Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Drivhus som hønsehus  (Læst 12366 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Drivhus som hønsehus
« Dato: 29 Juni , 2017, 10:51 »
Er der nogen, der har erfaring med at bruge et mindre drivhus, som f.eks. dette til hønsehus?

Måske er der flere ting, der gør det til en dårlig ide, som jeg ikke lige umiddelbart kan komme i tanke om.


Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 967
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #1 Dato: 29 Juni , 2017, 10:59 »
Drivhuse bliver meget, meget varme, når solen er på - og der er ikke megen isolering, når frosten bider.

Jeg har selv brugt et gammelt drivhus som midlertidig bolig for en flok kyllinger - om sommeren kan det gå an, hvor de lukkes ind om aftenen, hvor temperaturen er faldet i drivhuset og lukkes ud før den stiger igen. Som permanent hønsehus synes jeg ikke det er en god ide.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #2 Dato: 29 Juni , 2017, 12:49 »
Jeg havde nu heller ikke forestillet mig, at de skulle være lukket inde i drivhuset på en varm sommerdag  ;D

Du har selvfølgelig en pointe i forhold til vinter og kulde. Mange gartnere beklæder indersiden af drivhuset med bobleplast om vinteren, det ville isolere en del. Men der er selvfølgelig stadig meget åbent i taget.

Er temperaturen den eneste indvending mod drivhuset?

Offline demi

  • Bruger
  • Indlæg: 81
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #3 Dato: 29 Juni , 2017, 13:06 »
Hvis dine høns skal bo der om natten, så ville et hus af glas sikkert ikke være alt for rart med hensyn til rovdyr som kan snige rundt lige udenfor og kigge direkte ind til hønsene.

Med hensyn til isolering med bobbleplast om vinteren så tror jeg at der ville være risiko for at hønsene ville spise noget af plastiken.

Så som bolig ville jeg aldrig bruge et drivhus. Som et komplement til det rigtige hønsehus tror jeg dog at det ville være et hit bland hønsene dine. Et sted de kunne søge ly i om dagtimerne, hvis vejret ikke er alt for rart. Men altså ikke som sovested.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #4 Dato: 29 Juni , 2017, 14:49 »
Drivhuset er absolut favorit-opholdsted for mine høns om vinteren

Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #5 Dato: 29 Juni , 2017, 15:22 »
Men altså kun om vinteren, og ikke som hønsehus kan jeg forstå.
Dejligt billede i øvrigt.
Måske bruger du drivhuset til planter om sommeren ;), og så kan de ikke være der, ved jeg af bitter erfaring.

Det giver god mening med at de er lige tydelige nok, overfor rovdyr i et glashus.
Og det kan sagtens være, at de vil spise bobleplasten. Flamingo går ihvertfald ikke.

Synes bare at jeg har hørt om, at man kan have vagtler i drivhus, og så tænkte jeg at man også kunne have høns.

Offline demi

  • Bruger
  • Indlæg: 81
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #6 Dato: 29 Juni , 2017, 15:48 »
Jeg kan huske en gang når jeg stadig var lille, at min familie besøgte et "sommerfuglehus" i Göteborg for mange år siden. I princippet var det et meget stort drivhus, med tropiske planter og nogle meget store sommerfugle. Hvis man holdt sig stille og kiggede godt efter, så kunne man få øje på nogle vagtler på jorden. :3

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #7 Dato: 29 Juni , 2017, 16:47 »
Maria - du kan prøve at søge på "høns og drivhus" her på forum - der er adskillige tråde med forslag og erfaringer.

Her er en: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=41399.0
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #8 Dato: 29 Juni , 2017, 18:47 »
Tusind tak for linket, jeg vil lede efter de andre.

Offline Monrath

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 26
  • Skruk nybegynder der forsøger at blive klogere :)
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #9 Dato: 29 Juni , 2017, 20:35 »
Jeg brugte et polydrivhus (Dancover)  i vinters da hønsene ikke måtte være ude.
Det er fint til om vinteren som dagslegeplads, men de skal have et solidt hus til natten.
Søger viden 😊

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #10 Dato: 30 Juni , 2017, 09:33 »
Jeg har hørt at høns helst ikke vil sidde ved et vindu og sove, fordi de føler sig utrygge. Som andre også har skrevet er det varmt om sommeren og for koldt om vinteren, så som hønsehus vil jeg ikke anbefale det. Mine elsker at tage støvbad der inde om vinteren, men kun som frivilligt ophold :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline SødeSigne

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #11 Dato: 02 Juli , 2017, 16:58 »
Kære Maria
Drivhuse kan i princippet sagtens bruges som hønsebolig, men drivhuset på fotoet bliver alt, alt for varmt om sommeren. Du skal op i et betydeligt større hus med langt større mulighed for ventilation, gerne med automatisk styring af vinduerne i toppen, for at det vil være realistisk.
Det andet punkt er sikring med rovdyr. Drivhuset på billedet er tilsyneladende sat direkte på græsplænen, hvilket ikke give tilstrækkelig sikring, da rotter og hunde blot lige kan grave ind under.
Så jeg vil ikke råde dig til at bruge sådan et drivhus som på billedet til høns, men hvis du tænke på et større og med et godt underlag, så er det absolut fristende. Held og lykke med dit projekt
« Senest Redigeret: 02 Juli , 2017, 17:00 Fra SødeSigne »
Dværghøns: Gl. eng. kamphøns, Sølvplettede Hamborgere, Wyandotter.
Kaniner: Blå Wiener, Californian, Hvid Land, Stor Chinchilla.
Japanske Vagtler.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #12 Dato: 02 Juli , 2017, 18:09 »
Tak for alle jeres svar.

Ideen er indtil videre lagt ned. Det kan være, at jeg senere vil sætte sådan et lille et op som de kan futte rundt i om vinteren.
Måske kan jeg endda bruge det til lidt planter om sommeren. Tomater i kapilærkasser skal jeg nok ikke regne med  ;D

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #13 Dato: 15 Juli , 2017, 10:07 »
Hvordan er kvaliteten i Dancovers tunneler?
De er næsten mistænkeligt billige.

Jeg overvejer en af deres tunneler i polycarbonat til vinterlegeplads for hønsene og måske til planter om sommeren. Hvis vi ellers kan enes om det.

Offline demi

  • Bruger
  • Indlæg: 81
Sv: Drivhus som hønsehus
« Svar #14 Dato: 15 Juli , 2017, 11:19 »
Hej Marie,

Jeg har lige besøgt deres hjemmeside og har kigget lidt. De skriver at deres tunneldrivhus med film (polycarbonat?) er dimensionerede til brug under plantesæsongen, og ikke som en permanent "bygning", da det er følsomt over for kraftig vind, sne og regn.

Jeg har kopieret lidt fra produktbeskrivelsen:

"Det er dit ansvar, at drivhuset er tilstrækkeligt sikret med sikkerhedsstropper, og at det ikke forvolder skade på materiel og andre mennesker.
Dit polytunnel drivhus er beregnet som en sæson-overdækning og ikke som en permanent konstruktion.
I tilfælde af blæsevejr anbefaler vi, at du sikrer dit drivhus, og i tilfælde af kraftig vind/storm helt tager det ned. Helt overordnet anbefaler vi, at du opsætter dit polytunnel drivhus i læ af en bygning, træer eller andet, som kan beskytte drivhuset mod for stærk og direkte vind.
I regnvejr er der en risiko for, at vandpytter samler sig øverst på drivhuset og kan få drivhuset til at kollapse. Det er dit ansvar at holde taget på drivhuset fri for vandansamlinger. Vær sikker på, at coveret er strakt ordentligt ud og fjern løbende det vand, der evt. hober sig op på drivhuset under et regnvejr.
I tilfælde af sne opstår der risiko for, at sne hober sig op på toppen af dit drivhus. Våd og tung sne kan få drivhuset til at kollapse. Det er dit ansvar løbende at fjerne sne fra drivhuset og undgå, at sneen skader konstruktionen.
Sørg for, at drivhusets cover er helt tørt, før du tager drivhuset ned og pakker det sammen. Sådan minimerer du risikoen for mug og skimmel.
Pak ikke drivhuset op og ned i frostvejr, da det kan skade coveret.
Brug ikke åben ild, svejseudstyr eller andet, der kan antænde ild i umiddelbar nærhed af dit drivhus.
Venligst bemærk, at Dancovers reklamationsret udelukkende dækker ved normal anvendelse af dit polytunnel drivhus. Reklamationsretten dækker ikke normalt slid og ælde. Reklamationsretten dækker heller ikke mangler, fejl, skader eller slitage, som direkte eller indirekte er opstået gennem forkert brug af drivhuset, ringe vedligeholdelse, udsættelse for dårligt vejr eller anden adfærd, der forvolder skade på drivhuset (Se ovenstående).
Vi anbefaler, at du undersøger, om dit drivhus er dækket af din indboforsikring.
Advarsel!
Dette drivhus er ikke blevet testet for konkrete sne- og vindbelastninger! Se herover, hvordan man bør handle under forskellige vejrforhold."