pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Racebeskrivelser / Wyandotter

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

En amerikansk race, der bl.a. består af sebright og chittagonghøns, som er en asiatisk hønserace. Senere har hamborger og brahma gjort sit til den form vi kender i dag. Navnet Wyandot menes at stamme fra en uddød indianerstamme.

Racen er en god æglægger også i efteråret og vinteren. Kendetegnet er at blommen er stor. Den har et godt slagtekød, med fint gullighvidt kød. Tidligere var racen umådelig populær, men i takt med at mange nye racer er kommet til er den trukket lidt i baggrunden.

Både England, Holland og Tyskland har andel i dværgformen. Dog er det Tyskland der har fremavlet flest varianter.

Racekendetegn er ens for dværge og stor race.

Stor race vægt:
Hane 3,4-3,8 kg.
Høne 2,5-3 kg.

Ægvægt: 53-55 gram.

Skallen er fra lysebrun til mørkebrun.

Dværg vægt:
Hane 1000 gram.
Høne 900 gram.

Ægvægt: 35-38 gram.

Farven på skallen er brun til mørkebrun.

Se flere billeder i galleriet

Helles erfaringer med wyandotter:
"Jeg startede med dværg wyandotter lys Columbia farvede. Det var skønne og nemme høns.

Da jeg var nybegynder og uerfaren med omgang med høns, ville jeg have en hane som jeg ikke ville være bange for at gå ind til. Derfor kiggede jeg efter dværg høns. Den smukkeste race var /er efter min mening wyandotter med deres flotte runde former.

Desuden havde jeg held af at få kyllinger en gang om året i de 2 år jeg havde dem. Det gik nemt og det var gode mødre.

Hanen var nem at omgåes, men passede godt på damerne uden at være aggresiv. Ulempen var at de hurtigt lærte at flyve over hegnet på 1,20, og i stedet gå på jagt efter guf i naboens pyntebed!""

MMAndersens erfaringer med wyandotter:
"Ja, jeg er altså til Wyandotter! Jeg startede i sin tid med Danske Landhøns, men de var altså for 'nervøse' til min smag. De blev skiftet ud med Dværgwyandotter og dem var jeg rigtig glad for; rolige, nemme at gøre tillidsfulde og så producerede de æg året rundt.

Meeeeen der er jo ikke meget mad på sådan en så vi ville gerne have noget større. Valget er faldet på store Wyandotter og jeg har nu en fin lille flok på 1,3 sølvrandede der er 4½ måned gamle. De er bare 'min race'; totalt rolige, kælne og tillidsfulde. Så er det spændende hvordan de er som ægproducenter. Jeg forventer ikke at de skrukker (som mine dværgwyandotter gjorde irriterrende ofte), så kyllinger må udruges i maskinen.
Og så er de altså bare flotte (skal nok prøve at få lagt nogle billeder ind i nær fremtid).

Mine wyandotter er meget sociale og virker rimelig godmodige over hinanden. De er nogle 'selskabspapegøjer' af rang; de har en træstamme i hønsegården og sætter man sig på den så kommer de allesammen hen og skal sidde ved siden af eller på en - meget hyggeligt. Hanen er jo kun en stor kylling (og ja, det er så også gældende i overført betydning , men indtil videre er han enormt flink og venlig. Han er så småt begyndt at forsøge at træde damerne, men ingen af dem parterne ud til at ane hvad de foretager sig endnu, så det ender altid med at den unge dame løber væk med en forbavset lyd. Hvordan de er med kyllinger ved jeg af gode grunde ikke endnu, men jeg kunne forestille mig at det var at sætte kyllinger sammen med flokken fordi de virker så enormt rolige og godmodige. Jeg har ladet mig fortælle at de ikke skrukker, men det må tiden jo vise. Mine har jeg udruget i maskine, så sansynligheden for skrukhøner er nok ikke så stor.
Det jeg er faldet totalt for er deres rolighed og tillidsfuldhed - og så er de jo altså superflotte synes jeg"

Livs erfaringer med wyandotter:
"Jeg har kun haft mine dværgwyandotter siden maj, men jeg vil da gerne fortælle, hvordan mine høns er at have gående.

Jeg har lige nu en hane, tre voksne høns og 6 kyllinger på ca 8 uger.

Min hane er meget rolig og utrolig rar. Når han og hønsene går ude i haven har han dog det største besvær med at holde styr på dem. Skrukken og kyllingerne vimser rundt så resten ikke kan følge med, de to andre høns går deres egne veje, nogle gange sammen og ret tit alene, så hanen render rundt og prøver at være hos dem alle på én gang. Men når han kalder på dem, når der fx. sker noget farligt, så lytter de alle og løber hurtigt hen til ham. Da skrukken besluttede at flytte op på pinden i hønsehuset, da kyllingerne var kun 4 uger gamle, tog han en kylling under hver vinge og varmede dem.
Han galer ikke meget, selvom der er mange haner i nabolaget, og hans gal er ikke højlydt, nærmest lidt hæst. Så vi hører ikke meget til ham. Han er meget kærlig over for hønsene og er med hver eneste gang en høne skal lægge et æg, dertil er næsten hvert æg, der bliver lagt, befrugtet, så han gør sit arbejde godt!

Min skruk har været en stabil ruger og en god kyllingemor (bortset fra at hun flyttede lidt tidligt op på pinden). Hun er lige begyndt at lægge æg igen og selvom kyllingerne er 8 uger gamle, så tager hun sig stadigvæk af dem. Jeg turde ikke have kyllingerne med flokken fra starten af, da jeg havde hørt at der kunne blive problemer, men da de kom ind i flokken ved 3 ugers alderen var der ingen problemer. Jeg vil ikke have betænkeligheder ved at lade skrukke gå med flokken fra starten næste gang.

Skrukken er den højeste i hirakiet og kyllingerne har vidst fået den opfattelse at de også er højt i hirakiet, de finder sig ikke i hug fra den laveste høne i hirakiet, de hugger tilbage. Socialt tror jeg de fungerer som de fleste hønseflokke. Den stærkeste høne er ikke urimelig over for de andre høner og udover at den laveste høne lige nu er lidt presset, så fungere flokken ret godt.

Da jeg fik hønsene var de ca 1 år og ikke tamme. Nu kommer de hen til mig, når jeg viser mig i haven. I dag spiste alle kyllinger, hanen, skrukken og den laveste høne (hun fik et par hak af skrukken) korn af min hånd for første gang. Vi har en hund, som kan gå forbi dem på ca 1 meters afstand, før de synes at det er uhyggeligt og min søn på 9 måneder kan komme ind på en afstand af en halv meter af dem, på trods af at han råber højt og fægter vildt med arme og ben af ren begejstning over dem.

De er gode at have som fritgående havehøns. De kan godt flyve, men gør det ikke. Vi har et hegn om haven på mellem 1-1,20 meter og de er aldrig fløjet ud af haven. De spiser hjertens gerne de lækre sommerblomster og stauder, især hostaer, men de skraber ikke meget og bortset fra halve blade og klatter over det hele, så kan det ikke ses på haven, at de går frit flere timer om dagen.

Det er høns jeg er gald for at have, men de lægger meget små æg og har ikke meget kød på kroppen, så jeg har dem kun for hyggens skyld. Jeg har anskaffet mig australorps for æggene og kødets skyld, men det er en helt anden historie."

Desirees erfaringer:
"Ja, jeg er også 'ny' hønseejer, så ny at jeg ikke har oplevet æg endnu. Jeg har to dværgracer : hvid columbia sussex og tværstribet wyandot. Jeg er SÅ glad for dem, selvom de nu er lidt kvikkere end jeg havde regnet med.
De er nogle små selskabspappegøjer der følger mig rundt og meget gerne snakker og spiser af hånden. Da de var små hoppede de op på hovedet af mig, men det gør de ikke mere...
Jeg havde dem gående løst i min indhegnede baghave, men den var bare ikke helt så indhegnet som jeg troede (gammel have) så jeg har været inde hos naboer på begge sider og hente dem, og på den anden side af landevejen- hvilket var endnu værre. Så nu går de desværre i hønsegård, syntes ellers det andet var så hyggeligt.
Begge racer virker rigtig gode på mig, har ingen problemer haft, de flyver heller ikke meget, men er gode til at krybe gennem hække og almindeligt hegn.
Jeg har et problem, da jeg jo skal vælge en hane (ud af 4) Sussexhanerne ligner 'rigtige' haner, med ordentlig kam og fin hale, de er noget så fine. Wyandothanerne har ingen rigtig kam, men ligesom en 'pølse' på hovedet, deres hale virker også mere 'stump' end de andres. De er dog også utroligt smukke, kan slet ikke vælge- øv,øv.
Forresten, der står meget her om at wyandotterne er meget tamme, hos mig er det sussexerne der er mest tamme de er glade for en lille snak og spiser meget gerne fra hånden."