Gode hjemmeavlede slagte og æg lægger hybrider?

[KragenDK]

Det er desværre kun 4 mdr. Dvs at dem der (som mig) først slagter efter 6 mdr, har et ulovligt hønsehold en del af året.

Tak for info.
Jeg har ikke kunne finde svaret nogle steder.

Det er 120 dage.
Endnu er argument for en hurtigt voksende slagte kylling, uden at gå til ekstremerne med den industrielle plymo hybrid.
Min foreløbige ide,kan ændres og bliver det sikkert også, er at anskaffe og teste 4 forskellige racer.
Plumouth rock, sussex, kochin og Rhode island red mht både æglægning og slagte kvaliteter.

Den ene som både hane og høner, og de andre 3 som høner hvoraf afkommet så bliver f1 PR x den valgte race

Jeg læste at stam forældrene til den industrielle plymo hybrid er specielt avlede plymouth rock x kochin, men ved ikke om det passer eller om det bare var gætteværk.
Men bliver stadigt spændene at se hvordan en hjemme avlet hybrid med disse racer bliver.
Både mht tilvæst i gram, men bestemt også mht kødets kvalitet, fordeling og smag.

Jeg regner fortrinsvist med at fodre med overskuds grønt, brød og så lidt tilskuds foder og evt protein tilskud.

[Lene Lestat]

Jeg ved ikke...jeg har ikke fået ret meget ud af at kigge på klubsider for diverse racer. De virker lidt forældede.
Det bedste råd er nok at finde grupperne for de racer du er interesseret i på facebook, og se om der er nogle private der sælger.
Ellers kan jeg anbefale Stevns Racehøns, som sælger ret mange racer. Det er langt at køre, men jeg synes det er værd at tage turen fra Hundested, og har været tilfreds kunde der af flere omgange.

Så har du vist ikke set Sydhavsøernes Fjerkræ Klubs hjemmeside, for på den ligger der masser af billeder og en lille beskrivelse af alle de racer og varieteter, som pt. forefindes i Den Skandinaviske Fjerkræ Standard, og den bliver opdateret hver gang der er rettelser.

[Lene Lestat]

KragenDK. Det er godt mange store store planer om meget forskelligt, men husk at alt dette kræver enormt meget plads, og for mig lyder pladsen noget trang, endvidere en begrænsning på 10 dyr, kan heller ikke skabe så meget avl og opdræt.
Ps. det er ikke for at være lyseslukker, det er kun den erfaring, som jeg har gjort mig.
For øvrigt kan der ses hvilke racer, som jeg opdrætter og det kunne IKKE lade sig gøre på lidt plads i en by med en stram kommune og måske endda også lidt sarte naboer.

Som skrevet før, så er racehøns de helt oprindelige stamfædre til alle hybriderne- meen det er efterhånden nok både 30-40 år siden, nu er det meget indavlede fabrikshemmelige linjer, som bruges til det.

[Tante Brun]

Så har du vist ikke set Sydhavsøernes Fjerkræ Klubs hjemmeside, for på den ligger der masser af billeder og en lille beskrivelse af alle de racer og varieteter, som pt. forefindes i Den Skandinaviske Fjerkræ Standard, og den bliver opdateret hver gang der er rettelser.

Jo for pokker lige den side har jeg brugt rigtig meget, og gør det stadig. Til at kigge billeder af diverse. Det jeg mener er at det er svært at finde ud af hvor man skal købe bestemte racer som ny. Fordi man/jeg ikke lige har lyst til at melde sig ind i 3 forskellige raceklubber og betale kontingent for at finde en liste over avlere, der så måske alligevel ikke har noget til salg. Det virker noget lukket at komme ind i som ny, når mange sider ikke er blevet opdateret i flere år.

[Lene Lestat]

Lukket og lukket, alle kan da f.eks. gå ind og se kataloget fra Landsudstillingen på DFfR's hjemmeside og der evt. finde opdrættere.
Endvidere har mange klubber da også tilgænglige opdrætterlister.
Men om de har noget til salg er jo så en anden ting, for det er jo langt fra de færreste private opdrættere, som lige kan bestille 100vis af hønniker hjem fra kæmpe hønserier i Tyskland eller Polen.
For vi private opdrættere er desværre tit begrænset af plads, penge osv. og så er der det med alle hanerne også, for skal vi lave 500 høner til interesserede købere, ja så har vi jo også 500 haner, og hvad skal de?, for dem er der ikke så meget salg i.

Man kan også uden at det koster en formue støtte sin lokale klub og ad den vej få hjælp. Og det med at være svært at komme ind, hmmmm folk kommer da ind hele tiden og alle har også været nye, så det kan nu sagtens lade sig gøre.

[renepaulsen]

Jeg må have 10 voksne dyr i min kommune, men der er vist ingen begrænsninger på antal kyllinger.

10 voksne dyr er nu ikke meget. Jeg bor i byzone, og må have 1 høne pr. 33 m2 grund, dog maks 30, kyllinger tæller ikke med (hanen skal dog holdes inde til kl. 8 i hverdage, og kl. 9 i weekenderne  ).

Jeg tror ærlig talt at du vil få mere ud af at holde dig til 2 racer. Jeg ved at Sussex er brugt meget, bl.a. med New Hampshire, da begge er forholdsvis hurtigt voksende racer
Faverollesklubben skriver også på deres hjemmeside at man især før i tiden krydse Faverolles med Sussex i England, hvilket skulle give en meget smagfuld kylling
En renracet Sussex vejer omkring 1300 g. slagtet ved 3.5 mdr. Og det var de mindste i flokken, da den største blev solgt. Bare for at sætte tingene i perspektiv

[Frank H. Kristensen]

Jeg synes sådan set det er et meget spændende projekt og du vil sikkert få besvaret mange af dine spørgsmål i denne bog
Selvforsyneren : kød og æg fra egen have af Jørgen Liljensøe

Hvad man skal vælge og om det skal være ren race eller ej er op til en selv. Begge dele har deres fordele og ulemper hvor du kun selv kan stå for valget om det ene eller andet. Ved ren race får du noget der konstant er stabilt både med temperament, kød, æg, voksehastighed hvorimod førstegangskryds udnytter krydsningsfrodigheden der kan give noget bedre, men mere usikkert med resultatet især temperament.

Fordele ved krydsningsfrodigheden er den i gennemsnit giver lidt mere af det hele, men kun hvis dyrene er lige gode på deres egenskaber i forvejen for ellers bliver det en mellemting til den gode side istedet imellem de to racer.
Fordelen ved at parre en kæmperace som Brahma, Cochin, Jersey Kæmper, Malay, O-shamo og Indiske Kamphøns med en finknoglede race som Sussex, R.I.R. eller Plymouth Rock er man får den store krop og kødsætning fra kæmperacerne, men uden den grove knoglebygning hvilket giver nogle gode slagtedyr, men knap så gode produktionsdyr til videravl eller hold da fine knogler normalt ikke er bygget til at skulle holde den store vægt fra kæmperacerne og grunden til de har de grove knogler til at starte med.
Kæmperne er også langtsomtvoksende hvorimod de andre er hurtigtvoksende som de så arver videre og udnyttes.

Udnytte krydsningfrodigheden kan man selv bare ved at blande forskellige farvevarieteter inden for en race og selv få rigtig gode resultater bare med dette plus beholde det racetypiske så også en mulighed du kan overveje.
Ellers en mellemsvær race er i forvejen ofte typisk både en god æglægger og køddyr plus de vokser rimelig stærkt. Så parre sådan en race på andre mellemsvære til svære racer kan være en ide.
Franske racer siges generelt og have en fortrinelig kødkvalitet så disse kunne jo overvejes som den ene mulighed. Faverolles, La Bresse, La Fleche, Maran og Creve Couer samt Sussex også nævnes som en af de bedre med kødkvaliteten.

Plymouth Rock er ikke den samme som i gamle dage hvor nogle af produktionseneskaberne den var kendt for er forsvundet lidt hvorimod Amrocken har bevaret disse. Så til dit projekt ville jeg nok vælge denne race istedet for.

Husk at inden for de fleste racer findes både gode og dårlige dyr især populærracerne er blevet splitet ad for at følge med eller tjene nemme penge af folk så her skal man især passe på med hvad man køber.

[renepaulsen]

Nu hvor Frank nævner det, så står der ofte nævnt i engelsktalende fora at Sussex/Faverolles/New Hampshire krydses med Indiske Kamphøns (på engelsk: cornish eller Indian game). Det skulle især give et mere fyldigt bryst.

Sendt fra min D6603 med Tapatalk

[Lene Lestat]

Uanset om man vælger ren race eller krydsninger.
Så skal man vælge de dyr til avl, som har den bedste kropsform: dyb, bred og lang, og gå langt uden om dyr, som er trekantede af krop og manglende brystfylde og dette gælder både for hanen og hønerne, for en god hane gør det ikke alene.


Sent from my iPhone using Tapatalk

[Lene Skelmose]

Er der ikke forskel på en krydsning og en hybrid? Jeg forstår en krydsning som en parring af to racer. Mens jeg opfatter en hybrid som et resultat af en lang proces med at udvælge dyr med nogle ganske bestemte egenskaber ( kød eller æg). En slags gen'manipulation' bare ikke udført teknisk - således at dyret får rigtig mange gener for det samme - (og derved kommer til at mangle gener for andet ( f.eks. sygdomsresistens)). En udvælgelse udelukkende styret af et ønske om højere ydelse og intet andet.

I hesteavlen har man gennem tiden f.eks krydset ind med fuldblod for at forædle en lidt tung race. Men racen vil stadig være den samme ( Oldenborg, mv) - bare tilført lidt fuldblod.

[Raziel]

Rent sprogligt er det en hybrid når man blander to racer

http://www.dictionary.com/browse/hybrid

Men fjerkræfolk bruger ordet om de fabriksfremstillede høns.

[Lene Lestat]

En ægte hybrid er når man krydser to arter og ikke to racer. Som f.eks. hest og æsel.

Industrihøns kaldes også for hybrider. Og det må nok siges at de efterhånden igennem mange årtier er blevet indavlet til at yde mere og mere. På mindre og mindre foder og plads.

Krydsninger mellem forskellige racer, vil jeg nu bare kalde krydsninger eller blandinger.

[Raziel]

En ægte hybrid er når man krydser to arter og ikke to racer. Som f.eks. hest og æsel

Ikke ifølge definitionen i ordbogen, og jeg har kigget i flere ordbøger. Ellers var det også min opfattelse førhen.

[KragenDK]

Tak for de mange svar,viden og råd.

Man justerer jo altid til efterhånden som man lærer mere om forskellige racer.

Pt er jeg stemt for en RIR hane

2 RIR høner        godt med æg, ren racede kyllinger og spændene mht kød blandinger pga hurtig vækst
2 Maran høner    æg/kød blandinger    de kakao brune æg tiltrækker.
2 kochin høne    kød blandinger
1 Grunlægger høne.  Grønne æg  en GL x RIR æglægger blanding kunne også være spændene senere
2 isa brown/warren     gode æglæggere. Vil ikke blive brugt til krydsninger

Mit nuværende valg er udfra racebeskrivelser og de ideer og mål jeg har.
Jeg kender kun stevnsracehøns og Hønsegården.dk som avlere med en rimelig stabil mængde af kyllinger der ligger indernfor en rimelig køreafstand af nordkysten, på vandsiden af Helsinge, men hvis andre kender avlere med en rimelig pris og jævnt udvalg af de nævnte racer, så sig endeligt til

[KragenDK]

RIR havde jeg udvalgt pga den både skulle være en god æglægger, og at de var til at få i en rimelig køre afstand fra nordsjælland og til en rimelig pris hos Stevns Racehøns, da økonomi spiller en rolle for mig da jeg pt er kontanthjælps modtager, men Stevns rh har fjernet dem fra siden, så jeg går udfra at de udfaser dem.

Som fundament til hurtigt voksende slagte blandinger ville indiske kamphøns være det jeg foretrække som nr 1, da de bruges verden rundt i industrien pga bygningen, den hurtige tilvækst og det møre kød, men den er næsten umulig at finde herhjemme.
Harkun kunne finde en enkelt avler afdem, og det er i jylland,hvilket ikke er realistisk økonomisk for mig.

Som alternativ til de ovennævnte kunne New Hampshire måske bruges?

Er der nogen der evt kender  avler af de ovennævnte på sjælland ?