Vi er nybagte hønseejere på 4. døgn nu. Vores udfordring er, at hønsene ikke selv vil gå op ad hønsestigen og ind i hønsehuset om aftenen. Vi har selv bygget huset og valgt at hæve det over jorden, så hønsene kan få skygge og sandbadning inde under huset....men de vil ikke gå op i huset heller ikke i løbet af dagen. Efter råd fra Bangs.dk har vi placeret maden inde i huset, så de kære høns får jo heller ikke rigtig spist i løbet af dagen....ud over det, de finder i hønsegården, samt lidt hønseguf, som vi giver dem indimellem. Skal vi placere mad begge steder og så bare væbne os med tålmodighed eller er der andet, vi kan gøre. Som det er nu går vi ud og sætter dem op i huset....og de går fint op på deres pind.....men tænker ikke det er en holdbar løsning i længden😊. På forhånd tak for hjælpen.