pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Sygdomme / Tarmbetændelse

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Der kan opstå en betændelse i tarmen når den naturlige balance af bakterier forskydes.

Årsagerne kan være mange. Lige fra stress, foderskift, salmonella, indkøb af nye dyr eller dårlig opbevaring af foder. Se også coccidiose.

Symptomerne kan vise sig som tynd mave og nedstemthed. Fjerkræ i alle aldre kan blive ramt.

Man bør hurtigst muligt begynde en behandling af syge dyr. A-38 er godt til at hjælpe den naturlige tarmflora på vej igen. Ligeledes kan man drysse kalk ud i hønsegården. Kartoffelmel og trækul kan også bruges til at samle maven. Kulsyreholdigt vand kan også have en nyttig virkning.

Er man ude i sygdom i store dele af fjerkræholdet kan det være nødvendigt at søge dyrlæge og få klarlagt den nøjagtige diagnose og efterfølgende behandling.

Rengøring af hønsehus og hønsegård er nødvendig. Er man hårdt angrebet kan det være nødvendigt at udskifte det øverste jordlag i hønsegården. Husk også at efterse foder og opbevaring af dette.

Der kan efterfølgende desinficeres med evt. Virkon-S.