Danske Landhøns

I en gammel askeurne fra jernalderen har man fundet halvforbrændte hønseknogler. Det er de første tegn på høns i Danmark.

I tiden frem til i dag har man i de rester man har fundet set en stor typefasthed, der viser at man med god ret kan tale om en national dansk hønserace.

Den har en god æglægning. Forholdsvis lavt foderforbrug. Kyllingerne er hårdføre og hurtigtvoksende.

Landhønen er livlig, flittigt fødesøgende og flyvelyst.

Findes i brun, sort, hvid, tavlet, sølvhalset og sort guldhalset.
Hvide øreskiver og mørk skiferfarvede løb og tæer.

Stor race vægt:
Hane 2,0 kg
Høne 1,75 kg

Ægvægt: 55 - 60 gram

Dværg vægt:
Hane 800 gram
Høne 700 gram
Ægvægt: 30 gram

Fælles er det at ægskallens farve er hvid.

Se billeder af store i dette album (åbner i nyt vindue)
Se billeder af dværge i dette album (åbner i nyt vindue)

Link til racebeskrivelse af Luttehøns (åbner i nyt vindue)

Britas erfaringer:
"Jeg er så forelsket i mine små landhøns. Har 18, heraf halvdelen haner. De er så smukke og sejge! Kan slet ikke blive træt af at kikke på dem.
Når min lille spelsauvædder går ind i sin boks om aftenen, sidder hønsene på kanten, og han hopper op og nusser dem. De gider dårligt flytte sig. De hopper rundt på ryggen af fårene og hesten og piller i pelsen. Det kan de godt lide.
Når der mangler en høne, tæller jeg dagene, indtil hun dukker frem med sin flok, hvis ikke jeg har fundet hende forinden og holder øje med hende. Hun er bare helt fantastisk til at passe på æggene og de små og kan skræmme katte og hunde væk.
Jeg lukker hende inde et par dage i hønsehuset. Så går hun selv ind om aftenen. Når kyllingerne bliver store, flytter de ud i stalden til resten af menageriet. Utroligt som de hygger sig sammen hele banden!
Jeg har også bevidst valgt landhønsene og mine grå gæs, fordi det er gamle racer, der gennem århundreder har vænnet sig til vores klima. De er sejglivede og selvstændige."

Magnus Fundals erfaringer:
"Jeg går jo ind for Danske Landhøns. Vi skulle jo egentlig kun have Australorps, men fik så et par Sølvhalsede Dværglandhøns lusket med om bord. Det spændende ved dem var jo naturligvis at de var sjældne. Og selvom vi blev nødt til at skifte hanen ud (ingen befrugtning), fik vi snart en masse kyllinger (i forhold til hidtil) ud af det. En høne rugede 11 kyllinger ud af 12 æg. De var jo naturligvis lidt sky på det tidspunkt, men hold da helt ferie en energi! Bare der var en lille åbning i vores gamle, faldefærdige hønsegård (som vi heldigvis har fået skiftet), så var der mindst én høne eller hane ude. Og siden, da vi fik dem flyttet sammen til avl, gik det faktisk endnu bedre. Vores ene stamme er noget af det hyggeligste man kan forestille sig (billeder i galleriet under dværghøns, landhøns), mens vores anden stamme har været præget af nogle gamle rappenskralder, der alle sammen tæver hinanden. Og alle vores kyllinger fra i år er helt super håndtamme.

Desuden har jeg de store brune. Det var dels fordi de er super flotte, dels fordi de er "de rigtige".
Og min hane - som desværre er halvt sølvhalset - er helt enormt drengerøvsagtigt sej. Han var den mest håndtamme i sit kuld, og han kom spænende og sagde madlyde når jeg kom, allerede inden han var helt voksen. Det gjorde den daværende førerhane ikke engang.

Desuden var Danske Landhøns Danmarks første. Og de er langt mere naturlige end f. eks. Italiener, som jo mest er til æglægning. Desuden kan en Dansk Landhane smage helt pragtfuldt."