Aviær Fugleinfluenza

Aviær influenza er en smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100%. Den højpatogene (HPAI) form af sygdommen betegnes også Fowl plague.
Aviær influenza findes også som en lavvirulent form (LPAI). Aviær influenza forekommer med sporadiske udbrud i hele verden, og har været beskrevet siden 1880. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er stor variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Kalkuner og høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Sygdommen skyldes infektion med et ortomyxovirus. Aviær influenza tilhører hovedtypen A influenza virus. A influenza vira inddeles i undertyper på baggrund af deres H og N antigener. Indtil videre er der fundet 15 H subtyper og 9 N subtyper. De fleste af de 135 kombinationsmuligheder er isoleret fra fugle. De mest sygdomsfremkaldende Aviær influenza vira er fundet i subtyperne H5 og H7. Type A influenza virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr. Danmark har aldrig haft udbrud af sygdommen, men der er dog isoleret enkelte tilfælde af LPAI, bla. fra importerede strudse og vilde fugle.

Sygdomstegn

Symptomerne kan være meget varierende efter omstændighederne, generelt vil forløbet forværres og dødeligheden stige hvis der samtidig er en anden infektion. De klassiske kliniske symptomer på HPAI er pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, respirationsvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, sinuitis, diarré, og eventuelt ødemer samt cyanose af huden, især i hovedet. Svømmefugle der ikke særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer.

Smittespredning

Smittede dyr udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem fæces. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Svømmefugle udgør et stort reservoir for sygdommen, og der er påvist højere frekvens af AI langs trækruter for svømmefugle. Smitten kan endvidere overføres passivt med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Svin udgør et stort reservoir for visse influenza A vira, og det er påvist at svin inficeret med undertype H1N1, har ført smitten videre til kalkuner.

Behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen

Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om aviær influenza, der ikke kan afvises af den regionale Veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut. Veterinærafdelingen i fødevareregionen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn. Ved positive diagnose skal den smittede besætning, samt dyr i kontaktbesætninger, slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevareregionen. Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.

Fødevarestyrelsens zoner, restriktioner m.m. vedrørende bekæmpelse af fugleinfluenza kan ses her (åbner i nyt vindue) OBS: Når man læser myndigheders regler, skal man altid være varsom med fortolkning. Fx. står der (3-km zone): "Dit fjerkræ skal holdes isoleret og beskyttes mod kontakt til andre dyr herunder vildtlevende dyr." Der står altså ikke, at fjerkræ skal være i hus, men det er tilsyneladende det der menes. Pas på, bødestørrelsen skulle være i størrelsesordenen 5.000 kroner.