Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Dioxinfund i æg fra udegående høns  (Læst 22709 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline hanemikkel

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 575
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #30 Dato: 23 Januar , 2013, 19:50 »
Jeg tror ikke der er nogen som bebrejder dig Willy.

Det er bare trist og frustrerende når naturlige og positive ting, som udegående dyr og brug af naturlig gødning, lige pludselig bliver et problem, på grund af negative og unaturlige ting som er foretaget andre steder i systemet.
Har eller har haft:
Høns: Faverolles (laksefarvede), Australorp (sort, blå), Araucana (vildtfarvet, sort), Maran (sort-kobber), New Hampshire (rødbrun), Sussex (lys), Italienere (hvide).
Ænder: Orpington (gul), moskus (hvid), campbell (khaki).
Gæs: Danske gæs (grå), Steinbacker (grå).

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #31 Dato: 23 Januar , 2013, 19:52 »
Jeg tror ikke der er nogen som bebrejder dig Willy.

Det er bare trist og frustrerende når naturlige og positive ting, som udegående dyr og brug af naturlig gødning, lige pludselig bliver et problem, på grund af negative og unaturlige ting som er foretaget andre steder i systemet.
Ja, helt enig. Det er frustrerende at blive kategoriseret som småkriminel og som en halv kemifabrik af FVST og Chr.borg, fordi man har en flok glade høns rendende rundt på matriklen :(.
« Senest Redigeret: 23 Januar , 2013, 19:57 Fra Tanja Pedersen »
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #32 Dato: 29 Januar , 2013, 18:30 »
DFF og DFfr har henvendt sig til fødevarestyrelsen og bedt om at blive inddraget/orienteret om denne undersøgelse. Vi har så fået et svar og de har sendt et udkast til "Vejledning til producenter om forebyggelse og håndtering af dioxin/PCB i æg." som vi er velkomne til at komme med input til inden på fredag (1/2)

Samtidig har vi også fået to artikler, hvoraf den ene er en Belgisk/Hollands undersøgelse fra 2006 og en Belgisk fra 2009.. Altså ikke noget spritnyt...

Udkastet er vedlagt og må meget gerne kommenteres. Jeg har ikke så forfærdelig meget tid lige pt, så hvis andre også kunne kigge på det og komme med input, ville det være rart.

Umiddelbart så synes jeg at det er fornuftige og ganske logiske råd der er..
Dog er der er par ting der som jeg undrer mig over og her må andre også gerne byde ind med svar.

"Støvbade bør være tilgængelige indendørs." Hvorfor det, hvis underlaget er sand (og evt. overdækket af hensyn til at det skal være tørt)

"Undgå behandlet træ i hønsenes omgivelser f.eks. jernbanesveller eller gamle trykimprægnerede brædder"
Faktisk skriver de flere gange at man skal undgå trykimprægneret? Hvorfor det. Jeg er helt med på at afbrænding af trykimprægneret træ giver dioxin og det bør absolut undgåes. Men undgå trykimprægneret træ i det hele taget pga dioxin? Den har jeg ikke hørt før. (Der er andre gode grunde til at undgå trykimprægneret træ, men lad os holde dem udenfor og fokusere på dioxinen her)

Er der andre ting som skal uddybes/forklares/ændres? så kom med dem

"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #33 Dato: 20 April , 2013, 14:50 »
Vedrørende dioxin i æg er vejledningen til æggeproducenter er nu lagt på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-og-PCB-i-f%C3%B8devarer-.aspx

Selve vejledningen til producenter om forebyggelse og håndtering af dioxin/PCB i æg er som en PDF her
http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/06kontor/Foedevaresikkerhed/Kemi/Vejledning%20til%20producenter%20af%20%C3%A6g%20-%202013%20til%20hjemmesiden.pdf

Det er helt rart at kunne se at Fødevarestyrelsen faktisk godt kan tage imod input... Der er nogle ting i den reviderede vejledning, som er forsvundet/ændret fra det første udkast og det er faktisk nogle af de ting som jeg kommenterede/stillede spørgsmål ved.  ;) Så det kan hjælpe..

Det er som ovenfor overdækket sandbad der er tilføjet og så stillede jeg spørgsmål om trykimprægneret træ afgav dioxin (når det ikke blev afbrændt). Det er røget helt ud. Derudover så fremgik det klart af FVST's undersøgelse at græs/beplantning i hønsegården havde en positiv indvirkning på et lavere dioxinindhold så det blev også nævnt overfor FVST. Dette er også taget med i den reviderede vejledning. Helt fint.

Men så er der også kommet noget helt nyt ind omkring ikke at fodre med grovfoder f.eks. kartoffelskræller, der har et højt indhold af jord? Den forstår jeg til gengæld ikke.

Men alt i alt er der en del fornuftige råd, mange af dem er såmænd bare sund fornuft.

"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #34 Dato: 26 April , 2013, 08:28 »
Godt arbejde Finn /o. Og godt, at vi med høns i haven ikke blev sat under yderligere "administration" af FVST.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #35 Dato: 26 April , 2013, 08:40 »
/o /o /o
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Regnar

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 115
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #36 Dato: 26 April , 2013, 11:01 »
Det lyder godt

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #37 Dato: 26 Oktober , 2016, 18:39 »
Svenske myndigheder har fundet en stigende mængde af dioxin i nogle prøver af æg fra svenske, økologiske høns. Mængderne er IKKE over grænseværdien, men de er stigende, og det har fået de svenske myndigheder til at være opmærksomme. Kilden til stigningen er ikke kendt, nogle peger på, at det skyldes at økologisk foder til høns indeholder fiskemel. I Sverige kommer fiskemelet fra Østersøen, og derfor er det nærliggende at antage, at det kan stamme derfra. Men der er ikke konstateret store eller stigende mængder i prøver fra det svenske fiskemel. I Danmark bruges ikke fiskemel fra Østersøen til foder til høns. En anden årsag til dioxin kan være det lokale miljø, hvor hønsene har adgang og kan optage dioxin derfra. Det er tilsyneladende nogle få prøver, hvor der er konstateret en øget dioxinmængde i. De svenske myndigheder og “Svenska Ägg” har derfor sat gang i en større undersøgelse af flere besætninger for at finde frem til kilden.

I Danmark var der i 2012/2013 en undersøgelse af dioxin og PCB  i æg fra fritgående høns. Her blev der fundet 4 tilfælde, hvor indholdet var over grænseværdien og 6 tilfælde der var under grænseværdien, men som var på “indgrebsniveau”, altså hvor der, ligesom svenskerne er i gang med nu, skulle gøres noget for at bringe det ned.

Af de 4 overskridelser var den ene meget høj på dioxin og den anden på PCB. De 2 andre lå lige over grænseværdierne.

Går man ind i undersøgelsen og kigger på bemærkningerne, så skiller den, der ligger højt på dioxin sig ud fra alle de andre. Som de eneste, så putter de aske fra fastbrændselsfyr ind i hønsegården. De oplyser også, at de fyrer med spånplader. En klar kilde til dioxin er her. Den der ligger højt på PCB skiller sig også ud ved at underlaget i hønsegården er jord/beton. Det tyder på, at det er forurening med byggematerialer i jorden, som giver anledning til det forhøjede PCB indhold, noget som er kendt fra eksempelvis Holland.

En anden observation af undersøgelsen er, at der er en klar overvægt af dem, der har højere værdier af dioxin/PCB  kun har jord i hønsegården. De der har græs og/eller træer+buske i hønsegården har et lavere indhold af dioxin/PCB.

Den største kilde til dioxin i danskernes kost er fede fisk som sild og laks fra Østersøen, mejeriprodukter og fedt fra kød. Det er slet ikke æg fra høns. Hvis der tages enkle forholdsregler, så er der ingen risiko fra dioxin i at spise æg fra fritgående høns.

For at undgå dioxin/PCB i æg fra fritgående høns er der nogle enkle råd.

Smid ikke aske i hønsegården

Lad ikke hønsene gå på gammelt bygningsaffald, som kan indeholde PCB
Lad hønsene gå på græs, under træer eller buske.

http://www.atl.nu/lantbruk/lokal-miljo-mojlig-bakom-gift-i-ekoagg/
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #38 Dato: 27 Oktober , 2016, 12:03 »
Var det ikke Dioxin, der var årsag til en markant stigning af misdannelser hos nyfødte i Norditalien og Indien - for en del år siden. Husker det som at det var udledning fra fabrikker. Hvis jeg husker rigtigt er det da et alvorligt problem.

Vores ene nabo har i årevis - så længe de har boet der - og det er mere end 50 år - afbrændt alt muligt mystisk i deres fyr. Kunne lugtes vidt omkring. Skorstenen lav og røgen af og til krybende over vores grund. Har oplevet at stå op om natten fordi jeg troede der var ild i vores hus - det var "bare" røg fra naboen der fyldte rummene! De er heldigvis stoppet med det.
Bliver da lidt bekymret for hvad der mon har aflejret sig her på grunden.

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Sv: Dioxinfund i æg fra udegående høns
« Svar #39 Dato: 30 November , 2016, 07:12 »
Lige til din kommentar Lene - så ville jeg da være mere nervøs for dig selv end for hønsene...

Der er vist nogen, som mener at man kan brænde alt af  i sådan et stort fyr. Ude af syne, ude af sind. Men det er jo så ikke helt rigtigt.  /d

Men ellers synes jeg det lyder meget som "sund fornuft" det Finn skriver.
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster