pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Skadedyr / Ræv

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Ræv og fjerkræhold

Af Hanne Lottrup

Mange fjerkræholdere oplever på et eller andet tidspunkt at få besøg af ræven. Enkelte er så heldige at slippe med et enkelt besøg, mens de fleste oplever, at har ræven én gang smagt høne, and eller gås, kommer den tilbage igen og igen, går tættere og tættere på og bliver tiltagende udspekuleret.

’Snu og listig som en ræv’ siger man ofte, og dette er ikke tilfældigt! Har man ræven i sit opland og forsøger man at slippe af med den, er man på en hård opgave, hvilket jeg tror mange fjerkræfolk kan skrive under på.

Står du med et ræveproblem, eller vil du gerne vide mere om ræven, kommer her et kort rids af rævens adfærd og levevis. Dette ikke i dybden, for det er der masser af god litteratur og hjemmesider om, men mere en information om ræven, set i forhold til os og vores fjerkræ - hvad har vi brug for at vide, for at være klædt på til et evt. besøg og hvordan slipper vi af med den ubudne gæst igen. Nedenstående tekst er skrevet på baggrund af egne og andre medlemmer af Dansk Fjerkræ Forums erfaringer, samt litteratur fundet via hjemmesider og bøger, nævnt nederst på siden. Fotos er alle mine egne. Den smukke ræv der er på billederne, kan til dagligt betragtes i Skandinavisk Dyrepark på Djursland.

Rævens levevis:
Den danske røde ræv findes i flere rødbrune varianter og vejer som voksen normalt mellem 6,5 og 8 kg. Hanræven er størst. En stor ræv måler ca. 110 cm fra snude til halespids og svarer størrelsesmæssigt til en letbygget terrier eller en minipuddel.

I januar og februar foregår parringen. Hunnen er drægtig i ca. 52 dage. Hun føder 4-8 hvalpe i løbet af marts og april. Ræven graver oftest selv sin hule eller overtager gamle forladte rævegrave eller huler fra grævlinge. Gode huler i de rette omgivelser kan blive brugt af flere generationer.
I maj begynder hvalpene at komme udenfor rævegraven. I juni begynder hvalpene at bevæge sig rundt på egen hånd. I løbet af sensommeren begynder ungrævene selv at søge ud efter føde og eget territorium. De fleste ræve bliver i området nær deres fødested, men enkelte ræve kan flytte over 100 km væk.

Ræve er stort set altædende og spiser alt fra smådyr som mus, insekter, små pattedyr, insekter, fugle, fugleæg og ådsler til frugt og bær. Den kan også tage lidt større dyr, f.eks. små lam fra rådyr og får. Byræven sætter gerne tænderne i al slags mad der sættes ud til fugle og katte, og holder sig end ikke tilbage for en god skraldespand.
Undersøgelser viser, at det kun er en meget lille procentdel af mindre husdyr (kaniner, ænder og høns), der udgør rævens føde. Unge ræve uden etablerede territorier tager dog lidt flere husdyr end voksne ræve. Dette opleves oftest i det sene forår eller først på sommeren, hvor rævene er ved at opfostre deres hvalpe og har brug for ekstra føde.
Hvis der er rigelig føde vil ræven gemme forråd.

Ser man en rævegrav, med rester af mus og lign. uden for, er graven muligvis beboet. Der vil også være en særlig lugt af ræv. Rævene har mange udgange fra sin hule.

Ræve har en stor tilpasningsevne. Den lever i skov, i dyrkede områder, moser, enge, heder og i byer. På trods af at den egentlig er et skumrings og natdyr, ses den ofte også om dagen, gerne tidligt på morgenen. Er den en relativ ’tam’ byræv er den ligeglad med klokken og jager gerne ved højlys dag.
Ræven lever i par eller familiegrupper.

Ræven er trods sin ringe størrelse meget stærk og adræt. Folk fra forum har beskrevet at have set ræve hoppe 2 meter op i luften. Den behøver samtidig ikke megen plads til at klemme sig under døre eller huller i et hegn – et hul på 10 x 10 cm er tilstrækkeligt. Den har et meget stærkt bid og kan med lethed bide et kyllinge- eller hønsenet over. Den er i sagens natur også en fantastisk graver, der nemt kan grave sig under et net, hvis der går en dejlig høne på den anden side.

Som tidligere beskrevet, vil en ræv altid vende tilbage til et sted hvor den har oplevet at få maven fyldt op. Når en ræv angriber en flot ænder eller høns, gør den det for at samle føde, og ikke som f.eks en mår der kan gå i blodrus og dræbe alt levende omkring sig. Ræven vil, hvis den har tid nok, brække halsen på fjerkræet og tage det med sig hjem i sin hule. Kan den ikke nå det, vil den grave dyrene ned, for at hente dem senere.

Landræv contra byræv:

Mange betragter ræven som et dyr, der hører til på landet eller snarere i skoven, men i virkeligheden kan den trives i mange forskellige omgivelser. Ræven er de senere årtier blevet langt mere almindelig i haver og parker i stort set alle danske byer.
I byerne er der rigeligt med fødeemner og det betyder, at flere ræve kan leve i grupper på mindre plads. Byrævene lever længere, men de får færre unger. Ræve der lever i byerne er ikke mere usunde en landræve i al fald ikke rent fysisk.

Udover byens trafikdræbte dyr, mange rotter og overfyldte skraldespande er havens spisekammer noget, der passer ræven. Ræve er observeret spise både brombær, blåbær, jordbær og hindbær og vindruer, der også står på menuen. Også havens nedfaldsfrugt hører til rævens livretter i sensommeren.

Ser man i sin have en sort lort ligge meget synligt, oven på sten, ens havesko, jordforhøjninger, muldvarpeskud m.m., kan det være tegn på natlige rævebesøg, idet ræven ikke, som f.eks katte, gemmer sin afføring væk. Ræven bruger disse synlige ’spor’, som en tydelig markering af deres territorier.

Der tales i disse år meget om ræve med skab. Skab er en mide der sætter sig i rævens pels, og som er smitsom for f.eks katte og hunde. Mange forveksler ofte ræve i fældning, som ser pjuskede ud, med ræve der har skab. Ræve fælder som andre dyr i efterårsmånederne og ser der ret lurvede ud. Ræve med skab har tilbøjelighed til i slutstadiet, at søge føde og ly nær menneskeboliger

I byerne bor ræve ofte på skråninger, gerne langs et jernbanespor. De kan også slå sig ned i villahaver under garager og udhuse og særligt gerne, hvis der er lidt rodet og uoverskueligt, så den lettere kan gemme sig.

Fodring af ræve:
Mange mennesker som IKKE har fjerkræ synes det er rigtig hyggeligt at fodre ræve, men dette er ifølge Dyrenes Beskyttelse dels ikke nødvendigt, da ræve i Danmark ikke har svært ved at finde føde, dels er det ikke rævens natur, at leve i samhørighed med mennesker. Ræve som fodres bliver ofte meget tamme og det er set at ræve er gået ind i folks huse, simpelthen for at få mere mad!
Køkkenaffald og udlagt foder udgør cirka 35% af fødegrundlaget for ræve i byområder, så der er ikke noget at sige til at ræven søger mod byen.

Forebyggelse af ræveangreb:
Det er svært helt at holde ræve ude fra sin have eller grund. Vil man indhegne sin grund skal det være med et 2 meter højt kraftigt hegn, der er gravet 40 cm ned i jorden, hele vejen rundt og det er nok i overkanten af, hvad de fleste ønsker eller formår! Men man skal ikke opgive sit hønsehold, skønt lysten er stor når man står med et hønsehus uden høns, med fjer over alt!
Man skal undgå udendørs fodring af katte, spild under fuglebrædtet samt andre ting, der kan lokke sultne ræve til.
Fjerkræet skal være forsvarligt beskyttet, særligt om natten, med fasttømret og solidt materiale og en dør der kan lukkes med en hasp eller lign. Vil man lave en sokkel rundt om sit hønsehus, bør den være omkring 60 cm dyb, dette dog mest af hensyn til rotter.

Tråden til hønsegården skal være gravet mindst 40 cm ned i jorden, også under døren, og det må ikke være kyllinge- eller hønsetråd. Volierenet / minknet er meget rævesikkert.
Hønsegården bør ligeledes være overdækket, alternativt kan man hænge trådnet løst op, som skråner 30 – 40 cm ud over hønsgårdsvæggens side.

Hvis du bor i et område, hvor ræve ofte kommer i din have eller på din ejendom, vil det være uklogt at lade fjerkræet gå frit. Oplever du blot én gang et dagangreb, kan du være sikker på at dette vil gentage sig.
Her skal det dog indskydes at dagangreb på det åbne land nok er noget sæsonbetonet. Om sommeren hvor afgrøderne står højt og hvor hvalpene er store og selv er begyndt at jage, ikke er så erfarne og måske lidt dumdristige, så er faren større end resten af året hvor markerne ligger brak.

Det sikreste middel mod ræveangreb er opsætning af et elhegn. I mange forretninger, der handler med landbrugstilbehør kan man købe alle materialer her til.

En elektronisk hønselem (Amerika Thisted) er en god sikring til, at man altid får lukket for sine dyr ved aftenstid.

Hvordan kommer vi af med ræven:
Holder ræven til i det område hvor vi bor, skal der kraftige midler til for at holde den væk, så som et stort hegn eller et elhegn. Der verserer mange ræveskrøner som at;
- Man får ikke besøg af ræven når man har hund, Hvis man tisser på sin grund tør ræven ikke komme, Hvis man spreder menneskehår eller hjortetaksolie ud, skræmmes ræven væk. Disse har ikke noget på sig, kan flere af vore brugere af forum bekræfte - Ræven tilpasser sig!

Det har også vist sig, at det med at komme af med ræven enten ved at den skydes eller fanges i en fælde, blot er en stakket frist inden en ny ræv hurtigt overtager dens plads og territorium. Ræve har en naturlig reguleringsmekanisme, som gør at det kan være svært at regulere en rævebestand. En stor del af rævene yngler ikke hvert år, og kuldstørrelserne er forholdsvis små. Når dødeligheden vokser (fx hvis mange ræve bliver trafikdræbt eller fanges af irriterede fjerkræ folk), kompenserer rævene ved at forøge antallet af tæver, der yngler. Af den grund er det praktisk talt umuligt at reducere antallet af ræve i et område. Hvis man forsøger, vil resultatet typisk blive, at rævebestanden splittes, således at nye ræve flytter ind og prøver at overtage territorierne fra de ræve, der er blevet indfanget og aflivet. Ræve i et ustabilt område vil i højere grad anvende lyd- og duftmarkering af både urin og ekskrementer for at hævde et territorium. Jo mere rævene får lov at passe sig selv, jo færre problemer opstår der!

Rævefælder kan købes ved f.eks Harald Nyborg eller Amerika. Ligeledes kan de lånes af en vildkonsulent i dit skovdistrikt (se link nedenfor) Det er imidlertid meget svært at få ræven til at gå i en fælde, selv om der anvendes alverdens lækkerier som lokkemad. Den første ræv kan tage 3 uger eller længere at fange og endnu længere at fange den næste og det er praktisk taget umuligt at fange dem alle sammen. Meget hurtigt vil nye ræve indvandre og udfylde den ledige plads.
Tips til at lette tilfangetagelsen er, at lægge foder lige uden for og i indgangen til fælden, og i øvrigt 'afmontere' den, så ræven (og vildkattene) vænner sig til at gå ind og spise uden at der sker noget. Når man så kan se at selv det lokkemaden der ligger inderst forsvinder, kan man sætte tilslutte udløseren til klappen. At dække fælden til med grene og blade kan ligeledes tilrådes. Af lokkemad kan anvendes – tja alt. Vildkonsulenten har sagt wienerbrød, vi har hørt om kattemad, æg, overskuds hanekyllinger, kød m.m.
En tilfangetaget ræv bør ikke genudsættes et andet sted. Dels vil den komme ind på andre ræves territorier, dels vil den skulle igennem en lidelsesfuld periode uden kendskab til spise eller sovesteder, samt trafikale farer.

Har ræven bygget hule på ens grund, kan graven vandes i stykker med store mængder vand. Huller kan fyldes med store mængder sten, murbrokker og andet svært håndterligt materiale, dyret ikke kan grave op. Er hulen placeret under haveskur eller garage, hjælper det ofte at rydde op omkring indgangshullet., da ræven ikke bryder sig om åbne indgange med vind og træk. Når ræven forlader hulen i juni måned, bør hullet fyldes op med cement eller murbrokker og jord, og når foråret igen kommer bør man holde øje med om ræven igen begynder at bygge bo i ens have. Ræven ønsker en tør hule, så vanding er godt.

Har du oplysninger du mener mangler i denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på hannelottrup@fjerkrae.dk eller via PB.

Hvem kan du kontakte:
Skov og naturstyrelsens vildtkonsulenter - http://www.skovognatur.dk/Jagt/Vildtforvaltning/Vildtkonsulenter/

Hvis du vil vide mere:
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Pattedyr/Rovdyr/Raev.htm

http://www.naturguide.dk/pattedyr/vulpes_vulpes.htm

http://www.naturguide.dk/pattedyr/vulpes_vulpes.htm

Pjece om at leve med byræve:
http://www2.skovognatur.dk/udgivelser/2001/raeve/resume.htm

Bøger:
Bent Jørgensen: ’Den nye bog om ræven’
Sussie Pagh: ’Ræven’
Tommy Asferg: ’Ræven’ i ’Danmarks Pattedyr’, bind 2,

Ræveskab fra Dyrenes beskyttelse - http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/raeveskab

Uddrag fra 'Lov om jagt og vildtforvaltning':
Ifølge bekendtgørelsen om jagttid er der fastsat jagttid på ræve fra den 1. september til den 31. januar. I denne periode må ræve jages af personer med gyldigt jagttegn, og på områder hvor jagt er tilladt. I visse tilfælde påtager lokale jægere at bistå med at løse ræveproblemer, dog må der normalt ikke skydes i områder med tæt bebyggelse.
Efter bekendtgørelsen om vildtskader må ræve reguleres ved brug af skydevåben eller ved indfangning i fælder, under følgende omstændigheder og på de nævnte steder:
I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andeftigle, må ræve reguleres hele året. Det samme gælder for forsvarlige indhegninger med frilandsgrise. I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger, må ræve reguleres hele året ved brug af fælder. Det samme gælder i bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme.
Der gælder særlige retningslinier for indretning og anvendelse af fælder. Disse skal bl.a. tilses to gange dagligt (morgen og aften). Rævehvalpe skal så vidt muligt findes og aflives, såfremt hunræven er indfanget og aflivet. Dyreværnsmæssigt vil det være mest fornuftigt først at aflive hunræven, når man har sikret sig, at hvalpene kunne findes og aflives.
Rævehvalpe uden for rævegrave må ydermere reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.