Hvis den hvalp, Helen prøver at redde er med en mindre ganespalte, så kan dyrlægen jo afgøre, om det er noget der kan opereres, det er det sommetider. Og så vil sådan en hund jo få et liv, der ikke adskiller sig fra andre hundes liv. Dog må man så sige, at den skal sterialiseres, da den har en arvelig defekt så, som ikke er ønskværdigt at bringe videre i opdrættet.
Jeg mener, at hos pattedyr skal man netop skelne mellem, om dyret får et liv, som ikke adskiller sig væsentligt, og hos fjerkræ bør man nok ikke have nogen synlige defekter, hvis man vil lade dem vokse op.
Jeg hjalp to kyllinger ud af ægget, og den ene af de kyllinger aflivede jeg igår, da den skrantede, voksede ikke som de andre, og var forkølet, havde iøvrigt et underligt næb, hvor overnæbbet var betydeligt længere end undernæbbet.
Den anden holder samme størrelse som de natur udrugede.
I vores opdræt af katte kan jeg også nemt mærke, at des længere man har arbejdet med opdrættet, des mere påpasselig bliver man også med, hvad der skal leve, og hvad der ikke skal. Ofte giver det kun problemer når man lader noget leve, som retelig burde være aflivet, men det er noget med at vi skal flytte nogle grænser hos os selv, og ofte flyttes disse kun når man selv har oplevet dette.