Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Glucosamin til hund?  (Læst 16197 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Glucosamin til hund?
« Dato: 06 Juni , 2014, 07:53 »
Min 8 år gamle gårdhund, der altid har været særdeles aktiv med både freesbee, bold og gravearbejde, er begyndt at få problemer. Tydeligvis sidder det i højre hofte og bliver akut værre, hvis han løber/springer efter noget, så løfter han højre bagben og piber. Så går det i ro igen, og han tøffer rundt igen. Det har stået på i et par uger, og først troede jeg, der var tale om en forstrækning, og det meste af tiden er han okay, når han ikke lige overanstrenger sig. Jeg overvejer at prøve med glucosamin til ham. Det skal siges, at jeg ikke har været ved dyrlægen - endnu. Frygter lidt en regning for narkose, røntgen m.v. og egentlig ikke anden besked, end at han har slidte led.
Gode råd ønskes.. :-\
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #1 Dato: 06 Juni , 2014, 08:12 »
Jeg kunne forestille mig, at han har fået slidgigt i sin hofte. Jeg har selv en dalmtiner, som desværre i en ret ung alder fik slidgigt i sin venstre hofte.Vi var hele turen igennem ved dyrlægen - hvilket jeg nu er glad for, men det eneste der var/er at gøre for min Nanni er at aflaste benet og forhindre hende i at springe for meget. Gåturene er også kortere, men så tager vi lidt flere af dem.

Nanni får dagligt glucosamin, hvilket hjælper hende og holder hende smertefri. Sidste sommer var hun meget frisk og adræt, og jeg prøvede derfor at stoppe glucosaminbehandlingen. Efter en uges tid blev hun mærkbar dåligere gående og havde tydelige smerter,  så min hund kan ikke undvære glucsaminen. Vi er oppe på 5 kapsler om dagen - og så længe præparatet hjælper, har hun et godt liv - når vi samtidig tager hensyn ved gåture, trapper osv.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Metmus

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 248
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #2 Dato: 06 Juni , 2014, 08:24 »
Vi købte en genbrugshund for lidt over et år siden, der viste sig at have gigt i det ene albueled, såkaldt albueleds dysplasi, særdeles fremskreden endda.. Det var ikke sådan, at den hylede eller gav lyd fra sig, men den var ganske enkelt ualmindelig inaktiv og plaget at konstante smerter. Dyrlægen anbefalede et pulver lavet at tang(eller var det muslingeskaller!?) ihvertfald et anderledes produkt, som den skulle have dagligt og skulle hjælpe på gigt og led.. En bøtte, ca 600 kr og der var til 3-6 mdr til et labrador. Om glukosamin og dette pulver gør det. Samme, skal jeg ikke kunne sige.. Det eneste, der hjalp bare en smule på denne kun 3 årlige hund, var smertestillende, og det tog kun toppen af smerterne.
Jeg endte med dyrlæger, produkter røntgen (og så en aflivning) på ca 7500kr.. Vi havde den i en måned, så det var en dyr måned, men det eneste rigtige at gøre!
Til gengæld vil jeg sige, at røntgen var dét værd, ihvertfald hos den ene dyrlæge..det var nemlig sådan, at hos den første dyrlæge kunne de se lidt på billedet, men ikke noget hun ville regne for noget...så sagde vi ja til hunden, og 14 dage senere fik jeg det dobbelt tjekket, og der fik vi så sandheden. Ca 3.000 kostede det hos den gode dyrlæge for tjek og røntgen. Det er bare så rart at få konkret svar på sine bekymringer i stedet for at kaste sig ud i alt muligt..specielt hvis det har været ens bedste ven i mange år.. Jeg håber ikke min lille historie har skræmt dig og jeg håber, I finder en god løsning :)
Mette

4 store wyandotter, 2 dværghøns, 1 grønlægger(der ikke lægger æg, øv!), 2 blandingshøns efter rød amerikaner. 1,2 brogede moskusænder og 1 ælling

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #3 Dato: 06 Juni , 2014, 09:25 »
Mette - det produkt din hund fik, som ganske rigtig indeholder både tang og muslingeskaller, har vi også prøvet. Produktet hedder Vital-Animin, men forhandles vist under andre navne også. Vital-Animin havde kun minimal effekt på min hund, så derfor forsøgte vi glucosamin. Efter 14 dages behandling havde hunden det meget bedre og efter en måneds tid, var symptomerne stort set væk. Vi har nu brugt glucosamin i ca. 4 år, og det er dette og en ortopædisk hundeseng, som holder hunden gående
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline erica

  • Bruger
  • Indlæg: 16
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #4 Dato: 06 Juni , 2014, 12:45 »
Det her lyder altså lidt som en eller anden form for skade, da det lyder til at være kommet ret hurtigt. Jeg ville nok prøve at tage til en hunde kiropraktor for at få tjekket for skævheder og om der kan være en nerve i klemme
Erica - Ret vild med det her hønsetosseri :-)

Offline Edmond

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 378
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #5 Dato: 06 Juni , 2014, 13:01 »
Glucosamin til mennesker? Er der nogen af Jer, der har prøvet det, og duer det.
I så fald, hvor kan man købe det billigst. Er tyskerne billigere med det.
Vores hund og manden kan jo dele. ;)

Offline Sys Vad

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 79
    • www.vovseriet.dk
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #6 Dato: 06 Juni , 2014, 14:46 »
Lone - jeg ville give MAGTOR et ring på 86 91 25 92 og tale med dem om det. Hundecenter for massage og osteopati. Det kan stamme fra flere ting og kan måske løses nemt.

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #7 Dato: 08 Juni , 2014, 20:59 »
Tak for alle svar og forslag  /o Tror, jeg får ham til dyrlæge/røntgen og prøver samtidig glucosamin. Og håber, for han er nu sådan en rar hund.. :'(
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline lowe

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #8 Dato: 04 ſeptember , 2014, 20:06 »
Glucosanin kan købes i England til noget mindre end i Danmark og der er med fragt.

Offline maja1981

  • Bruger
  • Indlæg: 1 313
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #9 Dato: 04 ſeptember , 2014, 21:22 »
ja først og fremmest skal du en tur til dyrlæge og få taget røntgen. men for din egen skyld så vælg en dyrlæge som ved hvad de kigger på, på billederne fra start.

min dalmatiner var uheldig på en gåtur og kom meget haltende hen til mig.

det endte med 3 dyrlægebesøg og 2 gange røntgenbilleder. hvor de sidste blev sendt til specialister. før jeg vidste præcist hvad der var galt. her var så også gået en del måneder efter skaden.

for at gøre en lang historie kort er det hele endt med en stor operation og hvor min hund nu går med gips på benet, som snart skal af :)

men jeg kunne have sparet 3-4000 kr ved at køre til faxe fra start som er specialister.

jeg tør slet ikke fortælle hvad det har kostet at få lov at beholde min højt elskede og meget specielle dalmatiner hund, men det er på den anden side af 20.000 kr. ::)
Avler stor Wyandot i disse farver:

Sølv sortrandet
Guld blårandet
Tværstribet
Blå
Og arbejder med sølv blårandet


Samt avler moskusænder i perlegrå. blå, brun, lilla, gul, creme, sort/hvid mm.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #10 Dato: 05 ſeptember , 2014, 06:39 »
Hvordan går det egentlig med hunden her tre måneder efter, Lone?
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #11 Dato: 05 ſeptember , 2014, 07:06 »
Han har det fint  ;) Om det skyldes den (næsten) daglige glucosamin, eller at han bare fik rettet sit 'knæk' ud igen, ved jeg ikke, men nu får han dem, og så håber jeg da, at det også kan forebygge nye 'knæk' ved at styrke hans led. Så han leger, styrter efter bolden, springer efter freesbee'en og er glad igen    *o
Tak for alle gode råd  /o
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #12 Dato: 05 ſeptember , 2014, 07:20 »
Dejligt at høre, at han er smertefri igen /o

Min dalmatiner kan ikke eksistere uden glucosaminen. Vi prøvede for nogle måneder siden et andet og anbefalet produkt - allerede en uge efter var hun så smerteplaget i sine led, at gåturene måtte indstilles. 14 dage efter vi var genopstartet på glucosaminen kunne hunden igen bruge sine bagben.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Pia Hansson

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 44
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #13 Dato: 05 ſeptember , 2014, 13:58 »
Glucosamin er et vidundermiddel. Den dyrlæge jeg engang arbejdede ved solgte det i 50gr. poser, til 100kr. Vi havde en del ældre mennesker som kom og købte det til dem selv. Min mor har også brugt det, hun dryssede en smule på hendes havregryn om morgenen. Og det hjalp hende rigtig godt.
Den lykkelige ejer af en blandet havehønseflok.

Offline per kristiansen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 22
Sv: Glucosamin til hund?
« Svar #14 Dato: 27 December , 2016, 21:54 »
Min gamle Golden Retriever har de sidste par år fået lakseolie med fårefedt i sit foder. Da hun så begyndte at have svært ved at rejse sig om morgenen begyndte jeg at give hende glycosamin. Nu er hun endnu engang som en yngre hund. Det skal siges at hun efterhånden er godt 11 år og hun er blevet brugt på drivjagt i en mose flere år så det er sikkert gigt.