Regler for salg af æg fra små hønsehold er helt ude af proportioner.

Det har i mange år været forbudt for almindelige hønseejere at forære eller sælge æg, med mindre hønsene i haven har været indkøbt på et registreret rugeri. Det vil sige, at de mange som holder racehøns og høns af blandinger inkl. afkom af høns fra et registeret rugeri, ikke kan indgå i den offentlige salmonellahandlingsplan. Nu har Fødevarestyrelsen endelig lyttet til de mange hobbyavlere, som udgør mellem 80.000 og 100.000 i Danmark, og sendt en bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold i høring. Desværre er kravene for at sælge og forære æg væk fra racehøns, så strenge og urimelige, at ingen reelt vil kunne tilmelde sig ordningen. Rigtig mange har indsendt høringssvar og på den måde protesteret mod disse umulige regler. Høringsfristen er slut og nu venter vi på den endelige bekendtgørelse

Fødevarestyrelsen vil kræve samme test af en flok havehøns i haven, som af en flok burhøns der går i tusindtal under samme tag. Testene udgør bl.a. såkaldte sokkeprøver, blodprøver af haner og ungdyr, gødningsprøver og test af æg for at blive godkendt til at sælge/forære æg væk. Hvis der sættes dyr ind i flokken igen, enten fordi de har været på udstilling, eller hvis der tilkøbes nye racehøns til flokken, så skal der testes igen. For en lille hobbyavler med 15 høns i haven vil test og gebyrer langt overstige indtjeningen på æggene, og minusset i regnskabet ville for de fleste være på flere tusinde kroner.

De strenge krav gavner heller ikke fødevaresikkerheden, snarere tvært imod, da ingen racehønseholdere vil melde sig til den offentlige salmonellahandlingsplan, med de useriøse krav Fødevarestyrelsen lægger op til.

I modsætning til Danmark, så har Sverige ikke nogen betænkeligheder ved at tillade salg af æg fra små besætninger helt uden nogen salmonellakontrol. Her er der ingen krav om kontrol, hvis besætningen er mindre end 200 høns. Værd at bemærke er at Sverige har haft status som salmonellafrit længere end Danmark…, så der er intet fagligt grundlag for at kræve så omfattende kontrol som Fødevarestyrelsen lægger op til. Heller ikke i Tyskland eller England skal der testes eller betales gebyrer for småsalg fra privates hønsehold.

Den uretfærdige behandling af hobbyavlere af høns hører ingen steder hjemme. Den står i skærende kontrast til indsatsen når det gælder frugt og grøntsager. Der er konstant problemer med salmonella, campylobacter og pesticidrester fra sprøjtegifte i importeret grønt og frugt, men dette gøres der reelt ikke noget for at forhindre fra Fødesvarestyrelsens side. Hvert femte fødevarebårne sygdomstilfælde stammer herfra og det giver derfor langt fra mening når Fødevarestyrelsen vil have meget stramme krav til salg af æg, men ikke der hvor der er reelt er størst fare for sygdomme.

Heller ikke avlere af grønt og frugt i småt omfang i Danmark, er underlagt specielle krav om test eller pålægges gebyrer. Det samme gør sig gældende for biavlere, hobbyproducenter af marmelade fra egen køkkenhave samt jægere, der gerne må nedlægge vildt og sælge det videre uden kontrol, test eller gebyrer.

Dansk Fjerkræ Forum ønsker en bagatelgrænse for salg af æg fra racehøns i Danmark. Salmonellatest tre gange årligt, som der kræves fra høns der er indkøbt på et godkendt rugeri, bør være tilstrækkeligt til at kunne opnå sit certifikat som stalddørssælger. Det er endda mere end der kræves i vore nabolande. Selv Sverige som har status som salmonellafrit kræver ikke salmonellatest af små besætninger. Sporbarheden fra producent til slutforbruger er så stor, at fødevaresikkerheden på intet tidspunkt vil være i fare; slet ikke med garanterede salmonellafrie æg i kurven.

Desværre lægger Fødevarestyrelsen op til at gøre det så besværligt, dyrt og bureaukratisk, at der ikke er nogen der vil kunne benytte denne mulighed og vil på denne måde direkte skade fødevaresikkerheden i Danmark, hvis kravet om omfattende prøvetagning fastholdes.

Endelig er der en stigende efterspørgsel på fødevarer fra små landbrug og hobbyavlere; mange hønseholdere og ejere af mindre dyrehold har forespørgsler på friske æg, frilandsgrisekød, mælk direkte fra koen osv. Det bør være i Fødevareministeriets interesse at få så varieret et udbud af fødevarer som muligt ud til forbrugerne, til dels for forbrugernes skyld, men også for at holde gang i de små brug, for at højne dyrevelfærden og for at få et bedre miljø.