleren sagde godt, at kyllinger normalt ville følges med deres mor ud, men sådan en har de jo ikke.
Når jeg ordner hos dem, bliver de bange, klumper sig sammen i modsatte side og pipper højlydt utilfredse. Jeg vil jo gerne ordne hos dem ordentligt, men det er lidt svært når de hele tiden er i huset og bliver så opskræmte.
Så mit spørgsmål til jer erfarne kyllingefolk er Skal jeg fange dem og sætte dem ud i den store, åbenbart utrygge, hønsegård, eller skal jeg bare lade tiden gå.

Suk fra den bekymrede kyllingeejer

[Raziel]

Lad tiden gå. De er jo meget små, og har også stadig brug for varme (går ud fra de har en varmelampe endnu). Hvis de i løbet af et par uger stadig ikke går ud, så kan du prøve at hjælpe dem, men især fordi dit hus er hævet, så skal de nok ha hjælp til at komme ind også det første stykke tid.

[Ann E]

Tak, jeg skruer ned for bekymringen og lader tiden gå

[Jens S]

Hvorfor skal de ud?

Man kan godt snakke med kyllinger. De forstår ca. lige så meget af dit sprog, som du af deres. Muligvis er de klogere end du. De er i alt fald praktisk orienterede og interesserer sig for mad.
Kontakt er godt.
Så du kan jo fortælle dem, at deres mad findes udenfor, du kan danne en vane, som at maden langsom flytter sig udenfor.
Du kan også skræmme livet af dem, når du fodrer, så lærer hverken de eller du noget, og det bliver en stor panik indtil de dør af sult. Det vil så være din fejl. Du som burde vide bedre.

Man kan faktisk holde møde med kyllinger, tage den med ro og se og forstå deres behov, og vil de ikke ud af skuret, har de nok nogle gode grunde. De tror tit på spøgelser.
Det er din opgave at aflive spøgelser.

[Helle K.]

Man kan faktisk holde møde med kyllinger, tage den med ro og se og forstå deres behov, og vil de ikke ud af skuret, har de nok nogle gode grunde. De tror tit på spøgelser.
Det er din opgave at aflive spøgelser.

Det er faktisk en rigtig fin og rigtig formulering 

[Alice]

Min erfaring er, at man ikke får noget godt ud af skræmte væsner, hverken mennesker eller dyr. "Guleroden" er langt at foretrække for pisken. Lækkerier strøet a la "Hans og Grete" fra hønsehuset til altanen og ned ad trappen er en mulighed.

Men som en skrev her i forum: Kyllinger kan ikke finde ud af det med hønsestiger. Mine kyller var ret gamle, før skrukken overhovedet begyndte at føre dem ned ad min desværre meget lange hønsestige. Hun vidste det godt og ærgrede sig over, at de ikke kom ud i den friske luft. Da de var kommet ud, var deres opstigning ikke noget at prale af: Nogle troede, at de skulle gå på brættet, som afgrænsede hønsetrappen, så de ikke faldt ud. Det var ikke elegant! Men alle lærer det.

[Bente E.]

Hver gang kyllingerne ser dig, skal de tro på at nu sker der noget virkelig dejligt. Og virkelig dejligt i kyllernes optik er mad, mad og mere god mad. Samtidig taler du venligt med dem og nusser om dem med rolige, forudsigelige bevægelser.

Det er rigtigt, både små og store høns tror på spøgelser. Fx. i form af et raslende stykke plastic i hækken, lyden af naboens plæneklipper, en knækket gren der hænger forkert.... deres overlevelse afhænger af at de har deres frygt intakt.