From Dansk Fjerkræ Forum Leksikon

Anatomi: HønensBiologi

Mange tak til:

Phillip J. Clauer
Senior Instructor
4-H Youth and Specialty Poultry

Department of Poultry Science
213 Henning Building
University Park, PA 16802-3501

814-863-8960 (office)
814-865-5691 (fax)
pclauer@psu.edu
Original hjemmeside

Og mange tak til Lise Kirk (liski) for at oversætte artiklen.

Fjerkræs biologi

Lad os kigge på hønsenes indre og ydre biologi. Set fra et biologisk synspunkt er høns interessante skabninger. Høns har en unik kam. De har et meget højt stofskifte, hurtig vejrtrækning og fordøjer deres føde relativt hurtigt. Kropstemperaturen varierer men ligger i gennemsnit omkring 106 grader Fahrenheit (ca. 41 grader Celsius). Lad os begynde med navnene på hønsenes ydre træk.

Interessante fakta om hønsenes ydre træk

Hønsenes kam fungerer som kølesystem. Høns sveder ikke som mennesker. Høns køler sig af ved at sende blodet rundt i kammen og hagelapperne. Kammen virker som en bils køler. Der er syv forskellige typer kamme hos høns. De seks mest almindelige typer ses på fig 1.

Ørefjerenes farve fortæller hvilken farve æg hønen lægger. Hvis hønen har hvide ørefjer, lægger den hvide æg. Hvis den har røde ørefjer, lægger den brunskallede æg. Der er en undtagelse til denne regel: Araucanere lægger blågrønne æg.

Man bestemmer kønnet på voksne høns ved at se på hals- og rygfjerene. Hanens hals- og rygfjer ender i en udpræget spids og er mere skinnende. Høners hals- og rygfjer har afrundede ender. De eneste undtagelser er racerne Sebright og Campiner. Hos disse to ”hønefjerede” racer er kønnenes fjer ens.

Selv om fjer findes i mange forskellige farvemønstre (På fig 2 kan man se nogle af de fjermønstre, der forekommer hos racehøns) er deres egentlige funktion at beskytte hønsene. De kan isolere hønsene mod kulde, beskytte hønsenes hud mod at blive våd og kan hjælpe hønsene med at flyve eller svæve i sikkerhed. Selv om fjer dækker det meste af hønsenes krop, vokser de alle sammen ud fra særlige områder på hønsenes hud, som kaldes ”fjerbede”. De første antydninger af fjerbede viser sig på den femte dag af fosterudviklingen, når fjerpapiller opstår. Papilla er det latinske ord for ”bums”, og det er præcis, hvad de ligner på et foster under udvikling.

Fjerkræs skelet er kompakt, let og stærkt. Fugle har mange hule knogler, der er forbundet med åndedrætssystemet, det er knoglerne i kraniet, overarmsknogle, nøgleben, hælen, lænde- og krydsbensryghvirvler. Endnu et interessant træk ved hønsenes knogler kaldes marvben. Denne slags knogle opfylder den trange hulhed med en let tilgængeligt kilde af kalk til æggeskalsdannelse, når hønen ikke får nok kalk i føden. Marvben findes i lår - og skinneben, skamben, brystben, ribben, tæer og skulderblad (se fig 4).

Hønsenes fordøjelsessystem

Hønsenes fordøjelsessystem er simpelt og indeholder få eller ingen af de mikroorganismer til hjælp med fordøjelsen af føden, som man ser hos drøvtyggere som f.eks. kvæg. Høns er meget ligesom mennesket afhængige af enzymer til hjælp med at nedbryde føden, så den kan optages. Fuglens næb erstatter munden og læberne. Kroen er en pose, som bruges til oplagring af føden, til den kan bringes videre til fordøjelse i kråsen og tarmene. Den første mave (den bløde mave) er fuglens egentlige mave, hvorfra der udskilles saltsyre og pepsin til fordøjelse af føden. Kråsen er det ovale organ, der består af to par tykke, røde muskler. Musklerne er meget stærke og bruges til at male eller knuse føden. Processen hjælpes på vej af sandkorn og grus, som fuglen har samlet op. Fordøjelsen og optagelsen af føde foregår især i tyndtarmen. Det tager som regel to en halv time for føden at passere gennem fordøjelsessystemet fra næb til kloak.

Fig 1 - kamtyper hos høns

Fig 2 - fjermønstre hos høns

Fig 3 - ydre anatomi hos høns

Fig 4 - hønseskelettet

Taget fra http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Anatomi/H%c3%b8nensBiologi
Side sidst Ændret 22:06 27-01-2009