Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza?  (Læst 2526 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza?
« Dato: 30 November , 2016, 10:00 »
Zoologiske haver rundt omkring i Europa og også i Danmark vaccinerer deres fugle mod fugleinfluenza.

”Modsat fjerkræavlerne har vi mulighed for at vaccinere fuglene, så de fortsat kan gå under åben himmel. Det er vigtigt for deres trivsel, siger dyrlæge Mads Bertelsen” til DR
http://www.dr.dk/nyheder/indland/zoo-vaccinerer-400-fugle-mod-fugleinfluenza

Men det er faktisk ikke rigtigt! Både kommercielt fjerkræ og hobbyfjerkræ KAN vaccineres mod fugleinfluenza. Det fremgår temmelig klart af ”Bekendtgørelse om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza” hvori der står

”§ 62. Vaccination mod højpatogen aviær influenza må kun finde sted med Fødevarestyrelsens tilladelse.”

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32032#K16

Så der KAN altså gives tilladelse til vaccination af fjerkræ, hvis Fødevarestyrelsen VIL! (De kan endda PÅBYDE nødvaccination hvis de skønner at det er nødvendigt!)

Der er flere grunde til at de er meget lidt villige til at tillade vaccination af fugle der ikke er i zoologisk have. Den vigtigste er nok at hvis en fugl er vaccineret, så er det vanskeligt at se forskel på fugle, som er blevet vaccineret, og fugle, der har været smittet. Der vil være samme antistoffer i begge fugle og dermed umuligt at se om de har været udsat for smitte eller vaccine. Det vil betyde at nogle lande vil hævde at Danmark så IKKE kan være fri for fugleinfluenza og så kan de bruge det som handelsvåben imod dansk eksport. Selv om fugle i Zoo er i fangenskab, så er det aftalt i handelsbetingelserne at de er i en speciel kategori og vaccinerede fugle i Zoo kan derfor ikke bruges som handelsvåben.

En anden grund er at det hævdes at fugle som er vaccineret kan være raske smittebærere og dermed sprede fugleinfluenza uden at det kan opdages. Det vil selvfølgelige ikke være godt, men ikke desto mindre er der i Asien og Egypten vaccineret generelt under tidligere udbrud. Specielt Vietnam havde stor succes med dette tilbage i 2004.

En tredje grund er at vaccinen ikke er særlig effektiv. USA havde i 2014 et stort udbrud af netop H5N8, som er den samme type der er i Europa lige nu. USDA (den amerikanske udgave af Fødevarestyrelsen) undersøgte i 2015 de eksisterende H5 vacciner og fandt at de kun var effektive i 60% i høns, så 4 ud af 10 var IKKE beskyttet selv om de var vaccineret. Der er arbejdet med at gøre de eksisterende vacciner mere effektive mod H5N8, men hvor langt man er kommet siden juni 2015 er ikke oplyst
http://www.cidrap.umn.edu/news-perspective/2015/06/usda-wont-use-existing-vaccines-fight-avian-flu
http://content.govdelivery.com/accounts/USDAAPHbIS/bulletins/1079e08

Den generelle indstilling fra myndighedernes side til brug af vaccine i forbindelse med fugleinfluenza er at det bliver betragtet som en sidste mulighed og det vil kun blive brugt, hvis karantæne og aflivning af fjerkræ IKKE kan stoppe spredningen af udbrud!

Politiken har også en artikel om vaccination, som er endda endnu mere fuld af fejl og er med til at sprede endnu mere misinformation og piske en dommedagsstemning op. Under al kritik!

http://politiken.dk/indland/ECE3491193/zoologisk-have-vaccinerer-fugle-mod-frygtet-fugleinfluenza/?utm_source=dlvr.it&utm_medium=twitter

Eksempelvis denne helt forkerte udtalelse som viser at hverken Politiken eller Zoologisk Have i København har sat sig ind i tingene.

»I princippet er det jo sådan, at hvis der ligger en død and i Frederiksberg Have, og den har fugleinfluenza, så skal myndighederne slå alle fugle ihjel inden for en zone på to kilometer. Det ville også gælde eksempelvis vores congopåfugle, som der kun er nogle få hundrede af tilbage i verden«, siger Mads Bertelsen.

Det er grebet ud af den blå luft og kan kun tages som udtryk for at ville piske en stemning op!
Se bare på tidligere udbrud i Europa og såmænd også i Danmark. Der sker INGENTING hvis der findes en død vild fugl i området. Ikke engang området bliver spærret af! Hvis der sker et udbrud i en besætning, så bliver den pågældende besætning slået ned, mens omgivende besætninger bliver sat under offentligt tilsyn og testet. DE BLIVER IKKE SLÅET NED, MEDMINDRE DER FINDES H5 I DEM!  Politiken og Zoologisk Have i København er helt på vildspor her.
 
Det korte af det lange er at vaccination er fjerkræ mod fugleinfluenza KAN lade sige gøre, men det er ikke uproblematisk og det er heller ikke 100% effektivt.

Min personlige vurdering er at hvis udbruddene fortsætter og eskalerer, så vil vaccination måske blive tilladt. Men vi er IKKE der endnu hvor myndighederne vil overveje det.
 


« Senest Redigeret: 30 November , 2016, 10:23 Fra Finn Jensen »
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi