Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hvad er der galt?  (Læst 3979 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Letra9

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Hvad er der galt?
« Dato: 20 November , 2017, 10:13 »
Hej! Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe mig. Jeg har en kylling på ca. 18 uger, som ikke har det godt. Den har gennem længere tid haft blodig afføring, og derfor er jeg for en god uges tid siden gået tilbage til Hedegaards startfoder fra voksefoder, hvilken øjensynligt har hjulpet; jeg kan ikke se flere blodige klatter. Jeg har mistet flere kyllinger fra samme kuld og har snakket med en dyrlæge, som mener, det er coccidiose - derfor skiftet tilbage til nævnte foder, som indeholder medicin mod det. Men rask er den i hvert fald ikke: Den er begyndt at stå og hænge lidt, vil gerne lukke øjnene, og da jeg i dag serverede morgenmaden, som den plejer at være helt vild med, stod den bare og hakkede ud i luften. Det så ud som om, den forsøgte at spise, men ikke kunne ramme. Det er desværre ikke lykkedes mig at uploade den video, jeg optog, men jeg håber, der alligevel er en, der kan sige mig, hvad den fejler, og hvad jeg skal gøre. Den er købt for at være en stribet skovhøne, men jeg er ikke sikker. Den går sammen med en anden kylling, der er en uge ældre, men en anden race, og som tilsyneladende ikke fejler noget.
Venlig hilsen Lea

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Hvad er der galt?
« Svar #1 Dato: 20 November , 2017, 10:39 »
Startfoder tilsat coccidostat kan forhindre udbrud af coccidiose - og så alligevel ikke altid, da man jævnligt hører om coccidiosetilfæde, hvor kyllingerne er fodret med omtalte foder.
Er der coccidiose i udbrud, som der tydeligt er i din flok, så er foder tilsat coccidostat ikke nok. Der SKAL behandles med et medicinsk præparat f. eks. Baycox. Det undrer mig meget, at dyrlægen ikke har oplyst dig om dette
« Senest Redigeret: 20 November , 2017, 19:24 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Letra9

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Hvad er der galt?
« Svar #2 Dato: 20 November , 2017, 15:01 »
Tak for dit svar, Helle. Jo, dyrlægen sagde også, at Baycox var det rigtige, men jeg kunne ikke købe det hos ham, og han kunne heller ikke oplyse mig om, hvor jeg kunne købe det i små portioner (jeg havde kun 3 høns - nu har jeg 2) Jeg har forgæves efterlyst det her i forummet, og jeg kender desværre ikke nogen bondemænd, der kunne tænkes at ligge inde med en rest. Derfor har jeg prøvet med omtalte foder. Ved du, hvor man kan købe Baycox i små portioner?
Kan coccidiose efter din mening forklare den beskrevne adfærd med at hakke ud i luften?
Venlig hilsen Lea

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Hvad er der galt?
« Svar #3 Dato: 20 November , 2017, 19:21 »
Du må prøve en anden dyrlæge. Ring rundt og nævn diagnosen og årsagen til, at din faste dyrlæge ikke kunne hjælpe. Jeg ved, at Abild Dyreklinik i Brabrand er meget, meget dygtige til høns og de vil kunne hjælpe dig. Det er vigtigt, at du meget hurtigt får behandlet de sidste to - ellers er der stor risiko for, at de ikke overlever.

At gå og snappe ud i luften ved madskålen eller madtid er noget en blind høne gør, men det er nu nok svækkelse og en sær kombination af manglende appetit og alligevel sult, der er årsagen.

Du kan finde Abild Dyreklinik på denne liste: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=29799.0
« Senest Redigeret: 20 November , 2017, 19:23 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Letra9

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Hvad er der galt?
« Svar #4 Dato: 20 November , 2017, 21:12 »
Hej igen, Helle! Jeg har desværre måttet aflive kyllingen her i eftermiddag. Nu står jeg så med en tilbage, som godt nok ikke har symptomer, men som jeg tænker bærer smitten i en eller anden grad. Vil du anbefale, at jeg giver Baycox til den nu? Et andet stort spørgsmål er også, hvad der skal til, før jeg uden risiko for yderligere smitte kan sætte nye kyllinger ind til den overlevende. Egentlig ventede jeg helst et års tid med at købe flere, så jeg var sikker på, at alle coccidier var væk, men den kan jo ikke gå der og være ensom. Jeg har (desværre alt for sent) hørt, at dyr fra store avlere er vaccineret mod coccidiose, men er det 100% sikkert, at de så ikke kan blive smittet? Håber, du vil ulejlige dig med at svare endnu en gang.
Venlig hilsen Lea

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Hvad er der galt?
« Svar #5 Dato: 21 November , 2017, 06:16 »
Du vil aldrig kunne udrydde coccidier helt. Coccidierne findes i miljøet. Kyllinger, der går med en skruk, bliver næsten aldrig ramt af coccidiose, da de fra starten af deres liv får opbygget et immunforsvar ved at gå og rode i jord, græs og skidt og møg. Det er derfor meget vigtigt, at man lader sine maskinudrugede kyllinger få mulighed for at komme ud og rode i deres naturlige miljø så tidligt som overhovedet muligt. Voksne høns bliver pga deres immunforsvar næsten aldrig ramt af coccidiose og når der findes et overtryk af coccidier i en voksen høne, er årsagen altid, at immunforsvaret er svækket pga en sygdom i kroppen, så der er fri bane for coccidierne til at formere sig uhæmmet i tarmen.

Jeg ved ikke, under hvilke forhold, du har haft kyllingerne gående, men huset kan du desinficere med Virkon S og jorden i udegården skal vendes. Coccidierne kan overleve i årevis, så udskiftning af det øverste jordlag i hønsegården er nok at foretrække.

Bliver kyllingerne vaccineret, vil immuniteten indtræde 3 uger efter vaccinationen og varigheden af immuniteten vil være omkring 60 uger. Kyllingerne vil være immune overfor de  Eimeria-arter, vaccinen er rettet imod.

Hvis din nu alene kylling ikke viser tegn på sygdom eller har tynd mave, så synes jeg ikke, du skal behandle med Baycox, men på den anden side så er det en rigtig god ide at have Baycox stående klar, så du kan behandle straks, du opdager tegn på coccidiose. Coccidierne æder af tarmslimhinden og jo længere der går, inden behandling påbegyndes, jo større permanent skade vil der opstå på tarmene, hvilket vil svække fuglens fremtidige evne til at udnytte næringen i foderet optimalt.

Gør huset ren og skrab en smule af jorden væk i hønsegården og skynd dig at anskaffe dig et par venner til din alene-kylling. Den kan IKKE leve alene
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Letra9

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Hvad er der galt?
« Svar #6 Dato: 21 November , 2017, 09:33 »
Tusind tak for hjælpen, Helle. Det er helt sikkert, at den ikke kommer til at gå alene.
Venlig hilsen Lea