Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Mette L efter 02 ſeptember , 2018, 19:39

Titel: Manglende æglægning
Indlæg af: Mette L efter 02 ſeptember , 2018, 19:39
Efter at have prøvet andre hønseracer har jeg nu købt 5 isa brown for at have stabil og god æglægning. Men nøj hvor blev jeg skuffet. De er nu ca 30 uger og lægger mellem 1-3 små æg hver dag :( . Min første fejl var nok, at jeg lod hønsene komme på græs næsten med det samme. Men nu har jeg holdt dem på æglægningsfoder i ca. 2 uger og det gør ingen forskel. Jeg har haft andre racer, der lagde mange flere æg, også når de gik frit på græsplænen. Har I et bud på, hvad problemet er? Det skulle være noget godt æglægningsfoder vi giver. Hønsene er rigtig søde og tamme, men jeg er som sagt meget skuffet over, hvor mange æg de lægger.
Titel: Sv: Manglende æglægning
Indlæg af: Hans-Kurt efter 02 ſeptember , 2018, 21:33
Mon ikke bare du skal være tålmodig, det tror jeg. De er måske kommet lidt skævt ind på det med at lægge æg. Det skal nok komme. Glæd dig over dem i stedet.  ;)
Titel: Sv: Manglende æglægning
Indlæg af: DoktorLarsen efter 11 ſeptember , 2018, 13:21
De vigtigste faktorer, der påvirker æglægning er foderets kvalitet, dvs. proteinindhold, og vigtigere endnu, sufficient væskeindtag, hvilket kan have været problematisk i de varme dage.
Lys er også vigtig, men dette er ikke noget problem på denne årstid.

Æggenes størrelse tyder på for lidt proteinindtag, så se om de indtager den fornødne mængde foder. Hvis du vil estimere objektivt så skal du vide, at en Isa Brown høne indtager omtrent 50-60 g tilskudsfoder (alt efter producenten) og 70 g øvrig foder, som korn.

Jeg har selv Isa Brown, og de er som du siger, søde og tamme og får derfor lov til at gå (og klatte) haven tynd, men i starten af dagen spiser de deres tilskudsfoder. Vægrer de sig fra pillerne (som jeg "doserer" i en bakke, én dags foder ad gangen) kommer jeg bare lidt vand på, så skal de nok få gang i næbbene.
Titel: Sv: Manglende æglægning
Indlæg af: Mette L efter 12 ſeptember , 2018, 06:38
Jeg tror, at en af mine fejl er, at jeg giver æglægningsfoder (fuldfoder), ikke tilskudsfoder. Efter at have holdt igen med det grønne er hønsene nu oppe på at lægge 3-4 æg om dagen, så det er vel meget godt.