Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Drivhus som hønsehus  (Læst 12502 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #15 Dato: 15 Juli , 2017, 11:41 »
Tak for svaret, men det jeg tænker, på er med fast plast.
Det skal netop være brugbart om vinteren, så det med blød plast holder ikke til mit brug.

Offline demi

  • Bruger
  • Indlæg: 81
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #16 Dato: 15 Juli , 2017, 11:54 »
Jo, jeg var også lidt i tvivl om materialen nu svarede til polycarbonat. Har du et link til den tunnel som du selv havde fundet?


Offline demi

  • Bruger
  • Indlæg: 81
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #18 Dato: 16 Juli , 2017, 11:24 »
Jeg syns de ser fine ud. Kiggede lidt inde i manualen, da der ikke var opført en lang liste med advarsler.

Det jeg så kunne finde ud er at de er designede til at tåle blæst som ikke overskrider 24m/sek, så der er sikkert en god ide at opføre i noget læ.

Konstruktionen kan tåle en pæn mængde sne (450 kg/kvm skulle ifølge manualen svare til 2,25 m frisk sne eller 1,1 m pakket sne, så det skulle jo vare rigeligt for Danske forhold). Man skulle dog holde en afstand på ca 1 m fra bygninger eller træ, for og undgå at der faldt store mængder sne eller is ned på drivhuset.

Jeg syns at de ser ud som gode bud til noget for hønsene at hygge sig i om vinteren. :3

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #19 Dato: 16 Juli , 2017, 12:12 »
Tusind tak for at nærlæse, det burde jeg selv have gjort.  ::) ::)

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #20 Dato: 16 Juli , 2017, 21:18 »
Ikke for noget, men et drivhus er til planter der ikke normalt gror på vore breddegrader og et lille hus med vinduer og dør af enten træ eller mursten, er til mennesker eller dyr - feks høns.
Huse skal bare afpasses efter beboerne *f

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #21 Dato: 17 Juli , 2017, 10:26 »
Ikke for noget, Hans-Kurt, men det må vi vel selv om. ;D

Det første år da jeg kun havde ænder, lå de i min åbne overdækning, lige så snart de så deres snit til det. De lå og hyggede sig og sked i lange baner, og kattene kunne dårlig komme ud af deres lem.

Senere kom der også høns til, og de måtte adskilles. Men så flyttede hønsene ind. De gik også rundt og sked og åd mine kapilærkasser, og igen kunne kattene ikke komme ud, nu mest fordi de er bange for hønsene. Den ene kat måtte have en kattebakke, det har vi ellers ikke brugt længe.

Nu er det blevet til en lukket udestuen til stor glæde for både kattene og mig. Men jeg kan faktisk ikke have dørene åbne, når det er rigtig varmt. Hønsene myldrer ind og finder sig hurtigt til rette i mine havemøbler. Der arbejdes på netdøre, men Rom blev ikke bygget..........

Så nu er det planen, at de får deres egen, hvor de kan skide og rode alt det de vil.

Jeg er glad for både æg og kød, men allermest glad er jeg for dyr, der trives. Det gælder katte, høns og ænder. Derfor har ænderne fået deres egen lille sø, og nu skal hønsene have deres egen udestue.

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #22 Dato: 17 Juli , 2017, 11:23 »
sel´fø´lig må i det  ;D

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #23 Dato: 18 Juli , 2017, 12:36 »
fældede en bananpalme i mit Orangeri i dag - i går var der 45Co i huset, godt mine høns ikke bor der - bare en lille historie fra hverdagen, hvor selv planter bukker under pg af temperaturerne. Sidste år havde varmen nær taget livet af mit 18 år gamle grapefrugttræ. Det var første sommer, det var plantet ud i Orangeriet. Jeg havde da aldrig forestillet mig, at et citrusfrugttræ ikke kunne holde til varmen.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #24 Dato: 18 Juli , 2017, 19:53 »
Det er ikke min mening, at hønsene skal spærres inde i et drivhus på en varm sommerdag. Det skal være et tilbud til kolde og blæsende dage. Et sted hvor der altid er tør jord, man kan rulle sig i.

Jeg har arbejdet som væksthusgartner i næsten 30 år, og det er sjældent, at temperaturen har været over 40 grader. Det er hverken rart for mennesker eller dyr. Hønsene er ikke på arbejde og kan bare gå ud og lægge sig i skyggen et eller andet sted.

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #25 Dato: 18 Juli , 2017, 20:58 »
så er jeg helt med, det er da en rigtig god ide  /o, mine er noget slukøret når det regner og blæser, men ofte går de nu ude i regnvejr.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #26 Dato: 19 Juli , 2017, 07:42 »
Nu gik det endelig også op for mig, hvad dine planer med et hønsedrivhus er  :) Jeg troede først, du ville bruge drivhuset som en erstatning for et hønsehuse, men nu lyder det til, at dine planer går mod et frivilligt opholdssted til hønsene. Her kan jeg så øse ud af mine erfaringer, da det præcis er det, mit drivhus i haven bliver anvendt som.
Jeg fik sat et mindre drivhus på 6 kvm op for 5 år siden - mest for sjov, for jeg er ikke den store urtedyrker og efter kun èn sommer med vækster i huset mistede jeg lysten til at dyrke grøntsager under glas. Jeg havde på det tidspunkt ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor vigtigt dette glashus fremover ville blive i mine høns' liv.
Da de fleste tomater og agurker var høstet den første sommer, lukkede jeg ikke længere døren til drivhuset og efter ganske kort tid, havde hønsene selv okkuperet det og omdannet det til det, det lige siden har været: "Hønse-Lalandia".



Når sommervarmen bliver afløst af efterårs-råhed og rusk, så trækker mine høns ind i deres Lalandia og hele vinteren igennem er det deres absolut favoritopholdssted. Jeg har sat lys op i drivhuset og hver morgen kl. 07, når der bliver sagt godmorgen i hønsehuset, så piler hele banden uden svingærinder direkte over i deres oplyste Lalandia. Her er en "spiseafdeling", hvor de dagen igennem indtager al deres føde og der er masser af badesteder og siddepladser. Drivhuset er som sagt kun 6 kvm, men selv om flokken har en stor overdækket gård, et stort hønsehus og fri adgang til hele haven, så kan der gå uger, ja måneder hvor de 14-16 høns foretrækker at klemme sig sammen på den minimale plads i deres Lalandia i alle deres vågne timer. Når solen går ned piler de tilbage til deres hønsehus for natten. Der er ingen tvivl om, at det drivhus har forøget hønsenes livskvalitet  helt ubeskriveligt. Under fugleinfluenza-månederne var mine høns ikke generet af overdækningskravet og forbud mod af opholde sig under åben himmel, da det heldigvis drejede sig om de vintermåneder, hvor flokken alligevel stuvede sig sammen i deres Lalandia.



Når foråret sætter ind med lunere vejr og haven begynder at spire forlader flokken deres Lalandia og foretrækker haven sommeren igennem, indtil det igen begynder at blive råt. Sommeren igennem besøges drivhuset kun som badeanstalt, hvis jorden i haven er våd og selvfølgelig kan der også være trængsel derinde under sommerregn.
Døren til drivhuset står åben i dagstimerne året rundt.

Der må være noget hygge ved det drivhus, for som sagt så har flokken også en stor overdækket hønsegård, der om vinteren er beklædt med presenninger på tre side til at give læ for blæst og eventuel sne - men den gård har stort set stået øde hen siden de fik deres hønse-lalandia.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #27 Dato: 19 Juli , 2017, 21:52 »
Helle, du havde forstået det helt rigtigt fra starten.
Jeg havde tanker om at bruge et drivhus til hønsehus, men jeres indvendinger, fik mig på andre tanker.
Og det var netop din beskrivelse af høns i vinterdrivhuset, der satte gang i andre planer.
Jeg fik det til at hænge sammen med at mine høns er fuldstændig vilde med at komme ind i min nye udestue, og tidligere var det ænderne, der ikke var til at holde ude.

Så nu er planen en grundig renovering og mindre udvidelse af det bestående hønsehus, og så et drivhus først og fremmest til høns. Så gør det ikke så meget, at hønsehuset ikke er kæmpestort.
Jeg glæder mig allerede til at se dem derude til vinter.

Til næste år skal ænderne måske også have deres eget drivhus, det kan ikke udelukkes  ;)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #28 Dato: 20 Juli , 2017, 08:17 »

Jeg glæder mig allerede til at se dem derude til vinter.


Jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end dine høns bliver lige så glade for et vinterdrivhus som mine er.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #29 Dato: 20 Juli , 2017, 13:44 »
Vores drivhus er ynglingsopholdsstedet for vores påfugle efterår, vinter og tidligt forår.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk