Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Mit lille hønse projekt V1.0  (Læst 4896 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Mit lille hønse projekt V1.0
« Dato: 25 December , 2017, 10:24 »
Nogen af jer har måske tidligere læst lidt om mit projekt og ideer i tråden
Gode hjemmeavlede slagte og æg lægger hybrider?
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?action=forum#3
Hvor jeg gør mig nogle tanker omkring racer og div krydsninger til både kød og æg

Mit mål er ca 22 blivende avlsdyr, så er der også plads til et par enkelte "keepere" senere.

Jeg vil satse på de fire racer:
La Bresse
Indiske Kamphøns
Cream Legbar, og
Maran

De første 3 racer med hane til rene kyllinger, men Maran kun som høner til choko brune æg.

Jeg har tidligere avlet kaniner, men det er en del år siden.
Jeg har denne gang kastet mig over høns som en hobby og til delvis selvforsyning fremadrettet.

Jeg holder af en variation i æggene så derfor har jeg anskaffet mig racer til alt lige fra hvide, til lysebrune, choko farvede og blå/grå grønne æg.

La Bresse har jeg valgt at satse på da det er nogle hurtigt voksende høns med noget fremragende kød og til og med en både god og tidligst startende æglægger.

Indiske Kamphøns er kendt for deres gode form og store bryst, så det vil uden tvivl være interessante som køddyr og i div slagtekryds.
De skulle dog ikke være de store æglæggere, men lidt har også ret ;)
Har opgivet at finde en der ville sende rugeæg herhjemme, så de kommer fra England, dog strejker hønerne derovre pt.

Cream Legbar lægger skønne blålige æg, og der SKAL da bare være blå/grønne æg i en æggebakke fra en gårdhave efter min mening :)
Havde intet held med at finde rugeæg der passede til min pengepung og temperament herhjemme, så de kommer lige ledes fra UK, nærmere betegnet Nordirland.
Det var først min plan kun at holde høns fra denne race, men har oplevet hvad jeg tolker som en hvis arrogance/monopol omkring denne forholdsvis sjældne race herhjemme, så med en hane også håber jeg at kunne gøre mit til at få den lidt mere udbredt.

Maran.
En både kødfyldt og god lægger af mørke choko farvede æg.
Et must til mit hønsehold




Her ryger 12 Cream Legbar, 9 Maran og 25 La Bresse rugeæg i rugemaskinen.
Cream Legbar æggene var blevet en del forsinket i posten fra England, så er blevet lovet 12 nye efter nytår, så det er bonus æggene der udruges her :)
Den "øverste" etage bliver fyldt med La Bresse og enkelte La Bresse x Maran og La Bresse x Orphington
Her på siden kan man følge deres opvækst som fritgående havehøns og evt senere købe/bytte rugeæg, konsum æg og kød fra dem.
Glædelig Jul allesammen :)




PS
Jeg har fyldt rugemaskinens 96 pladser helt ud, da travlhed med andre ting og vente på æg fra 3 forskellige steder fra har gjort at nogle af æggene er over 14 dage gamle., og jeg fandt en god deal til opfyldning af den "øverste" etage i maskinen.
Min rugemaskine er en Ebay "kina" maskine til ca 540 kr inkl porto, er arbejdsløs pt og på budget, men også generelt ret prisbevidst.
Ved kontrol målinger har den indtil videre vist sig ret stabil med temperaturen.
Dog skal der ikke meget vand i den ( trods det store volumen) før fugtigheds procenten stiger ret voldsomt, men det skyldes nok de to ret store blæsere, så jeg eksperimenterer stadigt med vandmængden og sætter en tøjklemme eller lignende i klemme i låget når fugtigheden kommer for højt op, indtil jeg har fundet helt den rette mængde og tidsinterval til vand tilsætning.
« Senest Redigeret: 25 December , 2017, 10:38 Fra KragenDK »

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Sv: Mit lille hønse projekt V1.0
« Svar #1 Dato: 25 December , 2017, 17:46 »
Æggene hygger sig på 2. dagen og temperaturen ser ud til at ligge ret stabilt.
Mht fugtighed skal der stort set intet tilsat vand ( trods maskinen forholdsvis store volumen) til før den racer op over 60% og jævnligt kræver topdelen sat på skrå for udluftning, så der overvejes ikke at tilsætte vand overhovedet før 18 dagen, medmindre den skulle gå hen og blive meget lav.

For at holde temperaturen mere stabil så varmelegemet skal arbejde mindre og bruge mindre strøm, er kassen den kom i blevet foret med bobleplast i bunden, og top flamingodelen er genbrugt ( med udskæring til styrepulten), og der er puttet lidt bobleplast rundt imellem flamingo delen og pap kassens top for at højne isolering og stabilisere temperaturen.
Og det ser ud til at have virket :)


Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 399
Sv: Mit lille hønse projekt V1.0
« Svar #2 Dato: 26 December , 2017, 15:52 »
Det ser og lyder ret spændende, det du har gang i. Ja man kan jo fortsætte idet uendelige med kombinationer og udrugning af nye racer. Det er jo nok en del hemmeligheden ved denne hobby, man aldrig kan blive træt af.

Et nysgerrig spørgsmål: Hvor fra England/Irland har du bestilt rugeæg? Cremefarvet Legbar er relativ sjælden i Danmark. Derfor ender alle meget hurtigt med at være lidt for tæt  i familie med hinanden her i lille Danmark. Blodfornyelse ville være godt fra tid til anden.

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Sv: Mit lille hønse projekt V1.0
« Svar #3 Dato: 26 December , 2017, 16:53 »
Tak :)
Jeg glæder mig også rigtigt meget til at komme igang efter klækningen.

Mht CL, ja der er så som så med blodlinierne herhjemme.
Umiddelbart ser de fleste ud til at stamme fra samme avler, og der er en udbredt (u)officiel holdning om at stammer de ikke fra denne, eller ligner dennes, så er de ikke gode nok.

Det var ikke min plan fra starten at jeg skulle have holdt CL hane også og avle rene CL kyllinger, men kun have et par høner til lidt blå æg i det samlede udvalg.
Men jeg mødte en arrogance og et slags "monopol" omkring racen herhjemme jeg ikke brød mig om, så ja, der trænger til lidt nye blodlinier og monopol bryderi ;)

Jeg forventer ikke høj klæknings procent på mine CL æg da første ombæring blev en del forsinket i posten.
Jeg er dog blevet lovet en ny portion på 12 af avleren efter nytår

Mine stammer fra Dungannon i NordIrland.

Der bliver uanset hvad kun tale om en mindre flok, så vil man feks avle videre på dem skal der tilføres nyt blod.
Men som tilførsel til den ret begrænsede genmasse her i landet pt tror jeg sagtens de kan bruges.
Uanset hvad så vil jeg nyde at have blå æg i mit have hønse æg udvalg :)




Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 399
Sv: Mit lille hønse projekt V1.0
« Svar #4 Dato: 26 December , 2017, 17:31 »
Jeg har aldrig tilladt mig selv at blive skuffet over klækningsprocenten hos æg, der har været en tur med posten.

Og jeg kunne ikke drømme om at bebrejde avleren, da jeg ret beset aldrig ville få afklaret, hvor fejlen ligger. For mig er succeskriteriet for sendte æg, at blot én ny hane, eller én høne bliver resultatet, ja men så er de nye friske gener sikret, og jeg er tilfreds. Lave, men realistiske forventninger, kan sjældent skuffe. Det handler om at tænke længere end lige her og nu.

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Sv: Mit lille hønse projekt V1.0
« Svar #5 Dato: 26 December , 2017, 18:56 »
Jeg kunne ny heller aldrig drømme om at bebrejde avleren et evt dårligt resultat, for uanset hvad, så tager transporten sine procenter.
Han tilbød dog selv at sende en ny portion efter nytår fordi transport tiden havde været uventet lang.
Og det tilbud ville jeg bestemt ikke takke nej til.
Jeg kan også godt lide hans indpakning, men uanset hvor god, så ved ingen hvor meget tryk skifte i flyveren og årstidens kulde tager på dem.
For ikke at nævne at nok ikke alle post arbejdere har tiden til nænsom behandling af alle pakkerne her i den travle juletid.

Men uanset klæknings % så er rugeæg en smart mulighed for at få nogle nye gener man normalt ellers ikke ville kunne få fat på, og til en god pris hvis klæknings % er bare nogenlunde

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Sv: Mit lille hønse projekt V1.0
« Svar #6 Dato: 11 Januar , 2018, 16:06 »
Pga flere kedelige oplevelser med visse personer et par steder er det nok begrænset hvor mange andre steder end enkelte facebook grupper uden chikane og censur https://www.facebook.com/groups/SelvforsyningmedFjerkrae/
Og siden
https://www.facebook.com/ValhalHaven/
At jeg poster fra mine avlsprojekter på længere sigt

Der kan komme enkelte updates og billeder her, men det bliver ikke som en regelmæssigt dagbogsform som først planlagt, af forskellige grunde som jeg ikke vil komme nærmere ind på her

Her er dog et billede jeg er blevet lidt pjattet med.

The web of life
En 7 dage gammel ufødt kylling af racen Cream Legbar