pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Anatomi / FjerOgFældning

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Anatomi.FjerOgFældning Historie

Skjul mindre redigeringer - Vis ændringer i markup

19:20 30-08-2008 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 56-57 from:
til:

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10429/normal_IMG_0497.jpg

20:04 05-08-2008 af Susanne Hansen -
Ændret Linie 35 from:

Fældning:

til:

Fældning:\\

18:38 17-06-2008 af Susanne Hansen -
Ændrede linier 60-61 from:

Oversigt over hanens ydre

til:

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/haneanatomi.jpg

15:58 18-04-2008 af Susanne Hansen -
Slettet linie 0:
Ændrede linier 58-61 from:

Fældningsperioden er samtidig den periode, hvor vinteren nærmer sig og hvor vi gerne ser at dyrene har noget at stå imod med, så en god fodring i denne periode er vigtig. Det ekstra tilskud til hønsene er især vigtigt, hvis du giver dyrene kunstigt lys mhp. forlængelse af æglægningsperioden, da du her med presser dem, så de ikke får den naturlige vinterpause de normalt ville få, med vinterens lange nætter.

til:

Fældningsperioden er samtidig den periode, hvor vinteren nærmer sig og hvor vi gerne ser at dyrene har noget at stå imod med, så en god fodring i denne periode er vigtig. Det ekstra tilskud til hønsene er især vigtigt, hvis du giver dyrene kunstigt lys mhp. forlængelse af æglægningsperioden, da du her med presser dem, så de ikke får den naturlige vinterpause de normalt ville få, med vinterens lange nætter.

Oversigt over hanens ydre

15:57 18-04-2008 af Susanne Hansen -
Tilføjede linier 1-59:

Fjerdragt og fældning

Af Hanne Lottrup

Høns som vi kender dem i dag har en lang historie bag sig. Høns er udviklede dinosaurer og nogle forskere mener, at fjerene er videreudviklinger af disse reptilers skæl. Hønsenes fjer har samme funktion som skællene, nemlig beskyttelse.

Fjerdragten:
Fjer beskytter dyrenes sarte hud mod sol, sne og regn, og fjerdragten har en formidabel evne til, via luftlommer, at holde hønsene varme, selv ved meget lave minusgrader.

Der findes 3 hovedtyper af fjer: Dun, dækfjer, og flyvefjer - alle ser forskellige ud og har forskellige funktioner.

Har du nogensinde haft en dunjakke, ved du hvor godt dun kan holde på varmen!
Dunene sidder under dækfjerene og isolerer nær ved kroppen. Dunene er ofte ensfarvede og meget bløde. Når dun ældes opløses de langsomt til støvlignende partikler, som har en fugtafvisnede funktion dels på huden dels på de andre fjer. Dunene fældes ikke, men vokser konstant.

Dækfjerene er de mest kulørte og dem som man umiddelbart ser. Dækfjerene former vingen, halen og kroppen, giver dyrets dets skønhed og beskytter mod naturens belastninger.
Når en høne taber en fjer, er det som regel en dækfjer.

Flyvefjerene sidder på vinger og hale. På vingerne sidder svingfjerene. De skjulte svingfjer svarer til vore hænder, og de synlige svingfjer, som hvis vi sammenligner igen, svarer til vores underarm. Hvis man klipper de fem yderste svingfjer ned, vil fjerkræet ikke være i stand til at flyve. Det er dog ikke noget man bare lige skal gøre, uden at sætte sig ind i det først! - Se flere af fjerenes navne på vedhæftede planche.

Fjerfarven skyldes pigment (kemisk farvning) eller fysiske kendetegn ved fjerenes struktur - eller bege dele.
Der er i princippet tre pigmenter i fugle; melanin (sort, grå og brun), carotenoid (rød og gul) og porfyrin (rød, brun og nogle grønne). Melanin styrker desuden fjeren og forebygger tab. Ved mange store racer ses mørkfarvning af fjerspidserne, som også tilskrives melanin.

Blå, de fleste grønne, hvide og iriserende farver er skabt af komplekse mønstrer som reflekterer og genspejler lyset, i fjerens microstruktur på cellevægsniveau. Sådanne fjer er ikke direkte farvede og har kun dette udseende, så længe fjerens struktur forbliver intakt.

Fældning: Hvert år som oftest om efteråret, taber hønsenes deres fjer, går i fældning og får nye. De fleste høns stopper med at lægge æg til fældningen er overstået. Nogle høns fortsætter dog uanfægtet, mens deres fældningsperiode til gengæld oftere er længere.

Høns vi kalder ’senere fældere’ lægger æg i 12 – 14 måneder, før de fælder, mens andre, ’tidlige fældere’ begynder fældningen allerede efter få måneders æglægning.

De sene fældere er generelt bedre æglæggere og har en grovere og kraftigere fjerdragt, hvor de tidligere fældere har en finere fjerdragt, som er mere blank og glat.

Tidlige fældere taber kun nogle få fjer ad gangen og bruger 4 mdr. til et halvt år på at være fuldt færdigtfældede. De tidlige fældere er ikke de bedste æglæggere i flokken.

Sene fældere producerer æg i længere tid inden de begynder at tabe deres dækfjer og fælde. Fordelen ved sene fældere er desuden, at fjertab og nydannelse sker på relativt samme tid. Dette gør hønen i stand til hurtigere, at få sin habituelle tilstand tilbage, og fortsætte sin æglægning.

Rækkefølgen hønsene taber fjerene i, er ret fastlagt. De starter som regel på hovedet, og fjerene på halsen, brystet, kroppen, vinger og hale følger efter.

Der er ligeledes en bestemt rækkefølge på de enkelte områder. På vingerne er det f.eks. først svingfjerene der falder.

Som almindelig hyggehønseholdere går vi ikke så meget op i, om vores høns er sene eller tidlige fældere, men det er vigtigt at holde øje med, hvordan de har det, mens fældningen står på. De fleste giver deres fjerkræ en god og lødig kost i det daglige, og hønsenes system er bygget til at fælde, men er man i tvivl om, om det man tilbyder dine dyr er lødigt nok, kan man fint supplere med vitaminproduktet Vis-pu-min og evt. noget levertran i fældningsperioden. Et godt og olieholdigt tilskud er hampefrø, som mange også giver lidt ekstra af.
Fældningsperioden er samtidig den periode, hvor vinteren nærmer sig og hvor vi gerne ser at dyrene har noget at stå imod med, så en god fodring i denne periode er vigtig. Det ekstra tilskud til hønsene er især vigtigt, hvis du giver dyrene kunstigt lys mhp. forlængelse af æglægningsperioden, da du her med presser dem, så de ikke får den naturlige vinterpause de normalt ville få, med vinterens lange nætter.