Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!  (Læst 14967 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline adamsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
  • I hønseholdsplanlægningsfasen
Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Dato: 16 Juli , 2017, 14:55 »
Hej allesammen,
Jeg har nu brugt et par dage på at trævle dette forum igennem. Ikke let som nybegynder udi høns. Mange links er døde og det er ikke let at danne sig overblik over, hvor man kan købe "de ægte" høns i nærheden af, hvor jeg bor. For det er jo gået op for mig, ved at læse herinde, at der er hybridhøns, man ikke skal købe, og så en million racer man i stedet skal læse om og sætte sig ind i. Det er lidt uoverskueligt for mig, så jeg forsøger mig med jeres erfaring her på forummet.

Min familie består af mig og to børn på 10 og 12 år og 3 katte.

Lidt om mit plan for hus og hønsegård.
Jeg har lille villahave på kun ca 100 m2. Børnenes trampolin optager allerede en stor del, men der er plads til at bygge ca 2 x 4 m hønsegård i højden 180 cm i tilslutning til hønsehuset (2,7m2)

Børnenes legehus på 150 x 180 cm med tagpaptag indrages til hønsehus og planen er at hæve det ca 70 cm på en voliereramme så der kan sandbades under huset og måske undgås rottebesøg under hus. Plus at der så bliver "ståhøjde" i hønsegården. Huset står nu på en herregårdssten-terrasse. Huset drejes 90 grader i forhold til nuværende placering. Hønseluge og vindue mod vest. Jeg vil lave hul i ene væg, og sætte redekassen med låg uden på huset, så æg kan hentes udefra. Måske laver jeg endnu et vindue i den sydvendte halv, da nuværende vindue nr 2 kommer til at vende mod nord og op til et plankeværk.





Skitse:



Rundt om hønsegård, der skal gå ud på græsplænen, vil jeg grave volierenet ned som rævesikring, men har ikke planer om at lægge net under gården. Gården vil dog få net over. Intet fast tag. Når det regner, må de søge læ under hønsehuset, tænker jeg. Med tiden håber jeg på, at klatreplanter vil lave skygge til hønsegården.

Planen er 3-4 store høns. Og her er fokus på at de skal være rolige, nemme at tæmme (gerne kælehøns) og gode æglæggere. Ingen planer om kyllinger i første omgang. Og naturligvis ingen hane.

Det er planen, at hønsene går i gården, når jeg er væk om dagen, men bliver lukket ud i resten af haven, når vi er hjemme.

Så nu har jeg så en masse spørgsmål.

1) er det nødvendigt at grave stolper til hønsegården? Jeg tænker, når der ikke kommer fast tag, så er der ikke noget, vinden kan "tage fat i" og så kan egenvægten af gården vel være nok?

2) gården placeres på græsplænen. Vil det være bedst at fjerne græsset, lave gruslag, og så græsset ovenpå igen, eller helt droppe græs og bruge fx træflis? ( har læst i trådene herinde og der er stor uenighed)

3) skal jeg plante buske, små træer inde i hønsegården?

4) bunddække i hønsehuset. Halm eller hampespåner? Jeg har ingen kompost (endnu)

5) i tilfælde af fugleinfluenza, ville det så være nok at fastgøre en presenning som tag på hønsegården?

4) Hvilke racer vil I anbefale, ud fra de kriterier, jeg har og hvor køber jeg dem? Gerne max en times kørsel fra København ;)


Har I input til mine planer og har jeg overset noget?

Håber I vil hjælpe en newbie godt igang med at holde høns i egen have ;)






Sent from my iPad using Tapatalk
Ingen høns endnu....

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #1 Dato: 16 Juli , 2017, 16:48 »
Velkommen her på Forum. Det vældig godt gennemarbejdet projekt du har. Hvis bare alle der vil anskaffe dyr gjorde sig de tanker du har gjort, så var der meget der ville gå godt fra start. Ikke mindst når man tager i betragtning, at der er levende væsner på egge sider af tråden   ::)
Med hensyn til valg af race - tja  <A, så ville mit forslag være Orpington, evt i dværg. Se her: http://www.orpington.dk/
Der er dyr i Valby og i Dragør - feks.

Mht ned gravning af  hegnspæle - min hønsefræser af meget svært træværk er brudt sammen - nok fordi jeg naturligvis flytter rundt med det hele tiden. Så et mere permanent arrangement, hvor huset er med til at stabilisere det hele, er ok vil jeg tro.

Jeg ville lade græs blive i gården, det forsvinder alligevel hurtigt under hønsenes roden. Så ville jeg i stedet fjerne den gode gødede jord med jævne mellemrum og tildele havens beplantning det. Hønsene ville jeg så give ny frisk jord, sand eller andet - skift evt mellem de enkelte ting over tid.

Til spørgsmål 3 - nej.

Hampespåner eller halm - ja begge dele er fint, skift mellem det du kan få når du skal indkøbe det.

Til spgs. 5 ja.

Hel og lykke med projektet, Vi vil da gerne, se hvad du anskaffer og hvordan hus og gård så blev.

Offline William

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 194
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #2 Dato: 16 Juli , 2017, 17:06 »
Australorps eller Stor wyandot kunne også være en mulighed :)
Venlig hilsen
William

En flok isa'er

Offline adamsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
  • I hønseholdsplanlægningsfasen
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #3 Dato: 16 Juli , 2017, 17:43 »
Tak for svar. Jeg fik rod i min nummerering af spm, men kan vist ikke lige rette i mit indlæg. Jeg går igang med projektet og holder jer gerne opdaterede og kommer sikkert med spm. undervejs ;)

Sendt fra min VTR-L29 med Tapatalk

Ingen høns endnu....

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #4 Dato: 16 Juli , 2017, 17:49 »
 /o

Offline blower

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #5 Dato: 16 Juli , 2017, 19:26 »
Stille og rolige høns,så vil jeg foreslå stor Brahma,jeg har også en hane men dens galen ligger man næsten ikke mærke til,det er meget rolige høns,men de lægger ikke så mange æg.
Men jeg nybegynder(1 års erfaring)så der er mange andre muligheder.
Per
Bramaha Colombia sort og hvid 1.4.
sorte skovhøns 0.2.
Stribede skovhøns 0.2
Isa 0.3
Løbe ænder 4.
Moskusænder 1.2
Sachen 1.0
Kone 1 børn 1.1 barnebarn 0.2.
1 traktor.
1 Amerikanerbil.
Masser af ukrut i haven 100%.
Dræbersnegle er minimeret markant efter at der er kommet ænder til.

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #6 Dato: 16 Juli , 2017, 21:13 »
min Brahmahane galer nu ganske flot. Desværre kan han ikke lide kyllinger, så en af dagene skal han i gryden  *e.
Mine Brahmamadammer er rigtignok også rolige, men nogle være tumlinger. De skal have en lang - ikke for stejl - adgangs trappe til huset, da de ikke flyver noget særligt (har faktisk aldrig set mine flyve overhoved).

Offline adamsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
  • I hønseholdsplanlægningsfasen
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #7 Dato: 16 Juli , 2017, 21:17 »
Ingen hane. Foretrækker at holde mig gode venner med naboerne, så de vil være hønsepassere i ferierne ;)

Sendt fra min VTR-L29 med Tapatalk

Ingen høns endnu....

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 967
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #8 Dato: 16 Juli , 2017, 23:05 »
Brahmaer er seriøst store fugle.

Jeg ville råde til australorps, wyandotter, sussex... stadig store og solide høns.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Monrath

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 26
  • Skruk nybegynder der forsøger at blive klogere :)
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #9 Dato: 17 Juli , 2017, 16:30 »
Husk at mal alt indvendigt i huset med hermexid blandet med vand.
Forebygger utøj.
Køb de tunge rolige racer.
Mine Wyandotter flyver ikke men kan hoppe op i mit hævede hus.
Jeg ville grave volliertråd ned.
Stil ben og ramme på hus og gård på lecablokke og nederst laves læ under hus med eternit plader.
Brug strandsand på gulvet i huset med sugende materiale over. Gerne hampepiller.
Brug strandsand i bunden i redekasser og hø.
Mine høns gider ikke halm.


Sendt fra min SM-G920F med Tapatalk

Søger viden 😊

Offline Monrath

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 26
  • Skruk nybegynder der forsøger at blive klogere :)
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #10 Dato: 17 Juli , 2017, 16:33 »
Og lav tag på gården med gennemsigtige plader.
Det er rart de kan være ude men i tørvejr.
Mine kan frit gå i hus og gård og dermed uafhængigt af mig gå i seng og stå op.
Fordi de går rotte rævesikkert.

Sendt fra min SM-G920F med Tapatalk

Søger viden 😊

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 967
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #11 Dato: 17 Juli , 2017, 19:41 »
Når du er klar til at få høns, så skriver du en efterlysning her på forum, hvor du beskriver, hvad du ønsker. Der vil på denne årstid være mange raceavlere, som er i processen med at sortere i deres store kyllinger og må vælge nogen fra, som ikke helt lever op til udstillingskravene. De vil garanteret være glade for at levere en håndfuld hønniker til din lille hønsegård. Jeg glemte at anbefale Barneveldere :-) Det er hermed gjort. De lægger rigtig pænt med æg og er gudesmukke.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #12 Dato: 18 Juli , 2017, 20:40 »
Lyder vældig gennemarbejdet og velovervejet /o
Du har jo ikke voldsomt meget plads, så måske skulle du overveje en dværgrace af de svære (tunge) typer. Wyandotter eller Maran kunne være gode bud, de er rolige og tillidsfulde, de lægger pænt store æg, omkring 50 g. Som slagtede er de heller ikke så tossede.
Held og lykke med projektet.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline adamsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
  • I hønseholdsplanlægningsfasen
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #13 Dato: 19 Juli , 2017, 11:29 »
Tak for alle svar. Jeg har nu gnavet mig igennem Jørgen Liljensøes meget grundige bog "Den store hønsebog" og jeg skiftet dagligt mellem "NU gær jeg det" til " mand, det er besværligt. Samle bær ved stranden og lave vitanminrig blødgrød til hele vinteren?"
Men jeg gør det. Har bare en meget lang forberedelsestid på mine projekter ;)

Var i Silvan efter stampet kalk - viste sig, jeg ikke kunne købe mindre end 15 kg. Så kan jeg da også kalke en del hønsehuse ;)
Ingen høns endnu....

Offline adamsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
  • I hønseholdsplanlægningsfasen
Sv: Nybegynder med hobbyhøns i egen have - København!
« Svar #14 Dato: 19 Juli , 2017, 11:35 »
Nå nu læste jeg lige at I skriver Hemexcide til hønsehusets gulv og vægge.  Andet sted på dette forum læste jeg: "stampet kalk" - hvad skal jeg bruge?
Ingen høns endnu....