Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset  (Læst 3699 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Marolle

  • Gæst
Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Dato: 28 Juni , 2018, 14:41 »
Ja, så gik den ikke længere og vi har fået besøg af ræven idag her for lidt siden /d. Jeg stod i køkkenet og undrede mig over larmen og min hund lå her inde og sov  ::)
Jeg kaldte på vores hund og vi fik hurtigt skræmt ræven væk. Den var helt oppe foran huset, selvom jeg har terrasse døren åben! Det troede jeg faktisk ikke de gjorde. Men vi fik den væk, og alle høns er i live. De er nu lukket ind, de ville meget gerne ind og er nok blevet ret så forskrækket.

Nu skal vi bare finde ud af hvor det er den kommer ind.
Og så tror jeg det er bedst at de ikke er ude i haven, når vi ikke er hjemme. Hvordan gør I andre ?

Online Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 934
Sv: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Svar #1 Dato: 28 Juni , 2018, 15:52 »
jeg tør næsten ikke sige det, men . . . . hvis ræven tager en høne hos mig, så lukker jeg hønsene ind et pat dage og åbner så igen - i foråret har de hvalpe og har brug for...….så ja jeg går ikke op i det. Men har så heller ikke mistet ret mange til ham. Hvis min ynglings høne røg, så ….
Har lige mistet 6 kyllinger, om det er ræv eller rovfugl, ved jeg ikke. Men det er da ikke rart, men når de går helt frit, ja så er det prisen - syntes jeg.

Offline per kristiansen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 22
Sv: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Svar #2 Dato: 28 Juni , 2018, 16:29 »
Jeg regulerer ræven hvis den tager høns fra mig. Jeg har skudt to mink der var på rov inde i hønsegården.

Sendt fra min ALE-L21 med Tapatalk


Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Svar #3 Dato: 29 Juni , 2018, 08:44 »
For en god uge siden mistede jeg 4 høns til ræven ved højlys dag. Jeg var endda hjemme og jagede ræven væk flere gange, 2 gange med min hane i munden, som den heldigvis slap.
Siden har de gået i min køkkenhave - og raseret den - bag flytbart elhegn, og det har hjulpet. Ingen er blevet taget.
Men de lægger stadig kun få æg. Håber det retter sig.

Jeg er helt enig med Hans-Kurt i at det er prisen for at de går frit, men hvis det var fortsat i det tempo, havde jeg været uden høns nu.
Så jeg er ved at arrangere, at sådan bliver det hver sommer, når ræven har unger, og så må de nøjes med mindre end hele verden.

'Regulere' ræven har jeg ikke mulighed for. Heller ikke lyst, hvis jeg skal være ærlig og lige får samlet mig lidt. Den har jo unger derhjemme, derfor er den så fræk.
Det kan være, at jeg ser anderledes på det, hvis den forcerer mit elhegn også.

Marolle

  • Gæst
Sv: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Svar #4 Dato: 29 Juni , 2018, 08:52 »
Jeg har heller ikke lyst til at regulere ræven....

Jeg er meget hjemme og der vil de være ude (hvor vores hund også er ude) så må vi se om det lykkedes og ja det er jo prisen ved at de går ude. og så er vi blevet enige om at holde dem i buret når vi er væk, ihvertfald i øjeblikket. De få gange de skal være i buret, tænker jeg godt de kan klare :)

baggadap

  • Gæst
Sv: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Svar #5 Dato: 05 Juli , 2018, 12:40 »
Jeg har prøvet præcis det samme!
Har altid haft mine høns til at gå frit i vores skov uden problemer når jeg var hjemme. Så i pinsen kom ræven og tog hanen og en høne ved højlys dag. Jeg var udenfor og hunden var med (schæfer). Selvom jeg sendte hunden efter ræven to gange kom den alligevel tilbage og luskede rundt.
Efter episoden holdt de kort efter op med at lægge æg, og de er først nu små småt gået i gang igen.
Nu tør jeg kun lukke dem ud i en lille indhegning, selvom det smerter mig at de ikke kan nyde skoven.

Jeg overvejer om jeg skal indhegne en del af skoven med elhegn, eller bare satse og lukke dem ud igen..

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Svar #6 Dato: 06 Juli , 2018, 08:55 »
Jeg har brugt de sidste par uger på at lave et mere permanent elhegn, og det fungerer godt.
Ræven har ikke været her siden, og hønsene har vænnet sig til de nye forhold. De er endda så småt begyndt at lægge æg igen.
De graver mine kartofler op og spiser mine ribs, men jeg har besluttet, at jeg hellere vil have høns end kartofler.

Hvis jeg havde plads, råd og kræfter, ville jeg ikke tøve med at indhegne en skov eller lignende.

Planen er, at de skal blive derinde til september. Så har jeg været på ferie, og naboen skal ikke bekymre sig om andet end mad og vand.

Hvis du vælger at lukke dem ud igen i det fri, så vil jeg gerne høre, hvordan det går.

baggadap

  • Gæst
Sv: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Svar #7 Dato: 09 Juli , 2018, 23:09 »
Det lyder spændende. Hvilken slags indhegning har du lavet?
Jeg lurer på, om man kunne holde ræven ude med 2-3 tråde alene, eller der både skal hegn og tråd.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Ræven på besøg højlys dag lige foran huset
« Svar #8 Dato: 10 Juli , 2018, 11:09 »
Jeg har ikke så meget plads, så jeg har købt et kraftigt flytbart elhegn i Tyskland, og sat to låger i, så jeg kan komme rundt på matriklen uden at skulle slukke og tænde for strømmen hele tiden. Det fungerer fint.
Når faren er ovre, kan jeg relativt nemt pakke det sammen og relativt nemt sætte det op igen til næste år.

Jeg er ikke sikker på, at jeg vil modtage en pris fra elforbundet, men jeg tror ikke, at det er farligt.

Ved et tilfælde - av av - opdagede jeg, at man ikke behøver at forbinde hegnet til sig selv, det støder fint, selvom begge ender er 'blinde', - hvis det giver mening.
Ihvertfald giver det en meget større flexibilitet.

Hønsene kan i princippet nemt flyve over, og de gjorde det også de første par dage. Måske mest i forskrækkelse over at få stød. Det er længe siden nu.

Og ræven skal ikke nyde noget. Den har respekt for elhegn.

De første par år havde jeg flytbart elhegn til mine ænder om natten, og hvis ænderne ellers kunne blive derinde - de kan også flyve - så er det helt sikkert.
Nu har jeg fem tråde med strøm og almindeligt havehegn, 80 cm, indenfor, og det fungerer perfekt. Havehegnet holder ænderne inde og elhegnet holder ræven ude.

Hvis du har god plads, har du måske ikke behov for at fjerne det igen senere på året, og det er helt sikkert billigere med almindeligt stødhegn. Om der er 2 eller 5 tråde betyder ikke så meget hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt.
Men en eller anden form for indre hegn er nok nødvendigt. Når hønsene eller ænderne har fattet, hvad det drejer sig om, kan de blive meget små for at smyge sig under hegnet.

Det var en ordentlig smøre, håber det giver mening.