Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Kylling klækket "for tidligt" under skrukhøne. Hvad med de andre æg?  (Læst 3962 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Hej :)
Min dværg silkehøne har, på trods af den lidt skæve årstid, ligget på 4 befrugtede æg i snart tre uger. Efter planen skulle æggene klække omkring næste weekend, (fulde 21 dage lørdag morgen). Hun ligger på rede i isoleret men ikke opvarmet hønsehus, adskilt fra de øvrige høns med en skillevæg af volierenet. Der er mulighed for at opsætte en varmelampe, men det er ikke gjort pt.
Nu er første æg klækket (altså efter 17 dage!). Kyllingen er livlig og højt pippende, og holdes fint varm af skrukken, som jo fortsat ligger på de sidste tre æg. Disse er endnu ikke er språet. Hvad skal jeg gøre, hvis de først klækker "til tiden" på fredag/lørdag? Vil skrukken forlade reden med kyllingen og efterlade de resterende æg? Bør jeg have en rugemaskine klar? Eller bør jeg tage kyllingen fra moderen om et par dage og sætte den under varmelampe med vand og mad? Jeg håber naturligvis, at de resterende æg klækker indenfor det næste døgn, men er det sandsynligt? Det skal siges at æggene er lagt under skrukken samtidigt.
Håber på et/flere hurtige svar, da det er første gang jeg prøver at ruge æg ud under skruk, og føler mig lidt på herrens mark lige nu.
Mange  hilsener Lisbeth

Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 399
Uha! Jeg har aldrig hørt om en rugetid hos høns på kun 17 dage. Har du lyst de andre æg for at se, hvor tæt på klækning, de er? Hvis der er stor forskel på klækketidspunktet, stiller jeg altid mad og vand tæt på reden, også til kyllingerne  så skrukken kan nå det for at holde hende på reden så længe som muligt. Hvis hun skider lander det uden for reden, og jeg fjerner det hurtigt. Bliver hun urolig og forlader reden med de første kyllinger lægger jeg de resterende æg i maskine og lader dem blive ruget for resten  der. Når kyllingerne er tørre lægger jeg dem under skrukken til de andre kyllinger om aftenen. Især de første dage går de beskyttet ind til alle kyllinger er så stærke, de kan følge med. I begyndelsen har jeg altid den kunstige hønemor/varmepære stående tændt ved siden af reden, hvis nu en kylling eller to ikke kan følge trit den første tid. Det plejer at gå godt. Men selvfølgelig vil der e være en grænse for, hvor stor aldersforskel, der kan være på kyllingerne. Jeg vil sige maks. 2-3 dage.

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Tak for svar😊
Jeg vil holde tæt øje med den lille familie og se hvad der sker i løbet af dagen. Må hellere tænde for rugemaskinen, så den står klar. I aften prøver jeg at lyse ikke språede æg. De Indeholdt alle levende kyllinger på 13. Dagen. Maden står lige ved siden af reden, så måske det lykkes at vise kyllingen til maden og stadig holde æggene varme og fugtige.
Jeg håber nu på at det hele flasker sig, på trods af den “fortravlede førstefødte”.
Mvh Lisbeth

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Jeg synes lige at jeg vil runde af med en status.  Alle 4 æg er nu klækket under skrukken  !a 4 livlige kyllinger. Rugemaskinen stod klar, i tilfælde af at skrukken gik af reden før alle æg var klækket, men den kom aldrig i brug.
Hvorfor æggene klækkede så tidligt ved jeg ikke. Skrukken lå godt nok MEGET fast på reden gennem hele forløbet, men om det kan forkorte rugetiden er jeg ikke klar over.
Lige et spørgsmål: Skrukken har ikke været fra reden og derfor heller ikke lagt nogen skrukklat de sidste tre dage. Hun går med sine kyllinger i et indhegnet område på ca 2 m2 i hønsehuset. Er det stort nok, eller holder hun sig, fordi hun ikke kan komme længere væk fra reden og lægge klatten?
« Senest Redigeret: 19 Oktober , 2017, 16:23 Fra Lisbethu »

Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 399
Godt at høre det endte godt /o
Det er helt sikkert ikke pladsmangel, der gør, hun ikke klatter. Måske fordi hun ikke har spist i flere dage? Ser hun ellers frisk og skrukket ud, kører det hele af sig selv. Det er den helt store fordel ved en skruk frem for en kunstig hønemor. Sørger man bare for mad, vand og tørre trækfrie forhold, så ordner skrukken resten.

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Hun har nu vist kyllingerne til vand og mad flere gange og har (i den grad!) også lagt en skrukklat, så alt er fryd og gammen i hønsehuset/fort Gok nu 😊