pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Anatomi / HønensBiologi

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Anatomi.HønensBiologi Historie

Skjul mindre redigeringer - Vis ændringer i markup

22:06 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 20-22 from:
til:

Og mange tak til Lise Kirk (liski) for at oversætte artiklen.

22:02 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Tilføjede linier 45-64:

Fig 1 - kamtyper hos høns

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/fig1.jpg

Fig 2 - fjermønstre hos høns

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/fig2.gif

Fig 3 - ydre anatomi hos høns

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/fig3.gif

Fig 4 - hønseskelettet

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/fig4.gif

21:58 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 30-31 from:

Hønsenes kam fungerer som kølesystem. Høns sveder ikke som mennesker. Høns køler sig af ved at sende blodet rundt i kammen og hagelapperne. Kammen virker som en bils køler. Der er syv forskellige typer kamme hos høns. De seks mest almindelige typer ses på Figur 1.

til:

Hønsenes kam fungerer som kølesystem. Høns sveder ikke som mennesker. Høns køler sig af ved at sende blodet rundt i kammen og hagelapperne. Kammen virker som en bils køler. Der er syv forskellige typer kamme hos høns. De seks mest almindelige typer ses på fig 1.

Ændrede linier 36-40 from:

Selv om fjer findes i mange forskellige farvemønstre (På Figur 2 kan man se nogle af de fjermønstre, der forekommer hos racehøns) er deres egentlige funktion at beskytte hønsene. De kan isolere hønsene mod kulde, beskytte hønsenes hud mod at blive våd og kan hjælpe hønsene med at flyve eller svæve i sikkerhed. Selv om fjer dækker det meste af hønsenes krop, vokser de alle sammen ud fra særlige områder på hønsenes hud, som kaldes ”fjerbede”. De første antydninger af fjerbede viser sig på den femte dag af fosterudviklingen, når fjerpapiller opstår. Papilla er det latinske ord for ”bums”, og det er præcis, hvad de ligner på et foster under udvikling.

Fjerkræs skelet er kompakt, let og stærkt. Fugle har mange hule knogler, der er forbundet med åndedrætssystemet, det er knoglerne i kraniet, overarmsknogle, nøgleben, hælen, lænde- og krydsbensryghvirvler. Endnu et interessant træk ved hønsenes knogler kaldes marvben. Denne slags knogle opfylder den trange hulhed med en let tilgængeligt kilde af kalk til æggeskalsdannelse, når hønen ikke får nok kalk i føden. Marvben findes i lår - og skinneben, skamben, brystben, ribben, tæer og skulderblad (se Figur 4).

til:

Selv om fjer findes i mange forskellige farvemønstre (På fig 2 kan man se nogle af de fjermønstre, der forekommer hos racehøns) er deres egentlige funktion at beskytte hønsene. De kan isolere hønsene mod kulde, beskytte hønsenes hud mod at blive våd og kan hjælpe hønsene med at flyve eller svæve i sikkerhed. Selv om fjer dækker det meste af hønsenes krop, vokser de alle sammen ud fra særlige områder på hønsenes hud, som kaldes ”fjerbede”. De første antydninger af fjerbede viser sig på den femte dag af fosterudviklingen, når fjerpapiller opstår. Papilla er det latinske ord for ”bums”, og det er præcis, hvad de ligner på et foster under udvikling.

Fjerkræs skelet er kompakt, let og stærkt. Fugle har mange hule knogler, der er forbundet med åndedrætssystemet, det er knoglerne i kraniet, overarmsknogle, nøgleben, hælen, lænde- og krydsbensryghvirvler. Endnu et interessant træk ved hønsenes knogler kaldes marvben. Denne slags knogle opfylder den trange hulhed med en let tilgængeligt kilde af kalk til æggeskalsdannelse, når hønen ikke får nok kalk i føden. Marvben findes i lår - og skinneben, skamben, brystben, ribben, tæer og skulderblad (se fig 4).

Ændret Linie 44 from:

Fuglens næb erstatter munden og læberne. Kroen er en pose, som bruges til oplagring af føden, til den kan bringes videre til fordøjelse i kråsen og tarmene. (Proventriculus) Den første mave er fuglens egentlige mave, hvorfra der udskilles saltsyre og pepsin til fordøjelse af føden. Kråsen er det ovale organ, der består af to par tykke, røde muskler. Musklerne er meget stærke og bruges til at male eller knuse føden. Processen hjælpes på vej af sandkorn og grus, som fuglen har samlet op. Fordøjelsen og optagelsen af føde foregår især i tyndtarmen. Det tager som regel to en halv time for føden at passere gennem fordøjelsessystemet fra næb til kloak.

til:

Fuglens næb erstatter munden og læberne. Kroen er en pose, som bruges til oplagring af føden, til den kan bringes videre til fordøjelse i kråsen og tarmene. Den første mave (den bløde mave) er fuglens egentlige mave, hvorfra der udskilles saltsyre og pepsin til fordøjelse af føden. Kråsen er det ovale organ, der består af to par tykke, røde muskler. Musklerne er meget stærke og bruges til at male eller knuse føden. Processen hjælpes på vej af sandkorn og grus, som fuglen har samlet op. Fordøjelsen og optagelsen af føde foregår især i tyndtarmen. Det tager som regel to en halv time for føden at passere gennem fordøjelsessystemet fra næb til kloak.

21:57 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 34-35 from:

Man bestemmer kønnet på voksne høns ved at se på hals- og rygfjerene. Hanens hals- og rygfjer ender i en udpræget spids og er mere skinnende. Høners hals- og rygfjer har afrundede ender. De eneste undtagelser er racerne Sebright og Campine. Hos disse to ”hønefjerede” racer er kønnenes fjer ens.

til:

Man bestemmer kønnet på voksne høns ved at se på hals- og rygfjerene. Hanens hals- og rygfjer ender i en udpræget spids og er mere skinnende. Høners hals- og rygfjer har afrundede ender. De eneste undtagelser er racerne Sebright og Campiner. Hos disse to ”hønefjerede” racer er kønnenes fjer ens.

Ændrede linier 38-40 from:

Fjerkræs skelet er kompakt, let og stærkt. Fugle har mange hule knogler, der er forbundet med åndedrætssystemet, det er knoglerne i kraniet, overarmsknogle, nøgleben, haleben???, (jeg tror ikke på, at heel her betyder hæl, da hælen ikke har nogen forbindelse til åndedrættet! Men hvad ved jeg?) lænde- og krydsbensryghvirvler. Endnu et interessant træk ved hønsenes knogler kaldes marvben. Denne slags knogle opfylder den trange hulhed med en let tilgængeligt kilde af kalk til æggeskalsdannelse, når hønen ikke får nok kalk i føden. Marvben findes i lår - og skinneben, skamben, brystben, ribben, tæer og skulderblad (se Figur 4).

til:

Fjerkræs skelet er kompakt, let og stærkt. Fugle har mange hule knogler, der er forbundet med åndedrætssystemet, det er knoglerne i kraniet, overarmsknogle, nøgleben, hælen, lænde- og krydsbensryghvirvler. Endnu et interessant træk ved hønsenes knogler kaldes marvben. Denne slags knogle opfylder den trange hulhed med en let tilgængeligt kilde af kalk til æggeskalsdannelse, når hønen ikke får nok kalk i føden. Marvben findes i lår - og skinneben, skamben, brystben, ribben, tæer og skulderblad (se Figur 4).

21:50 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 34-35 from:

Man bestemme kønnet på voksne høns ved at se på hals- og rygfjerene. Hanens hals- og rygfjer ender i en udpræget spids og er mere skinnende. Høners hals- og rygfjer har afrundede ender. De eneste undtagelser er racerne Sebright og Campine. Hos disse to ”hønefjerede” racer er kønnenes fjer ens.

til:

Man bestemmer kønnet på voksne høns ved at se på hals- og rygfjerene. Hanens hals- og rygfjer ender i en udpræget spids og er mere skinnende. Høners hals- og rygfjer har afrundede ender. De eneste undtagelser er racerne Sebright og Campine. Hos disse to ”hønefjerede” racer er kønnenes fjer ens.

21:49 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 41-43 from:

Hønsenes fordøjelsessystem

til:

Hønsenes fordøjelsessystem

21:47 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 27-28 from:

Interessante fakta om hønsenes ydre træk

til:

Interessante fakta om hønsenes ydre træk

21:46 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 23-24 from:

Fjerkræs biologi

til:

Fjerkræs biologi

21:46 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 1-2 from:

Mange tak til:
http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/pennstate.jpg\\

til:

Mange tak til:

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/pennstate.jpg

21:45 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 2-3 from:

Phillip J. Clauerhttp://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/pennstate.jpg\\

til:

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/pennstate.jpg
Phillip J. Clauer\\

21:44 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændret Linie 1 from:

Mange tak til:

til:

Mange tak til:\\

21:44 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 1-2 from:

Mange tak til: http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/pennstate.jpg
Phillip J. Clauer\\

til:

Mange tak til: Phillip J. Clauerhttp://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/pennstate.jpg\\

21:32 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 1-4 from:

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/pennstate.jpg

Mange tak til:\\

til:

Mange tak til: http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/pennstate.jpg\\

21:31 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Tilføjet linie 3:
Ændrede linier 5-6 from:

Phillip J. Clauer Senior Instructor

til:

Phillip J. Clauer
Senior Instructor\\

Ændrede linier 9-10 from:

Department of Poultry Science 213 Henning Building

til:

Department of Poultry Science
213 Henning Building\\

Ændrede linier 14-21 from:

814-863-8960 (office) 814-865-5691 (fax) pclauer@psu.edu %new Original hjemmeside

til:

814-863-8960 (office)
814-865-5691 (fax)
pclauer@psu.edu
Original hjemmeside

21:30 27-01-2009 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 15-19 from:

%newOriginal hjemmeside

til:

%new Original hjemmeside

21:30 27-01-2009 af Susanne Hansen -