pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Foder / Æglægningspiller

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Æglægningspiller, hønsepiller eller kraftfoder. Mange navne for produkter der stort set indeholder det samme. Og som bruges med samme formål; et let tilgængeligt foder, der dækker en æglæggende hønes behov.

Pillerne fåes enten som fuldfoder eller som tilskud, hvor der skal fodres med korn ved siden af. Det sidste er som oftest billigere.

Pillerne med korn kan være tilsat hvede, sojaskrå, foderkridt, byg, majs, havre, ærter, grøntpiller, raps (olie eller frø), soyaolie, skaller, veg. fedt, fodersalt og en masse vitaminer og mineraler.
Alle i forskellige mængder efter hvilket mærke der købes. Der kan også købes økologiske produkter.

At fodre med en alt-i-en pille sikrer en jævn tilførsel af vigtige stoffer til hønen. Men måske kedeligt i længden vil nogle mene.

Man kan selv fodre med korn og tilskud, så hønen får en optimal fødesammensætning. Først og fremmest må vi give masser af grønt - græs, revne grøntsager, kål osv. Dernæst en fornuftig kornblanding. Hvede er hønsenes favorit. Giv derfor hvede sidst på dagen, hvor hønsene har spist sig mætte i de mindre attraktive kornsorter. Byg er en god kornsort. Havre er god som det ekstra, da det ikke feder og mest af alt giver god beskæftigelse under opsamling af kornene. Majs er et godt vintertilskud, da det indeholder meget fedt og dermed giver varme.

Et godt blødfoder dagligt med olie, havregryn, A-38, vitaminer, mineraler og andet godt fra husholdningen, deriblandt kødrester, vil hønsene sætte stor pris på.

Skaller, sand, grit og knust trækul, tilbydes frit.

Så ved at bruge nogle af de indholdsstoffer der er i indkøbte foderblandinger kan man selv fremstille et mere spændende, attraktivt og udfordrende foder til sine høns.

Så længe man husker at alle ingredienser er af bedste kvalitet og at grønt og blødfoder fjernes, så ikke det tilbydes i fordærvet tilstand, så kan man gøre det selv.