Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hjælp - Rugeæg i maskine OG NU OGSÅ en skruk høne  (Læst 5628 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Gok

  • Bruger
  • Indlæg: 290
Sv: Hjælp - Rugeæg i maskine OG NU OGSÅ en skruk høne
« Svar #15 Dato: 11 April , 2017, 14:10 »
OK Marianne, jeg har bare ingen dårlige erfaringer med metoden.
Jeg tænkte, at det var bedre der kom en kylling "en af gangen", i stedet for en hel flok.

Offline kroellegris

  • Bruger
  • Indlæg: 40
Sv: Hjælp - Rugeæg i maskine OG NU OGSÅ en skruk høne
« Svar #16 Dato: 11 April , 2017, 17:47 »
Her er en opdatering. Hun fik 9 kyllinger ud i aftes. De pippede på livet løs, men hun sagde ikke noget, men vi besluttede at det nok var ok. Her til morgen lå hun så på reden, og der var ingen kyllinger at se, men jeg kunne høre dem. Vidste dog ikke om de alle var i live.

Her for lidt siden var jeg ude for at aflive én, som jeg tænker havde spagatben. Den gik i hvert fald mærkeligt og blev ved med komme om på ryggen og ligge. Da jeg var ude kunne jeg virkelig høre kyllingerne i skrukhuset, og jeg kiggede derhen. Skrukken havde været ude, og nogle af kyllingerne var med, men kunne ikke komme ind igen. Det var ikke smart, vi må lave en rampe til dem, som de kan gå op ad. Men jeg fik dem ind, og de eller skrukken havde spist alle undulatfrøene de havde fået, og hun spiste og drak. Det var godt at se, for hun har ikke været ude siden søndag.

I rugemaskinen er nu 9 æg. To af dem med hul og pippende kyllinger, men jeg kan se at hinderne er tørre selvom fugtigheden er høj, så jeg tvivler på at de kan komme ud.  Vi har sikkert været for meget i maskinen, selvom vi har prøvet at begrænse det. Vi har desuden 6 under varmelampe indenfor, som vi kommer ud til hende i aften.

Så meget tyder på at vi ender med 15 kyllinger under hende, og det satser jeg på, at hun har plads til.

Og jeg er en masse erfaringer rigere. Jeg håber, at det fremover kan foregå med naturmetoden. Men nu må vi se. I hvert fald mange tak for jeres svar.

Offline kroellegris

  • Bruger
  • Indlæg: 40
Sv: Hjælp - Rugeæg i maskine OG NU OGSÅ en skruk høne
« Svar #17 Dato: 12 April , 2017, 06:59 »
Godmorgen. Nå, de to kyllinger som jeg skrev om i går er begge kommet ud, og sørme om ikke der lå én tredje, der lige var klækket. Det er godt nok svært at vide, hvornår det er tid til at slukke for maskinen så. Der har slet ikke været antydning af knæk eller pip fra de andre æg, men alligevel kom der jo en kylling onsdag morgen. Og den første kom søndag eftermiddag. Det er da noget af et spænd!

Hvordan og hvor meget tjekker I kyllingerne, når de går hos en skruk? Fx. tænker jeg på, at der er flere der skriver, at kyllingerne kan have noget afføring, der sidder fast og blokerer bagi. Vores skruk er noget hakkende og om sig, så det er måske ikke så nemt at komme til dem.

Skal jeg bare satse på, at hun klarer det?