Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: AnneSallerup efter 19 April , 2017, 22:26

Titel: Sur kro?
Indlæg af: AnneSallerup efter 19 April , 2017, 22:26
Hej,

Jeg har en høne, som jeg er ret overbevist om har sur kro (meget hævet kro og dårligt lugt fra næbbet).
Vi har haft måslet lidt rundt med hende, maseret lidt og givet noget A38.
Hun spiser, drikker, prutter og render rundt med de andre. Hun er endda den første der kommer rendende og træder en over fødderne, når man kommer med mad (hvilket ser lidt sjovt ud, da kroen svinger til siderne, når hun løber).
Har observeret at hun nogle gange laver nogle underlige bevægelser med hovedet og hun har fået en bar plet foran på halsen (intet sår).

Ved ikke helt, om jeg skal gøre mere...og er der mere at gøre? Hun ser jo ud til at have det fint, hun ligner bare en meget storbarmet madamme.

Hilsen Anne
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: SimoneJensen efter 05 Maj , 2017, 18:57
Hvordan er det gået med din høne
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: AnneSallerup efter 05 Maj , 2017, 21:21
Går ok...men hun er vist lidt af et skravl. Hun er stadig ikke mærket af det med kråsen, men hun er til gengæld blevet lidt forkølet.
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: SimoneJensen efter 06 Maj , 2017, 09:27
Godt at høre.. min lå død i morges..
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: AnneSallerup efter 06 Maj , 2017, 10:22
Øv  :(
Pga sur kro?
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: SimoneJensen efter 07 Maj , 2017, 12:02
Ja det går jeg ud fra. 
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: AnneSallerup efter 07 Maj , 2017, 12:58
Det er vist heller ikke helt unormalt at de dør af det. Forstår heller ikke at min ikke er mere påvirket af det.
Men altså nu hvor hun er forkølet igen, overvejer jeg altså om ikke hovedet skal ryge.
Har også en anden, som Hr. Hane har voldtaget helt til atomer. Hun har det heller ikke for godt 😔
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: Helle K. efter 07 Maj , 2017, 15:08
Sur kro er i modsætning til forstoppet kro yders sjældent en lidelse i sig selv. Den sure kro opstår gerne i sidste fase af en alvorlig/dødelig sygdom i de indre organer. Når h*nen er meget syg, begynder organerne langsomt at sætte ud og fordøjelsen går i stå. Væsken og den smule mad fuglen indtager vil derfor blive stående i kroen uden at blive sendt videre i systemet. Kroen bliver svampet og stor. Der kommer grim lugt fra det gærende kro-indhold ud af næbbet og ofte siver der væske ud.

AnneSallerup - er din hane for stor til hønerne, siden han maltrakterer dem? Det er ikke normal haneadfærd
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: AnneSallerup efter 07 Maj , 2017, 16:07
Den er ikke svampet, men kæmpe stor og hænger. Og man kan kornene (går jeg ud fra det er).

Han er stor, men de er samme race og nogenlunde samme alder. Synes ikke at han er kæmpe i forhold til dem. Men han har et par stykker, som han foretrækker. Var ellers ude og købe 3 ekstra, så han kunne fordele det ud på 9 i stedet for kun 6.
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: Helle K. efter 07 Maj , 2017, 16:40
Den er ikke svampet, men kæmpe stor og hænger. Og man kan kornene (går jeg ud fra det er).


Det er slet ikke sikkert, der er noget galt med hønens kro - altså sundhedsmæssigt. Vi har hørt om flere eksempler her på forum om raske og friske høner, der går rundt med en meget stor men slap kro. Den kan selvfølgelig komme i vejen for bevægelser, men ud over det så volder kroen ingen problemer
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: AnneSallerup efter 07 Maj , 2017, 18:17
Nå okay...men så kan det da godt være, at hun slet ikke er syg. Det ser bare enormt løjerligt ud, når hun løber rundt.
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: Helle K. efter 07 Maj , 2017, 19:42
Nå okay...men så kan det da godt være, at hun slet ikke er syg. Det ser bare enormt løjerligt ud, når hun løber rundt.

Løber rundt - er frisk og aktiv i flokken - spiser og drikker godt.  uden at have set hende, så vil jeg mene, at hun lyder som en ganske rask høne dog udstyret med en slap madpose :)
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: AnneSallerup efter 07 Maj , 2017, 20:42
Det er jeg glad for at høre  :)
Men hvad med den grimme lugt?
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: Helle K. efter 08 Maj , 2017, 05:53

Men hvad med den grimme lugt?

Det med den grimme lugt lurede jeg også lidt over, men det kan måske skyldes, at kro'posen' hænger så meget, at der er et område, hvor en smule af føden ikke bliver sendt videre til kråsen. Du kan prøve at gøre det til en vane at massere hendes kro en gang om dagen i en periode, så kroindholdet bliver "rørt rundt" - så vil der ikke stå noget tilbage, som bliver gammelt og fordærvet. Husk ikke at massere ved sovetid, hvor kroen er mest proppet med madpakke til natten
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: AnneSallerup efter 08 Maj , 2017, 06:25
Ok...så må hun få en tur efter arbejde  :)

Tusind tak for hjælpen. Rart at få lidt ro i sindet. Selvom de "bare" er dyr, pylrer man jo stadig lidt om dem.
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 Maj , 2017, 08:47
Selvfølgelig pylret vi om vores dyr /o
Titel: Sv: Sur kro?
Indlæg af: Mette Nygaard efter 16 Maj , 2017, 11:31
"Slow crop" kalder de det på engelsk :)
Jeg har tidligere linket til en ret udførlig gennemgang af problemer med kroen (forstoppet - slap - sur) og gør det lige igen: Der er en fin men lidt lang artikel (på engelsk) om det her:
http://www.backyardchickens.com/a/impacted-slow-and-sour-crops-prevention-and-treatments

De 'gale' amerikanere giver høner med for stor og slap kro en 'kro-bh' på for at sikre, at den ikke hænger så meget ned, at den lukker af for 'udgangen' videre ned i systemet. For så er det maden bliver hængende og rådner.

Hvis du googler 'crop bra' vil du kunne finde flere sjove billeder af høns med bh på :)
Her er det fra artiklen: (http://www.backyardchickens.com/content/type/61/id/6603155/)