Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Forskellig fodring til samme flok  (Læst 5851 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

baggadap

  • Gæst
Forskellig fodring til samme flok
« Dato: 17 Juli , 2017, 22:25 »
Hej alle

Kyllinger, voksekyllinger, æglæggere og haner skal jo have hver sin foderblanding. Jeg vil gerne have dem til at gå sammen, i hvert fald udendørs.
Hvordan sørger i for de ikke snupper hinandens foder?

På forhånd tak

MVH Mathias

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 934
Sv: Forskellig fodring til samme flok
« Svar #1 Dato: 18 Juli , 2017, 12:27 »
Det er umuligt, hvis de går frit. Jeg har forsøgt, men der går kludder iét . Sjældent møder jeg ungdyrene og kan give dem særskilt mad. Men i 99% at tiden, kommer alle når jeg viser mig med skålen - så  /d

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Forskellig fodring til samme flok
« Svar #2 Dato: 18 Juli , 2017, 16:29 »
Hvis de går ude og har nok plads og muligheder for at søge føde tror jeg ikke det betyder så meget om de får et helt korrekt foder her om sommeren. De skal nok selv afbalancere det. Mine spiser lige nu ikke ret meget kraftfoder - de får en bøtte korn strøet ud om morgenen - finder så selv resten i haven og spiser en smule af kraftfoderet ind imellem.

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 934
Sv: Forskellig fodring til samme flok
« Svar #3 Dato: 18 Juli , 2017, 21:02 »
helt enig med Lene !

baggadap

  • Gæst
Sv: Forskellig fodring til samme flok
« Svar #4 Dato: 18 Juli , 2017, 21:57 »
Takker for svar!
Pt har de hver deres aflukke indendørs, og man kunne jo håbe at de går samme sted hen for at spise når jeg slår dørene op. Men det skal da komme an på en prøve.

Apropos fritgående, går jeres også langt væk i løbet af dagen?
Jeg synes mine Australorps tager nogle kæmpe ture, men kommer dog altid tilbage..

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 934
Sv: Forskellig fodring til samme flok
« Svar #5 Dato: 19 Juli , 2017, 00:02 »
Mine har bestemte ruter de følger og de går ikke udenfor disse.
Går de mod øst går de kun til kostalden og derfra nord på til frugthaven, langs denne og ikke længere, det er nok 50 m mod øst for hønsehuset og så langs hønsehuset mod nord 20 m. og små 100 mm parallelt m huset.
Går de over gårdspladsen og om i haven, går de kun ned til hvor et skovområde starter, aldrig ind i skoven. Det er vel lidt over 80 m fra stuehuset.
Ellers går de - og det er langt den meste tid - lige rundt på gårdspladsen og tilstødende have(r) - vel en 50 m når de er længst væk.

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Forskellig fodring til samme flok
« Svar #6 Dato: 19 Juli , 2017, 16:10 »
Jeg tror de ret hurtigt finder ud af at besøge hinandens huse og foder. De kan næppe lade være - er så nysgerrige. Har oplevet det med mine Australorper - hvor en lille flok hønekyllinger havde sit eget hus og indhegning. Da jeg forbandt indhegningerne så de kunne blande sig med de ældre høns skulle de gamle straks ind og undersøge og spise foder. Til gengæld tog det længere tid inden de unge vovede sig ind til de ældre.

Hønsene her bruger hele haven 1400m2. Jeg har hegn om det hele så de kan ikke komme længere væk - men tror de ville gøre det hvis de havde muligheden. De er dog aldrig fløjet ud over de 60 cm høje hegn - selvom de kan. Da jeg havde Orpington holdt de sig omkring hønsehuset. Der må være noget forskel på racerne.

baggadap

  • Gæst
Sv: Forskellig fodring til samme flok
« Svar #7 Dato: 20 Juli , 2017, 10:33 »
Takker for gode svar! Jeg må nok bare tage det mere afslappet om de går lidt i hinanden foder. Jeg oplever det samme, at de voksne vælter ind til de unge, så snart der er åbent.

@Lene, hvornår lukker du kyllingerne (uden mor) sammen med de voksne?


Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Forskellig fodring til samme flok
« Svar #8 Dato: 20 Juli , 2017, 15:53 »
Takker for gode svar! Jeg må nok bare tage det mere afslappet om de går lidt i hinanden foder. Jeg oplever det samme, at de voksne vælter ind til de unge, så snart der er åbent.

@Lene, hvornår lukker du kyllingerne (uden mor) sammen med de voksne?

Når de er for store til at spurvehøgen synes de er interessante. 2-3 mdr's alderen. Vi har daglig inspektion af høgen i kyllingesæsonen - så må være på vagt. Har også overdækket deres løbegård. Tror godt de kan lukkes sammen tidligere når de først har gået og kigget hinanden an gennem hegnet et stykke tid - men jeg ved det ikke. Det forløber i hvert fald fuldstændig fredeligt. Efter et stykke tid flytter kyllingerne selv ind hos de voksne. Jeg lader dem styre det selv.

Er blevet urimelig glad for Australorperne - synes de er nemme at have med at gøre. Selvom jeg godt nok havde lidt af en oplevelse i sidste uge. Jeg havde sat mig i lænestolen i stuen med benene oppe på sofaens armlæn og var selvfølgelig faldet i søvn. Døren ud til haven stod åben. Vågnede med et sæt da een af de store ( 3-4 mdr's)hanekyllinger landede på maven af mig. Han syntes lige han skulle sove der - så det fik han lov til. Jeg faldt i søvn igen. Vågner med et sæt. Hanen flakser oppe i luften - katten i et vildt spring væk - og standerlampen lander på gulvet med et brag. Katten havde ikke set at det var en hane der lå der - troede nok det var et tæppe - da den sprang op på sin foretrukne middagslurplads. Standerlampen er blevet underlig skæv. Sådan kan det gå!
« Senest Redigeret: 20 Juli , 2017, 16:00 Fra Lene Skelmose »