pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Racebeskrivelser / Hybrid

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Hybrid

En hybrid er betegnelsen for en høne, der er fremavlet med henblik på høj ydelse (æg eller kød).

Da industrien begyndte at interessere sig for æglæggerhøns, brugte man bl.a. R.I.R og Italienere, og disse racer er stamfædre til de hybrider vi har i dag.

I dag er forældredfuglene til vores hybrider linjer. Linjer som holdes hemmelig i industrien, og som kun produceres i store rugerier. De hybrider, vi som aftagere kan købe, er førstegangskrydsninger, og vi kan ikke selv avle videre på dem og få samme frodighed i æg for æglæggerne og kød for kødhybriderne. Desuden vil de krydsninger vi laver med hybriderne falde meget forskellige ud m.h.t. udseende.

Æglægningshybriderne sælges under navne som Isa Brown, Isa Warren, Lohmann, Hellevad og slagtehybrider undernavnet Plymouth Rock - ikke at forveksle med den racerene Plymouth Rock.

Æglægningshybrider er meget aktive og meget sociale. De bliver ofte utrolig tamme. Hybriderne kræver meget plads at udfolde deres aktiviteter på, ellers kan der forekomme kedsomhed og frustrationer som resulterer i fjerpilning.

Æggehybriden vejer 1,5 - 2 kg Ægvægt varierer meget fra 60 gram

Kødhybriden opnår på blot 3 måneder en vægt på 4-5 kg. Allerede i den alder vil de have problemer med at benene ikke kan bære dem. Hvis foderet rationeres og hybriden får mulighed for megen motion, kan det lade sig gøre at holde vægten nede, hvis man ønsker, at fuglen får et længere liv.

Tines (Fru Hansen) erfaringer:
Vedr. skader på æggeledere, samt nedslidning hos hybrider:

Da jeg er i gang med at læse til dyrlæge har jeg også gennemgået et kursus i fjerkræ, og kigget på en hel del døde industrihøns. De var alle indsendt pga sygdom, og der kunne ikke konstateres forandringer i æggeledere eller kloak hos de høns, der ikke lige var indsendt med betændelse eller læggenød. Dette kan jo også forekomme hos andre racer. Jeg har sammenlagt kigget på måske 100 høns.

Vi har selv haft en del isa brown gennem tiden og krydsninger. Jeg har ikke haft noget at klage over - de er lidt hårdere ved de andre, men det er vist det eneste så. Vores ældste isa er lige død her i frosten, da hun var faldet og havde brækket hoften. Hun var minst 7 år og lagde altid 6 æg om ugen. Jeg ville ikke have nogen skrupler da jeg er overbevidst om det er deres forhold og de krav der stilles til dem der gør forskellen.