Dansk Fjerkræ Forum

Arrangementer og kampagner => Arrangementer og kampagner => Emne startet af: Finn Jensen efter 07 Marts , 2013, 17:00

Titel: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Finn Jensen efter 07 Marts , 2013, 17:00
Tirsdag 26. februar 2013 mødtes vi en lille skare mennesker i Aarhus for at diskutere de til tider uvirkeligt elendige rammer for at arbejde med æg og fjerkræ i Danmark. I fjerkrægruppen sad repræsentanter for de små hobbyavlere, deltidslandbrugerne, erhvervsnetværk, gårdbutikker og slagterier.

Mødet var lavet nærmest i desperation.

Hele den danske branche for fritgående fjerkræ er under et hårdt pres. Producenterne, slagterierne og rugerierne opgiver på stribe herhjemme.

Hobbyavlerne har det heller ikke let. Det er ikke let at få lov til at sælge konsumæg, slagtet fjerkræ er der også stramme krav for. Der er mange af Forums medlemmer der gerne ville sælge æg, og slagtede kyllinger og ænder men som lille producent er det nærmest umuligt at begynde og slet ikke muligt at vokse sig større.
 
Kærsgården http://www.kaersgaard.net har derfor taget initativ til dette i samarbejde med andre fjerkræproducenter og interessenter (Forum er en af dem) og Joachim Hjerl og David Mouritzen fra Konvers http://konvers.dk gået i gang med at udarbejde et projekt, så danske produktion af fritgående fjerkræ kan få bedre vilkår

Det er et upolitisk projekt, for den ene regering er ikke bedre end den anden, hvad angår det her.

Faktum er :

Formålet er at starte en interesseforening, der kan arbejde på at forbedre vilkårene for fritgående fjerkræ i Danmark dels med at samle oplysninger og dels med at påvirke beslutningstagere INDEN reglerne bliver skrevet i bekendtgørelser og vejledninger. Så ved vi vist alle hvor svært det er at lave om....

Konvers har et sekretariat for fiskehandlerne der netop har den funktion og det er dette koncept de kan lave for fjerkræproducenter og avlere også. Men for at komme igang med en forening, så kræves der nogle penge.

Efterfølgende vil der så være en forening som man kan melde sig ind i, og afhængig af ens størrelse (produktion/hobby/etc..) vil der være et kontingent.  Men først skal der altså laves rammerne for foreningen.

Hver en flad femmer er velkommen på kontonummer: 0575795 129 4467 – mærket ”Projekt Fjerkræ”. Det er Kærsgårds konto og pengene går naturligvis ubeskåret til projektet. Jette fra Kærsgård står til regnskab for hver eneste krone.

Vi har fra Forums side besluttet at gå med i dette her. Det virker rigtigt og nødvendigt at slå sig sammen og arbejde på den måde.

Er der medlemmer af forum som på egen hånd vil gå ind i dette her, er de mere end velkomne. Tag en snak med Jette (eller mig, men Jette ved mest  ;) ) Spred gerne budskabet, hvis der er producenter af fjerkræ i jeres omgangskreds som kunne være interesset.

Jeg har vedlagt en lille præsentation om visionen, som gerne må bruges. Jeg har også en større præsentation, primært om Konvers, men den er for stor til at vedlægge. Kan sendes på foranledning.

Kom frisk..
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: kristiank efter 07 Marts , 2013, 18:54
det ser godt og spændende ud finn, vil du sende den store til mig på kk@av6.dk
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Wanda efter 07 Marts , 2013, 19:00
spøndende projekt :)
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Henriette Hall efter 07 Marts , 2013, 19:40
Lyder spændende. Jeg tænkte på om Finn eller en af de andre dygtige talsmænd herindefra ikke kunne kontakte Go´morgen/go`aften Danmark og se om vi kunne få lavet et indslag om de tåbelige æggeregler. Nu er det jo gået så godt med lokal-stationerne.
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: jes.l.h efter 07 Marts , 2013, 22:24
du må osse gerne sende det store til mig på  jes.hansen@webspeed.dk
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: pilegaarden efter 07 Marts , 2013, 22:44
Lyder spændende.

Jeg tænker umiddelbart at hele det fine indlæg som du har lavet Finn - skulle Mette Gjerskov i grunden ikke have en kopi af det, på den ene eller anden måde? Det må da umiddelbart åbne hendes øjne, og måske hun vil begynde at lytte lidt mere til de involverede parter, fremfor blot at lytte til embedsmænd (skrivebordsgeneraler) og teoretikere fra FVST.

Man kan jo sende det til Mette Gjerskov, med en synlig kopi til én eller flere af de af Henriette foreslåede programmer. Derved øges chancen for at 'nogen' reagerer. Men pas endelig på, at det der sendes, ikke på nogen måde kan opfattes som truende, eller kommer politiet tilsyneladende straks ind over (jvf verserende sager om aflivning af visse hunde - dette har været i medierne i dag).
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: kristiank efter 08 Marts , 2013, 07:30
hvor er vi da som samfund langt ude hvis småfolk, er nød til at samle sig under profesionelle, mediefolk, der så mere eller mindre på egen hånd søger offentlige (eu)midler i sagens navn. for at hamle op med de store ehvervs interesseorganitationers lobbyisme, det såkaldte demokrati er da virkeligt kørt af sporet, men hvis det er forholdene, må vi jo desvære, gå den vej
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Finn Jensen efter 08 Marts , 2013, 08:07
hvor er vi da som samfund langt ude hvis småfolk, er nød til at samle sig under profesionelle, mediefolk, der så mere eller mindre på egen hånd søger offentlige (eu)midler i sagens navn. for at hamle op med de store ehvervs interesseorganitationers lobbyisme, det såkaldte demokrati er da virkeligt kørt af sporet, men hvis det er forholdene, må vi jo desvære, gå den vej
Fuldstændig hamrende enig... Det er dybt godnat. Men sådan er det jo :D
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 08 Marts , 2013, 08:34
Send det også gerne til mig. Jeg tager det med til Frie Bønder - Levende Lands møde d. 23. februar.
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Jeanette efter 08 Marts , 2013, 08:51
Rigtig godt initiativ.
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: kristiank efter 08 Marts , 2013, 09:40
tanja der er længe til
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 08 Marts , 2013, 10:16
tanja der er længe til
Dét er der. Vi prøver med d. 23. marts i stedet for. Tak Kristian.
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: jes.l.h efter 08 Marts , 2013, 13:55
i det mindste er du i god tid tanja  ;D
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Mette Nygaard efter 11 Marts , 2013, 15:14
Det der er helt unikt her er, at hobbyavlere og små fjerkrævirksomheder ser en mulighed for at finde fælles fodslag og skabe et fælles talerør mod "væsenet"!

Og tænk hvis det her kunne komme til at betyde, at racefjerkræ ikke kun er forbeholdt hobbyfolk, men at man i sin lokale gårdbutik kan vælge mellem Sussex- eller Orpington-slagtedyr, og ikke kun hybriderne med 'navne' der lyder som en nummerplade...
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Lene Lestat efter 11 Marts , 2013, 17:17
Ja, det kunne være fedt med en kogebog, hvori der bruges forskellige racer til forskellige retter.
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Mette Nygaard efter 11 Marts , 2013, 20:39
Så har jeg givet mit helt personlige bidrag.
Er der andre der vil være med?

Det der bla. er ved at ske er at de to små slagterier, Tingsted og Dannemare, er ved at opgive ævred. De får hele tiden nye påbud men ingen rådgivning - og ingen orker at tage over efter dem.
Jeg har de sidste år fået slagtet ænder hos Tingsted. Det vil jeg gerne blive ved med.

Derudover ser jeg naturligvis også gerne, at det bliver muligt at sælge æg fra race- og havehøns!

Og så bryder jeg mig slet ikke om den monopolisering som RosePoultry og DanPo er ved at indføre i Dk. Jeg vil have mange og mange forskellige fjerkræproducenter og -produkter fremstillet på et bæredygtigt og -i forhold til biodiversiteten- alsidigt grundlag, så dem der ikke har mulighed for at lave deres egne kyllinger og ænder har mulighed for at sætte tænderne i et anstændigt stykke fjerkræ.

Ja jeg vil så :)

Men jeg rykker jo ikke meget alene - som der stå: Hver en femmer tæller!
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: tanjamaj efter 11 Marts , 2013, 21:50
Jeg vil bare lige sige tak til jer der tager kampen op!  /o


Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Finn Jensen efter 31 Marts , 2013, 20:14
På grund af påsken er fristen 5/4 for at være med.   

jo  flere vi er om det her – jo bedre. Vi er allerede begyndt at erfaringsudveksle på kryds og tværs. Om man er stor eller lille – vi kæmper alle den samme kamp mod et regelsystem som er helt urimeligt.

Så skulle der være nogle som endnu ikke har set det, så er chancen her. Støt op om at der forsat skal være mulighed for at have en produktion af fritgående fjerkræ i Danmark.
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Finn Jensen efter 07 Maj , 2013, 14:49
Der arbejdes stadig på dette projekt. En omtale her i landbrugsnyt
http://landbrugoest.landbrugnet.dk/Content/NewsPaper/LandbrugOEST/#/8/
Titel: Sv: Projekt fjerkræ i Danmark
Indlæg af: Tove efter 07 Maj , 2013, 18:36
Jeg er først blevet opmærksom på denne tråd nu. Kan bidrag stadig nytte? Og kan jeg få en mail med den store? (damgaard.tove@gmail.com)