Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?  (Læst 4644 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline kartoffelkage

  • Bruger
  • Indlæg: 11
Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Dato: 28 Marts , 2018, 22:40 »
Hej

Vi fik 10 daggamle kochin kyllinger for 5 dage siden. Vi har en lille stald med et godt hjørne de skulle gå i, men af en eller anden grund sprang pæren i varmelampen efter få minutter. Det samme gjorde den næste. Vi skiftede lampen ud, men der skete det samme igen (den snak tager jeg med en elektriker...).

I stedet købte vi en varmeplade, og det fungerer sådan set rigtigt godt. Men jeg fik at vide, at med de temperaturer vi har haft på det sidste, så giver pladen ikke giver nok varme i et uopvarmet rum. Nu går kyllingerne så i en flyttekasse indenfor (vi har lige udvidet til 2 kasser, for de begyndte at have det lidt trangt) - det er fint nok indtil videre, men jeg ville gerne have dem ud i stalden inden de bliver varmefri.

I dag var temperaturen i stalden 4 grader. Kyllingerne ville stå i læ derude, og jeg kunne jo sætte pladen i en kasse for at være helt sikker på de kan undgå træk.
Nogen der har erfaring med varmeplader og vintervejr? Er det for koldt?

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #1 Dato: 29 Marts , 2018, 06:44 »
Du kan sætte varmepladen ud i stalden, eventuelt i den kasse, kyllingerne skal gå i, og så måler du temperaturen under varmepladen. Når kyllingerne er en uge gammel, skal de stadig have 30 grader under pladen - herefter kan temperaturen gradvis sænkes til 25 grader. Kan pladen give den nødvendige varme, kan kyllingerne komme ud.
Du skal dog være obs på, at det kan være et problem, at pladen ikke giver lys. Kyllingerne vil søge mod lys og jeg har læst om flere triste eksempler, hvor man er kommet ud til døde kyllinger om morgenen, fordi de ikke har søgt under varmepladen på samme måde, som de ville gøre ved en varmelampe der afgiver lys. Dette kam måske afhjælpes ved at lægge en lille vågelampe under pladen.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline kartoffelkage

  • Bruger
  • Indlæg: 11
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #2 Dato: 30 Marts , 2018, 07:47 »
Da de daggamle kyllinger måtte undvære varmelampe i 5+ timer endte vi med en nødløsning - 70w halogenlampe.
Jeg blev advaret om at de muligvis ville undgå pladen, netop fordi de nu var vant til meget kraftigt lys, men det har altså ikke været et problem.
I dagtiden render de rundt i kasserne og spiser, så snart solen går ned ligger de under pladen.

I manualen til varmepladen står, at det ikke giver mening at måle temperaturen under pladen med et termometer, men at man justerer højden ned til de er tilfredse. Ifølge sælgeren (den avler jeg købte kyllingerne hos), så er problemet primært at varmen forsvinder fra rummet under pladen hurtigere end den kan varme det op.

Som vejret er i øjeblikket, så tror jeg under alle omstændigheder vi holder dem inde foreløbigt.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #3 Dato: 30 Marts , 2018, 09:27 »
Nu er vi ved at nærme os 1 april og dagene er mærkbart længere. Ruger man kyllinger ud om vinteren med få lyse timer pr. dag, er en varmeplade en rigtig dårlig ide - i hvert fald hvis man ikke sætter ekstra lys til, da kyllingerne slet ikke har nok timer at æde i, så de kan vokse som de bør. De alt for få lyse timer til at spise i er årsagen til, at sene efterårs- og vinterkyllinger ofte er svagere fugle end forårs- og sommerkyllinger.

I øvrigt en besynderlig forklaring omkring ikke at måle temperaturen under pladen. En måling af temperaturen med et termometer vil give lige så præcis en angivelse af temperaturen der, som når man måler temperatur under en varmelampe - eneste forskel er at varmepladen ikke afgiver så meget varme som lampen. Regulering af temperaturen under de to varmekilder foretages på samme måde med sænkning eller hævning af plade/lampe - eller/og brug af termostat som jeg selv bruger
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline kartoffelkage

  • Bruger
  • Indlæg: 11
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #4 Dato: 30 Marts , 2018, 11:20 »
Jeg kan godt give dem lys, men de er aktive omkring 12 timer og vokser (uden jeg har nogen erfaring med hvor hurtigt de "bør" vokse), så jeg tænker det går.

Ift termometer og varmepladen, så studsede jeg også over det.
Der står "MISUNDERSTANDINGS: Some users think they need to use a thermometer to check the temperature underneath the heating plate. This is incorrect and not necessary. You don't put a thermometer under a brooding hen either. The behavior of your chicks shows you if they are satisfied or not! Important is that you frequently check their behavior!"

Jeg ved ikke om det giver nogen mening, men uanset om jeg tjekker med et termometer eller ej, så er det nattefrosten jeg er mest nervøs for. Det kan jeg ikke rigtigt teste uden at sætte dem derud en nat - og jeg vil helst ikke stå op til døde kyllinger.

I udestuen hvor de går varierer temperaturen godt nok en del over døgnet, men de kan sagtens holde varmen om natten. Lige nu er der ca 26 grader.

Umiddelbart hælder jeg mest til, at de bare får lov at gå indenfor nogle uger.

Og tak for tips i øvrigt :)
« Senest Redigeret: 30 Marts , 2018, 11:25 Fra kartoffelkage »

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #5 Dato: 30 Marts , 2018, 17:18 »
Jeg tror det er en god ide at holde kyllingerne ind i nogle uger endnu. Hvis vejrudsigten taler sandt, så får vi 15 grader - måske mere - sidst i næste uge. Ved de temperature kan du sætte kyllingerne ud i haven. Hold øje med dem - det er ikke svært, når man ser deres glæde ved at komme ud og opleve, motionere, skrabe og måske støvbade - når de begynder at vise tegn på at de fryser, så må de ind igen. Det er meget vigtigt, at maskinudrugede kyllinger så tidligt som muligt i deres liv får mulighed for at komme i kontakt med jord, græs, skidt og møg, så de kan opbygge samme stærke immunforsvar som kyllinger der går ude med en skrukmor. Langt de fleste tilfælde af coccidiose rammer maskinudrugede kyllinger, der lever deres første nogle gange mange uger væk fra deres naturlige miljø.
Jeg laver af samme årsag aldrig maskinudrugede kyllinger før udetemperaturen er så høj, at kyllingerne kan komme ud nogle timer om dagen allerede når de er 4-6 dage gamle. I starten går de i et bur som vist på billedet, hvor der er en kasse med varmepladen i den ene ende. Når kyllingerne er 2-3 uger bliver deres areal udvidet til en stor indhegning, så de har plads til at udfoldelse og til at lege tag fat.



Her er vi ved at lave kassen med varmeplade:




Mht til udtalelsen fra manualen, du gengiver - så nej, det giver absolut ingen mening for mig. De har fuldstændig ret i, at man ikke måler temperaturen på en skrukhøne, men det er dog et noget besynderlig eksempel at bringe frem. En skruk er selvfølgelig den mest perfekte til at varme sine kyllinger - sådan er hun fra naturens side nemlig så ideel indrettet - det er en varmelampe eller plade ikke. Selv om jeg åbenbart er en "Misunderstander", så fortsætter jeg med altid at have et termometer liggende under lampen/pladen, så jeg, hver gang jeg er forbi kyllingerne, hurtigt kan sikre mig, at varmekilden ikke er for lav. Pyt med at den eventuelt er for høj, da kyllingerne så bare søger længere væk.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline kartoffelkage

  • Bruger
  • Indlæg: 11
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #6 Dato: 30 Marts , 2018, 17:41 »
Super. Det må vi prøve.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #7 Dato: 31 Marts , 2018, 09:26 »
En varmeplade virker sådan at den skal være stillet så lavt, så kyllingerne kan røre den, og så holder varmen sammen og ja, så varmer den jo selvfølgelig ikke så meget som en varmepære for så ville de blive forbrændte, men kyllinger kan alligevel godt holde varmen.
Jeg har selv købt to her forleden og de virker godt. De står i en aflukke i et rum i stalden og jeg har sat en plade under, så der er isoleret fra betonen. Og de har ikke lys om natten.
« Senest Redigeret: 31 Marts , 2018, 09:27 Fra Lene Lestat »
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline kartoffelkage

  • Bruger
  • Indlæg: 11
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #8 Dato: 01 April , 2018, 18:34 »
Kasserne trængte til at blive skiftet, men det er hyggeligt og praktisk at have kyllingerne indenfor, så vi blev enige om at flytte dem ned i udestuens bed.

Der var de vist glade for - der er et leben af en helt anden kaliber end før, og de gør kort proces med vores bladlus...

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Varmeplade - hvor koldt et hus kan de stå i?
« Svar #9 Dato: 01 April , 2018, 19:28 »
Det ser jo fantastisk ud  /o /o
Jeg er sikker på, at kyllingerne er mere end tilfredse  ;D
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14