pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Racebeskrivelser / Orpington

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Fremavlet i slutningen af 1886 i England, i byen Orpington. Allerede 8 år senere kom racen til Danmark. Denne store, godmodige høne er gennem tiderne blevet utrolig populær.

Den er rolig og er en dårlig flyver. Den er en god ruger og kyllingemor. Og er samtidig et prægtigt slagtedyr. Dens ydre synes fyldigt og terningeformet, grundet dens enorme dunmængde.

Dværg orpington er i helhed som den store race og er ligeledes utrolig populær.

Stor race vægt:
Hane 3,5-4,5 kg.
Høne 3,0-3,5 kg.

Ægvægt: 64 gram.

Dværg vægt:
Hane 1500 gram.
Høne 1300 gram.

Ægvægt: 44 gram.

Fælles er det at ægskallens farve er gullig brun.

Se flere billeder i galleriet

Christians erfaringer med orpington:
"Gul Orpington, stor: En meget flot høne med "skørter" om benene, og meget rolig og børnevenlig. ELSKER mad, så det er nødvendigt at holde igen med energirig mad og lade havre indgå som en relativt stor del af kornfoderet. Tung, flyver nødigt, om overhovedet, men kan godt baske op på hegn og andre gode siddepladser. Lægger store/mellemstore brune æg, cirka 4-6 æg om ugen. Holder gerne pause om vinteren med æglægningen.

Bliver skruk for et godt ord, og er en meget ihærdig, men desværre klodset ruger. Max antal æg under en orpingtonskruk: 8-10, jeg har aldrig haft held med flere, for den træder dem i stykker, hvis der er for mange æg. Super kyllingefører, og jeg har oplevet flere haner hjælpe med i pasningen af kyllingerne.

Jeg har oplevet lidt problemer med fjerpilning, men i begge tilfælde var det relateret til et enkelt individ, der til gengæld formåede at pille 5 andre høner helt bare, inden jeg fik stoppet uvæsenet.

Har oplevet en enkelt hane, der havde aggressive tendenser, men stik imod al genetik fik den blide og dygtige hanekyllinger som afkom. Det er dog vigtigt at lade børn og ægtefælle deltage i fodringen så ofte som muligt, da det er min erfaring at hanen lærer menneskene at kende.

Lidt blandet fra posen ovenfor, objektivt og subjektivt i én pærevælling... Orpington er i øvrigt min "første kærlighed", og derfor den bedste race jeg har prøvet, uanset fakta og andres holdninger!"

Hannes erfaringer:
"Jeg har haft flere orpingtonshaner og aldrig haft en der var agressiv - tværtimod. Det er de haner jeg har haft som var aller mest tålmodige, også over for børn.
Som rugere har de heller ikke været klodsede, tvært imod - men det handler måske om held."

Helles erfaringer:
"Den ene af gangene hvor jeg havde skrukhøne gav jeg en anden landbybeboer lov til at få ruget nogle orpingtonæg med ud. Der var kun et af disse æg der lykkes, men hun blev en meget køn høne.

Ejeren valgt ikke at afhente hende og vi kom hurtig til at elske hende, også over de andre dværg wyandotter. Den lyd hun lavede når hun så os komme vandt vores hjerter. Modsat dværghønsene var hun også meget mere rolig. Hvis der var børn med ude og give kort var hun altid den første ved hånden og selv når der kom pludselige begejrede bevægelser fra børnene blev hun stående, - modsat dværghønsene som fløj op, - med det resultat at de skræmte børnene!

Derfor går min mand også i disse dage og bygger hønsehus og jeg glæder mig til at prøve kræfter med om der kan komme orpingtonkyllinger ud af den rugemaskine jeg har lånt mig til og de æg jeg håber på at få i løbet af påsken.

Tidligere har jeg haft sorte orpingtonner da jeg synes de olielignende farver på hanen er noget af det smukkeste, men i denne omgang bliver det gule, da min datter og mand (som jo skal have noget af sige, - især oven på byggeriet af hønsehuset) begge stemmer for gule opringtonner."

Inas erfaringer:
Jeg har i mange år haft stor gul Orpington, og været meget glad for den store rolige og ikke mindst meget omgængelige race.