Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Slagtedyr med størrelse og velsmag  (Læst 10730 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Maj-Britt Aslund

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 6
Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Dato: 24 November , 2015, 11:08 »
Nu har jeg smagt plymouth rock fra hjemmeopdræt. Det er en imponerende 'fætter' hvad angår størrelse og hurtig tilvækst. Men (for selvfølgelig er der et 'men') hvad de har i størrelse mangler de i smag - synes jeg. Derfor er jeg nysgerrig efter jeres bud på en race som bedst kombinerer en uovertruffen smag med en fornuftig størrelse og tilvækst  :)

Bedste hilsner Maj-Britt

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #1 Dato: 24 November , 2015, 12:52 »
Faverolles går jo for at være den mest udsøgte slagterace. Men har ikke selv smagt dem.
Jeg har også læst at Dorking skulle have vundet flere smagskonkurrencer, så det må næsten være en af de to? Dog tror jeg ikke de vokser synderligt hurtigt.
Dog er Sussex også lækre (den eneste jeg hat smagt faktisk), og før i tiden var det primært dem man slagtede i England.
På Faverolles klubbens hjemmeside står der desuden at mange krydser Faverolles med Sussex eller Plymouth Rock for at få hurtigere voksende kyllinger (heterosis).
På mange udenlandske fjerkræsider er der ofte snak om at man kan krydse Indiske Kamphøns med eks. Sussex for at få et fyldigere bryst :)
Skal det være renracet må mit bedste bud dog være Faverolles :)
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #2 Dato: 24 November , 2015, 17:35 »
Når du nu siger en imponerende fætter, så tænker jeg ikke det er racen plymouth rock du har fået, men slagtehybriden, som misvisende kaldes plymouth rock. Det er en hybrid der er lavet til at vokse så hurtigt som muligt med diverse skader på helbredet som følge.

Mine favoritter som slagtedyr er maran, orpington, sussex og brahma. Men de skal altså helst være mi  6 mdr ved slagt for at ha udviklet nok kød.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Tinggaard

  • Gæst
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #3 Dato: 24 November , 2015, 23:05 »
Vi er mest til Maran hvis det skal være helstegt og la Bresse hvis det skal være brystfilet og lår. Faverolles har vi endnu tilgode at slagte

Offline Maj-Britt Aslund

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 6
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #4 Dato: 25 November , 2015, 09:57 »
Jeps - det var slagte-hybriden. Det lykkedes at undgå benproblemer, men de fik også masser af motion. Jeg vil nu hellere have velsmag end størrelse, men skal selvfølgelig ikke benægte at tilvækst og størrelse også er interessante faktorer.

Vi slagtede i samme omgang orpington-unghaner. Jeg har endnu ikke sat tænderne i dem, så mangler at udbrede mig om smagen, men brystet er noget skuffende, synes jeg. Måske de skulle have haft en måned mere...

Jeg har overvejet La Bresse og Farverolles. Jeg har dog hørt at det kan være svært at få Farverolles i en god størrelse - er der noget om snakken?

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #5 Dato: 25 November , 2015, 10:27 »
Næh de smager ikke af så meget,  men det er der jo mange som godt kan lide, og de bliver "bange" når de pludselig får smagt en ikke hybrid.
Ligeledes er der også mange som vægter kvantitet frem for kvalitet. Og helst vil have et kæmpe stor steg. I stedet for en mindre, som har finere kød og smager af mere, som f.eks mange af de svære racer dværghøns.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Maj-Britt Aslund

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 6
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #6 Dato: 25 November , 2015, 10:36 »
Kan se at du har maran, Lene. Jeg har ingen erfaringer med racen, men måske du kan fortælle lidt om dine dyr: Smag, størrelse og alder ved slagtning? Kan læse at det er en rolig race, hvilket også tiltaler mig (jeg har orpington pt af samme årsag + hyggeligt med gode rugemødre)  :)

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #7 Dato: 25 November , 2015, 11:01 »
Husk at kød fra racehøns (langsomtvoksende) har større massefylde, derved kan mindre kød mætte flere.
Mht. tilvækst så kan jeg i hvert fald tale for Sussex der har en hurtig tilvækst, og som sætter hurtigt fjer. Hvilket måske er en god ting hvis man vil ruge et hold ud i sensommeren til slagt i løbet af vinteren/foråret :)
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #8 Dato: 25 November , 2015, 11:23 »
Da vi holdt race-prøvesmagning på forumdagen sidste år vandt nogle af de bittesmå dværge klart smage-konkurrencen. Men dem er der jo nok for meget arbejde i til dagligt brug. ;) Herhjemme vinder New Hampshire på hurtig tilvækst, hurtig til at sætte fjer, nem at plukke og fin smag. En NH-hanekyllling på 6-7 måneder vejer 2,4-2,7 kg slagtet vægt.
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 771
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #9 Dato: 25 November , 2015, 13:56 »
Det man også fandt ud af på forumdagen var hvor forskellig smag folk har i kød. Så det bedste man måske kan gøre er at fodre hanekyllinger op af flere racer og slagte dem når de er lige gamle for at finde ud af hvad man selv synes om.

Ellers siges mange af de franske racer og være gode samt Sussex også er avlet med godt kød som formål.
Personligt synes jeg kødet smager bedst og har den bedste konsistens når det er fra 12-14 uger gamle kyllinger hvor andre hellere vil have en større kyllingesteg og måske en lidt mere fast konsistens i kødet også.

Den bedste kylling jeg har smagt fik jeg nede hos Lene hvor tilberedning og det hele gik op i en højere enhed hvilket også har meget at sige. Dog kunne vi ikke sige racen med sikkerhed.
Herudover har de bedste af hvad jeg har smagt været Maran-Australorpskrydsninger og mine junglehøns. Problemet med junglehøns er bare det ikke er nogle man producere med kødproduktion for øjet.

Ellers har Dværg Wyandotterne herhjemme været fine til vores families behov, men man får selvfølgelig ikke lige så meget kød ud af dem som de mellemsværre til svære racer i stor udgave. Ved Dværghøns skal man ikke lade hanerne blive for gamle igen da de hurtigere bliver seje i kødet end de store racer.

Houdan
La Fleche
La Bresse
Creve Couer
Faverolles
Maran
Sussex
Dorking

Er racer der har været fokuseret med godt kød som formål plus nogle har æglægningen også haft meget at sige.
Opdræt af følende:
Danske Parykker i Røde og Gule

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #10 Dato: 25 November , 2015, 14:31 »
Kan se at du har maran, Lene. Jeg har ingen erfaringer med racen, men måske du kan fortælle lidt om dine dyr: Smag, størrelse og alder ved slagtning? Kan læse at det er en rolig race, hvilket også tiltaler mig (jeg har orpington pt af samme årsag + hyggeligt med gode rugemødre)  :)

Hedder godt nok ikke Lene, men kan svare alligevel :-) det kommer helt an på stammen vil jeg sige. Jeg har haft maraner flere steder fra. Nogle er flyvske og andre er ludt tungere i bagdelen. Jeg tror man skal vælge dyr fra udstilingslinier for at få de tunge og rolige. Men bare en teori.
Maran er jo en fransk slagterace og jo dermed opdrættet til at give godt kød, og det gør de også. Jeg slagter som udgangspunkt helst efter min 6 mdr og der ligger vægten på den gode side af 2 kg, og det smager rigtig godt.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #11 Dato: 25 November , 2015, 20:15 »
Jeg har lidt forskellige racer og slagter dermed en stor del haner hvert år, jeg er dog så doven at jeg sender dem til slagteren når der er en ca. 10-20 stk. som er store nok, jeg ved selvfølgelig hvilke racer jeg sender af sted, men når jeg henter dem igen grydeklar er det svært at se forskel på dem og jeg går heller ikke så højt op i hvad der er hvad.

Dog synes jeg faktisk at alle mine racer er udemærkede slagtedyr og de smager alle godt, de får dog ikke det enormt store bryst, som hybrider får, men jeg er heller ikke så pjattet med brystkød i forvejen, så jeg savner ikke store tørre hybrid patter.  ;)

Jeg slagter hanerne fra ca. 4 måneder og opefter til ??
Smag og ikke mindst tilvækst har helt sikkert også noget med opvækst (fodring) osv. at gøre, samt alder. Men der er sikkert også forskel på racerne imellem og IKKE mindst tilberedning.
Jeg har en enkelt gang lavet en Sumatra hane på 1900 gram og 9 måneder, som grillkylling og han blev fint mør med sprødt skind. Sumatra har fint med brystkød kontra lår og de er lidt mørke i kødet. Hvor Brahma og Jersey Kæmper får enormt store lår.

Tak Frank. De haner vi fik var enten Maran eller Jersey Kæmper.

Skal man selv opdrætte sit slagtefjerkræ, uanset om man har racerene eller krydsninger, så er det vigtigt at vælger avlsdyr, som har brystfylde og som ikke er "fladpattede" dvs. trekantede af krop.
Apropos så skal dyrene faktisk helst have brystfylde uanset om de kun er til slagt eller til videre avl og udstilling.
« Senest Redigeret: 25 November , 2015, 20:36 Fra Lene Lestat »
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Jens S

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 256
    • Jens Stolt photography
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #12 Dato: 27 November , 2015, 07:38 »
Jae, her arbejder jeg på en helt anden måde.
Jeg, går ikke efter størrelse, men avler små kyllinger.
Jeg har her i sommers haft 3 successive kuld gående på græsplænen, udruget af rugehøns.
Jeg slagtede dem tidligt, når de begyndte at flyve over til naboerne, det vil sige efter 50, 60 eller 70 dage.
De var små. 400- 700 g. Pousiner hedder det vel.

Jeg skal love for at de smager godt, og de er noget helt andet end noget som helst man kan købe, og det er netop derfor, jeg gør det sådan. Jeg går ikke efter størrelse, og jeg forsøger ikke at efterligne industriprodukter.
Det spiller også en rolle, at jeg så ikke skal hælde tonsvis af foder i dem og at græsplænen kan levere en god del af deres "spændende tilsætninger" i form af insekter og orme.

Offline wellesley

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 50
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #13 Dato: 30 November , 2015, 19:21 »
Jae, her arbejder jeg på en helt anden måde.
Jeg, går ikke efter størrelse, men avler små kyllinger.
Jeg har her i sommers haft 3 successive kuld gående på græsplænen, udruget af rugehøns.
Jeg slagtede dem tidligt, når de begyndte at flyve over til naboerne, det vil sige efter 50, 60 eller 70 dage.
De var små. 400- 700 g. Pousiner hedder det vel.

Jeg skal love for at de smager godt, og de er noget helt andet end noget som helst man kan købe, og det er netop derfor, jeg gør det sådan. Jeg går ikke efter størrelse, og jeg forsøger ikke at efterligne industriprodukter.
Det spiller også en rolle, at jeg så ikke skal hælde tonsvis af foder i dem og at græsplænen kan levere en god del af deres "spændende tilsætninger" i form af insekter og orme.

Interessant synes jeg.
Hvad fodrer du dem med i løbet af den tid du har dem i?
Mvh. Kristina

Offline Jens S

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 256
    • Jens Stolt photography
Sv: Slagtedyr med størrelse og velsmag
« Svar #14 Dato: 30 November , 2015, 20:35 »
Kyllinge startfoder som basis. Plus diverse "tilsætninger", som rejer eller myggelarver eller flyvemyrer, eller hvad der nu falder for. Jeg slår heller ikke græsset, så de har god glæde af græssets frøstande.
Græsplænen ser selvfølgelig forfærdelig ud efter et kuld, men det gør ikke noget, for græs udmærker sig ved at blive pænt igen, når man slår det.