Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Bad til ænder - gode ideer?  (Læst 4407 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Kjældgaard

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1
Bad til ænder - gode ideer?
« Dato: 18 April , 2014, 09:19 »
Vi får snart 3 moskusænder. Vi er ved at gøre klar til dem, men kan ikke rigtig finde ud, hvordan vi smartest laver et bad til dem? Er der nogen, der har gode ideer til en løsning, der er nem at holde nogenlunde ren og samtidig er pæn at se på?

Andre gode råd til at opstart af en lille andefamilie modtages også gerne:-)

Offline misssophie

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 5
Sv: Bad til ænder - gode ideer?
« Svar #1 Dato: 18 April , 2014, 11:00 »
man kan selvfølgelig købe et plastic-børne bad , a la plast muslingeskal el.lign.

alternativt kan man, når man bliver træt i ryggen af at tømme badekar, købe et billigt brusekar i den blå avis. man monterer karret i en plade,- opklodser det hele lidt oppe fra jorden,- sætter en bundventil i brusekarret og en slange på afløbsstudsen på undersiden,- og så kan man tømme karret uden puklearbejdet.

det er også lettere at rengøre når det står i en fornuftig højde,- og lettere at fylde igen

sådan et par ænder kan svine et lille kar til på ca 7 sekunder,- så ligner det noget der er løgn.

husk hvis det er ællinger i skal have,- at der skal ligge nogle sten el.lign i bunden som trappe,- så de også kan komme op af karret. husk også at hvis de kun har dun,- så er de ikke vandtætte overhovedet...

ellers er moskusænder meget lette at holde,- og lette at gøre tamme som små

Offline maja1981

  • Bruger
  • Indlæg: 1 313
Sv: Bad til ænder - gode ideer?
« Svar #2 Dato: 18 April , 2014, 11:17 »
mine har et stort vandhul. eller rettere havde. de har i nu 1,5 års tid måtte nøjes med baljer at bade i. jeg køber de store murerbaljer og saver den øverste del af så de kan komme op i dem fra jorden, og jeg kan tømme dem. giver rent vand ca hver anden dag alt efter hvor vådt og tørt det er. de kan bade i dem, men slet ikke udfolde sig som de kan i et stort vandhul hvor de også dykker og andet.

jeg har desuden et fiberglas kar på ca 1 kvm. det fungerer fint, men er helt åndsvagt at tømme. så det bruger jeg faktisk ikke nu.
nyt vandhul er på vej. ænderne er flyttet tættere på huset, derfor de ikke har det andet mere.
Avler stor Wyandot i disse farver:

Sølv sortrandet
Guld blårandet
Tværstribet
Blå
Og arbejder med sølv blårandet


Samt avler moskusænder i perlegrå. blå, brun, lilla, gul, creme, sort/hvid mm.

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Bad til ænder - gode ideer?
« Svar #3 Dato: 18 April , 2014, 11:47 »
Vores har børnesandkasser (muslingeskal + en anden type) og murerbaljer, men jo ikke det bedste for ryggen.
De kræver vandskift dagligt om sommeren og ja efter et par timer ser de ud som de ikke har fået rent vand i en måned ...
jeg havde på et tidspunkt et vandtårn på 30 liter ved siden af, ud fra devisen at så havde de drikkevand og badevand for sig - men altså sådan et vandtårn kan jo tømmes på under en time af 4-5 glade ænder ;)
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline lilleholm

  • Bruger
  • Indlæg: 141
Sv: Bad til ænder - gode ideer?
« Svar #4 Dato: 18 April , 2014, 15:01 »
Køb en palletank ( sådan en som folk samler vand i til haven ). Så saver du bunden af, i den højde du ønsker din vanddybde.
Nu har du et nemt bad til dine ænder.
Hurtigt at tømme, via åben/lukke hanen. Derefter kan den nemt vippes og vaskes/skylles ren....
God løsning, til de dårlige rygge :-)
Araucana (stor race) :
- 1.2 sorte (med tuffer).
- 1.2 sorte
- 0.2 splash
- 11.12 guld/sort hvedefarvet (kyllinger fra 2016)
- 7.10 hvid (kyllinger fra 2016)

dværg araucana (dværg race) :
- 1.2 vildfarvet (dansk baggrund)
- 2.1 guld/blå hvedefarvet (tysk baggrund, med tuffer)
- 2.3 vildfarvet (tysk baggrund, med tuffer)

dværg nøgenhals (dværg race)
- 6.10 sort
- 1.1 splash
Derudover har vi lidt Skånsk Blomsterhøne, Maran, & Brahma.

Offline Ysseven

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 40
Sv: Bad til ænder - gode ideer?
« Svar #5 Dato: 19 April , 2014, 08:38 »
Hos os har de en hjerteformet sandkasse inde i andegården, og det virker fint.

De har også en stor pøl på ca. 5 x 2 meter bygget af stolper og planker og beklædt med presenning. Men vi har netop skiftet skidtet for 4. gang nu, bl.a. fordi først gnavede ænderne hul, siden lavede frosten hul og så blev det til grøn alge-suppe.

Men nu prøver vi med et lille springvand og vandplanter og håber på, at det hjælper. ;)
0,2 moskusænder
0,2 katte
0,0,1 gård-hittekilling (en rigtig dreng!)
1,1 kejserand - indtil ræven tog dem...
0,1,1 skånsk blomsterhøne
1,2 Sussex
0,1,16 dværghøns af blandet race