pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Rengøring / Kalk

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Kalk

af Mette Nygaard

Fra naturens side er kalk - calciumkarbonat - (CaCO3) et mineralsk stof, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række former fra de hårde og rene kalcit-krystaller over ren, hvid marmor til limsten, kalksten og skrivekridt. Møns Klint - bare for at tage et helt tilfældigt eksempel - består f.eks. af den bløde skrivekridt.
Kalken blev dannet i kridttiden for mellem 60 og 145 millioner siden, hvor Danmark var dækket af et kæmpemæssigt hav, kridthavet. Her levede der milliarder af mikroorganismer (alger og encellede dyr), hvis kalkskaller faldt til bunds, når organismen døde, og dannede tykke lag af kalkslam.

I kalkbrudene f.eks. i Faxe (www.faxekalk.dk) forarbejdes kalken på forskellige måder, således at de færdige produkter har forskellige fysiske og kemiske egenskaber.
Den kalk, der bruges til at desinficere stalde (og hønsehuse) med, er hydratkalk, også kaldet melkalk. Hydratkalk er fremstillet af brændt kalk tilført (læsket med) vand.
Hertil kommer havekalk som udelukkende består af pulveriseret skrivekridt og bruges til at regulere surheden i jorden.
Foderkridt er endnu et kalkprodukt og består også af skrivekridt, som knuses, tørres, pulveriseres og sigtes.