Det kommer lidt an på, hvad du mener med at sove ude. Er det i Hønsegården? Er det en lukket gård, hvor ræve og andet ros ikke har adgang? Hvis ikke, og de sidder lavt, er det kun et spørgsmål om tid, før det ender galt.
Hvis det er en lukket gård, og de sidder i læ, sker der ingenting. De fryser ikke. Jeg har haft nogle cremefarvet Legbar som overnattede udendørs og fløj op i et højt æbletræ om natten. Det fik de lov til, og der skete intet.
Men bliver de, der sover ude, trynet af de andre, som går ind i huset? Så er det et lidt andet problem. Så lever de i en stresstilstand. Det kan blandt andet afhjælpes med flere siddepinde, der er tilpas langt væk fra de dominerende høner. Man kan også skabe skjul, med for eksempel et gammelt juletræ i hønsegården, plader, der er opsat som de kan løbe om bag etc.